Italien - lørdag den 05. april 2014
Dan Browns Inferno
Egentlig er vi klar til at indtage Venedig men byen er ikke helt klar til os! Det har regnet lidt i løbet af natten og da vi står op, småregner det stadig. Så efter et godt bad og morgenmad, beslutter vi os for, at tage en ”hjemmedag”. Dels fordi vi føler os begge lidt småtrætte – men mon ikke også, at det trækker lidt i, at komme så lang frem i Dan Brown’s bog ”Inferno”, at vi kan få hovedpersonerne til Venedig.
Bogen er blevet anbefalet af en af mine kolleger. I bogen skulle være en del fortællinger om nogle af Venedigs vigtigste steder, bl.a. Markuskirken. Så vi sætter os godt til rette og læser og læser. Det bliver en dag, hvor Marie siger meget lidt og lytter meget opmærksomt – og til gengæld snakker jeg i et væk hele dagen. Dan Brown har en fantastisk evne til at fastholde læseren, så det næsten er umuligt at lægge bogen fra sig.
Vi får hovedpersonerne ombord i et tog fra Firenze til Venedig og de tøffer en smule rundt i Venedig, før de pludselig forlader byen igen. Da har vi for længst passeret frokost, som vi indtager ude under vores markise, mens det ind i mellem drypper stille ned ovenfra. Vinden er meget svag men bølgerne fra Adriaterhavet er ganske tydelige. De er garanteret med til at sikre, at ingen andre gæster i nærheden bliver generet af min højtlæsning.
Efter frokost kigger vi lidt på vores el-problemer. Det er blevet forværret. Ud over at solcelleanlægget giver advarselslyde fra sig, er køleskabet også holdt op med at virke. Det er lidt træls, at skulle bøvle med disse ting på vores allerførste tur. Vi kobler solcellerne ud af systemet, som forhandleren har foreslået os. Det lykkes fint. Men på trods af diverse granskning af sikringer og koble strøm fra og til, får vi ikke liv i køleskabet. Det bliver ved med at give en fejl om, at der ikke er den rette strømforsyning. Dermed er det så slut med kølevarer…
Vi fortsætter vores læsning…
Ved aftenstid trækker vin indenfor men ikke engang det tiltagende mørke kan få os væk fra bogen. Vi mangler kun 100 sider og det er forfærdentlig spændende! Frem med forstørrelsesglas og lamper. På et tidspunkt lykkes det mig at læse alene i lyset fra den gadelampe, der er udenfor. Aftensmaden er der ikke tid til. Vi skal videre med bogen! Det er forfærdentlig, at en bog kan være så fængslende.
Ud på aftenen overgiver vi os og holder en pause, for at få lidt at spise. De sidste 80 sider er lidt hårde, at komme igennem. Men vi er ikke trætte og vi skal være færdige nu! Kort efter midnat når vi i mål og det er også først på de sidste sider, at de hele kommer til at hænge sammen. Hvad handler bogen om? Det vil jeg ikke afsløre. Læs den selv!
Få minutter efter at vi er færdige med bogen, kravler jeg til køjs og Marie følger efter lidt senere. Hun skal vist lige have læst lidt ”andet”.
