USA - søndag den 29. september 2013
Gospelgudstjeneste, besøg ved kloster og argentinsk restaurant i Queens
I dag står i afslapningens tegn. Man skal jo komme hviledagen i hu, står der i biblen. Vejret er som sædvanlig varmt og solrigt. Der er god tid til dagens morgenmåltid, for vi har valgt at tage til en gudstjeneste i en af Harlems gospelkirker. De holder typisk 2 ceremonier i løbet af søndagen - en tidlig og en sen. Det er også normalt, at den tidlige (typisk fra kl. 8) er forbeholdt de lokale og ikke turisterne.
Der ligger masser af kirker i Harlem - mange meget små men også en hel del store. Så det er ikke let at finde den rigtige kirke. Hvis du vælger forkert og tager en af de allermest populære, risikerer du at skulle stå i kø i flere timer uden nogen garanti for, at blive lukket ind. Så er der en del ture, der dels viser dig Harlem området og tager dig med til en gudstjeneste. Dem vil vi ikke betale for, for det koster ikke noget, at gå i kirke.
Så vores valg falder på Convent Garden Baptist Church, der ligger 10 blokke fra vores lejlighed. Vi spiser færdig og har god tid til at gå de 10 blokke. Så får vi også set en anden del af Harlem. De fleste butikker er dog lukket, så vi nøjes med at nyde turen og det gode vejr. Vel ankommet i god tid (ved 10-tiden), bliver vi budt pænt velkommen af medarbejdere fra kirken. De står udenfor og byder alle turister velkommen og fortæller dem om reglerne. Det er f.eks. at der ikke må tages billeder, video, spises, støjes osv. Og så skal man altså være klar til at holde hele ceremonien ud, for hvis man går før den 2 - 2 ½ times ceremoni, så møder man den samme medarbejder udenfor.
Vi tager chancen og stiller os op i køen som nogle af de første, så mon ikke vi får en plads...
Kort før kl. 11 bliver vi ledt op i kirkens balkon, hvorfra der er fin udsyn ned i kirken. Der er allerede godt gang i kirken med gospelkor, bakket op af et orkester. Det er ikke svært at fornemme forskellen fra en dansk kirke, hvor det hele er stift og højtideligt. Her virker folk til at komme af ren glæde.
Gudstjenesten er forholdsvis lang. Bl.a. fordi der holdes et par meget lange taler af en mand og en kvinde. Men inden de kommer i gang, bydes alle gæsterne velkommen og alle i kirken går rundt og hilser på hinanden med store smil og et "goodmorning". På balkonen er det tydeligt, at de lokale hurtigt går rundt og hilser på mens vi turister/gæster er mere stationære. I stueplan er der stort set ingen på deres plads under denne lille happening, som faktisk føles rigtig rar.
Der er ikke helt så meget gospelmusik, som vi har ventet. En meget ung violinist giver et par nunre, akkompagneret med kirkens orgel i en smuk samklang. Det giver næsten tårer i øjnene, så smukt lyder det. Gospel koret giver også en del prøver på dets kunnen undervejs men gudstjenesten domineres som sagt af et par store taler, hvoraf mandens varer næsten 45 minutter. Deres taler er ens bygget over temaet: "Du har brug for din gud" og "Kirken kan hjælpe dig uanset hvornår du har brug for det". Begge præster er fantastiske talere. De bygger langsomt op og det lyder næsten som om de hidser sig selv op. Tankerne falder uvægerlig tilbage på Martin Luther King. Det er lidt af samme skuffe. Undervejs er der højlydte anerkendende råb og klapsalver fra salen. Flere gange griner præsterne og kommenterer de ting, der bliver råbt fra salen.
På et tidspunkt beder den mandlige præst om, at alle stemmer til det forestående lokalvalg. Der er 2 kandidater og han kan ikke fra talerstolen anbefale, hvem man skal stemme på. Men hvis man tager fat i ham efter gudstjenesten, skal han nok hjælpe til. Det vækker en del smil. Folk er garanteret ikke i tvivl om, hvem de skal stemme på...
Pludselig er den lange gudstjeneste forbi og folk strømmer ud på gaden. Det er muligt at få et måltid mad i kirken efter gudstjenesten. Men vi har efterladt alt vores bagage i lejligheden, så der er knap nok penge med, til at betale de 7 dollars, som et måltid soulfood koster.
I stedet jagter vi en subway, for at komme hjem. Ruddy er tissetrængende og en lille lokal pub dukker op som en åbenbaring. Her serveres Guinness og det er der alligevel penge nok til :D)
Vi er hjemme i lejligheden ved 14:30 tiden, hvor Lasse venter på os. Han har været en tur på Time Square og Union Square, for at købe sko til Vibe og Joakim. Det er billigt at handle Converse og kondisko, så Lasses kuffert, der er spækket med nyt tøj og en del par sko, får lige en tand ekstra. Lasse har nydt at futte rundt i downtown alene. Det er rart at kunne gå derhen og i det tempo, som man vil, konstaterer han. Han har ret. At være 5, hvoraf det typisk er de 4, der har en klar holdning til, hvor vi skal gå hen, kan godt være belastende ind i mellem.
