Tyskland - søndag den 30. marts 2014

Leipzig og See-Camping i Altenburg

Tilbage

Vi er gået over til sommertid men har alligevel sovet en del timer, da vi står op ved 8:30-tiden. En stor del af natten er gået med at drømme om røvere, der har angrebet vores camper og stjålet alt, hvad der er af værdi.

Vinduerne er dugget og det er koldt, at hoppe ud af sengen. Morgenmaden gør godt og Marie har forkælet os med god juice og masser af gode oste (rester fra vejrens). Og snart er vi atter på A7 med en god portion tåge. Kursen er direkte mod Leipzig og vi sender Nikola en SMS om, at hans ølleverance snart er fremme.

Undervejs har jeg travlt med at læse Dan Browns ”Inferno” for os begge. Nogen har fortalt os, at en stor del af romanen foregår i Venedig, så det kan jo være en passende indgang til at besøge den by, der netop har hold folkeafstemning om at frigøre sig fra Italien – vist mest ment som et stunt overfor resten af landet.

Så tiden går hurtigt med at få hovedpersonen Robert Langdon indviklet i en masse vanvittige historier og vi har svært ved at lægge bogen fra os før Leipzig.

GPS’en leder os ind til Cichoriusstrasse, hvor Nikola bor og snart står vi foran døren til hans opgang. Vi ringer på dørklokken og en summen giver os tegn til at skubbe døren op. Det er ikke lige til at finde ud af, hvilken dør vi skal ringe på – og der er ikke nogen tegn af Nikola. Så vi når helt op på loftet uden at finde døren. Ned af trapperne igen. I bunden finder vi et navn, der passer på dørskiltet udenfor. Men ingen svarer på vores ringen, så vi vælger at gå en tur i området. Måske dukker Nikola op lidt senere.

I nabolaget finder vi en lille haverestaurant. Vejret er fantastisk. Foråret er ankommet til Leipzig med temperaturer omkring 20 grader og højt sol – selv om tågen næsten har fulgt os helt til byen…

Efter en god schnitzel, begiver vi os ud i det dejlige vejr og får kigget nabolaget an. Lange gader med 5-6 etager høje huse. Masser af beboelsesejendomme med højt til loftet. Det har sikkert været et godt kvarter – også under Østtysklandsperioden. Mange af bygningerne er blevet sat godt i stand – men andre trænger.

Vi finder tilbage til Nikola. Klokken er omkring 15. Ingen svarer på dørklokken, så vi beslutter at fortsætte vores tur. Øllene er allerede leveret på dørtærsklen, så vi må vente med at hilse på Nikola, til han dukker op i Danmark senere på året…

Vi beslutter at køre sydpå. Surprise, når vores destination er Venedig :D)

I første omgang har Marie lyst til, at vi finder en campingplads nord for Altenburg – ca. 40 km. Fra Leipzig. Det lyder OK med mig og GPS’en sørger for at vise vej. Så snart vi kører forkert, korrigere maskinen og finder en alternativ vej. Hvor er det smart med disse små tekniske dimser :D)

Ved 16:30 tiden har vi fundet frem til campingpladsen, der ligger ved en stor sø. Det er ikke noget vildt for os, der er vant til havet. Men det er garanteret et tilløbsstykke for tyskerne i lokalområdet. Heldigvis er der rigtig mange, der er på vej hjem – søndag eftermiddag – så vi ender med at have en stor del af pladsen for os selv.

Efter en enkelt øl i den lokale Biergarten, lister vi hjem til camperen, for at få lidt ost og rødvin. Og hold da k… hvor er her fredeligt. Ikke en lyd – ud over fuglene, der småkvidrer. Deres kvidren dør også ud med dagslyset og vi slutter dagen af med at høre kun os selv. Maries støjende adfærd, når hun bladrer gennem et ”Ud og Se” blad. Og min evindelige klapren på tastaturet.