Efter en let frokost og en hurtig kop kaffe, går det mod The Kloisters, et stort kloster på den nordlige spids af Manhattan. Det var den anbefaling, vi fik fra en dansker i forgårs. Det tager pænt lang tid, at komme dertil. Dels er det et pænt styke fra vores lejlighed. Dels kører subway på søndagsdrift med noget færre toge og en del vedligeholdelsesarbejde. Så der er pludselig ventetid på togene. Det er vi ellers ikke vant til.
Vi når frem til området. Har godt nok ramt en station ved siden af, men Iphonen viser os sikkert til klosteret, der ligger på en høj bakke. Efter en lille bjergbestigning (via fine stier), er vi oppe ved Klosteret, der desværre lige er lukket. Men der er masser af aktiviet omkring slottet i forbindelse med en middelaldersfest. Masser af boder og udklædte mennesker. Det leder jo tankerne hjem på ditto forestillinger på bl.a. Voergaard Slot.
Et sted er der forsamlet rigtig mange mennesker. Der foregår et eller andet i relation til middelalder seancen. En kvinder råber konstant ind i en mikrofon og forsamlingen lyder til tider som nogen, der venter på en stor rockkoncert.
Vi opgiver at finde et udsigtspunkt, som ligger bag den store folkemængde. Vi skal gerne nå frem til dagens sidste aftale og det foregår i Queens, så vi vælger at gå tilbage til subway'en og begive os ud på den længste tur med toget. Den første strækning køres meget langsomt og det tager næsten 3 kvarter, før vi er så meget downtown, at vi kan skifte tog og komme til Queens. Det næste tog kører noget hurtigere men der er et langt stykke vej, så det ender med, at hele togturen fra det nordlige Manhattan til Queens tager 5 kvarter.
Vi er fremme på stationen stort set på det tidspunkt, hvor vi har reserveret bord til aftensmad.
Som noget af det første går vi forbi et steakhouse og vi fortryder lidt, at vi ikke bare har bestilt bord dér, for det viser sig, at vores restaurant Pampas Argentina ligger et pænt stykke fra banegården. Vi når at komme ca. 30 minutter for sent, men det er ikke et problem, for der er ikke ret mange gæster i restauranten.
Nu skal vi have det bedste af det bedste til at slutte en oplevelsesrig ferie af på. På nettet har jeg læst om en gæst, der kan anbefale en Skirt steak. Den får også tjenerens varme anbefalinger, så vi er 4, der hopper på den. Lasse skal have restaurantens største Porterhouse Steak og han får sin sag for. Vi andre får det, der minder om en flankesteak, men fortsat et mørt og dejligt stykke kød. Vi har valgt husets dyreste Malbec til 55 dollars flasken. Vi bliver ikke snydt! Et kongemåltid, som alle er tilfredse med.
Vi overvejer at tage en taxa retur til lejligheden men tjeneren får os overbevist om, at det er en forholdsvis kort tur tilbage til stationen. Det er blevet mørkt, men vi kan sagtens fornemme, at vi går i et rigmandskvarter med meget store huse og velordnede haver. Det er lidt synd, at vi ikke kan opleve kvarteret i dagslys, for det har bestemt været en gåtur værd.
Tjeneren får ret, vi er hurtigt fremme ed stationen og hopper på det første og bedste tog, som viser sig at være en forkert linie. Ikke retning, så skaden er hurtig gjort bedre. Vi skifter bare til et andet tog undervejs. Turen hjem går hurtigere, bortset fra, at vi skal vente et kvarter på Time Square stationen. Der har åbenbart været en afsporing på vores strækning op mod Harlem, så der er lidt forsinkelser. Ventetiden slås ihjel med en lystig herre med 2 olietønder. Han spiller alle stilarter og trækker en del tilhørere. Det er jo svært at undgå, for vi venter jo alle på toget. Det udnytter han til fulde med sin underholdning. Men da vores tog kommer, er platformen støvsuget for mennesker og manden står tilbage med sine 2 tønder.
Lasse er hoppet af ved Times Square, for at få taget lidt billeder ved nattetid. Han kommer hjem kort tid efter os andre. Han har set en hel butik med M&M overalt. Den er han noget tændt af.
Vel hjemme er der tid til en enkelt øl og whisky til herrerne, før der tørnes ind. Der er lidt forskellige ting på programmet i morgen formiddag.
Jeg vågner ved 4 tiden og vælger at starte dagen dér, i håb om at kunne skubbe døgnrytmen tilbage mod den danske igen.
