Italien - fredag den 11. april 2014

Farvel til Alperne

Tilbage

I dag har vi ingen hastværk med at komme afsted. Vi vil have lov til at slappe lidt af og står først op efter kl. 8. Vi er udstyret med et kort, der giver adgang til baderum nr. 7. Men det er lidt svært, at finde frem til baderum nr. 7. Da det lykkes, må vi konstatere, at vores kort ikke virker, så det eneste vi har adgang til, er et stort rum med en masse håndvaske. Så må vi klare morgenbadet der.

Vejret starter lidt overskyet men efterhånden som vi vågner op og får spist morgenmaden, bliver det mindre skyet. Men det er koldt. Der er jo nok en grund til, at der ligger sne på campingpladsen!

I dag har vi ikke travlt med at komme afsted. Turen over Dolomitterne i går var lidt hård og vi kom til at køre lidt længere, end vi egentlig havde lyst til. Så vi slapper lidt af og går en tur rundt om Toblacher See. Det er i hvert fald planen, at vi skal gå rundt. Men der ligger store mængder sne. Nogle steder op til 60-70 cm. De fleste steder er sneen hård at gå på, men enkelte steder kan vi godt træde igennem. Det giver våde sko. Jeg er jo så dum, at jeg tror, at vi skal gå en hyggetur langs en fin sti rundt om søen, så jeg har kun taget et par sko på.

En del af turen foregår på en præpareret skiløjpe (til langrend) og det er også sikkert nok, hvis vi holder os til siderne og ikke går på midten… Men det er umuligt at komme hele søen rundt, så vi må gå samme rute tilbage, mens solen bager ned på os. Dejligt!

Allerførst på eftermiddagen får vi taget os sammen til at forlade pladsen. Jeg kan ikke helt finde ud af, om Marie har planer om en nat mere på pladsen, men jeg vil gerne lidt videre. Så meget har denne plads trods alt ikke at tilbyde…

Vi kører mod Bri

en og følger dermed den sidste del af turen fra den tyske bog. Det er en noget anderledes natur. Vi kører stort set nedad hele vejen på veje, der ikke har så mange skarpe sving men mere bløde kurver. Der er til gengæld også en del mere trafik på denne vej, bl.a. mange lastbiler. Undervejs gør vi et holdt, for at se lidt på italiensk tøj. Vi har hørt, at italienerne bruger mange flere penge på tøj end danskerne gør. Det har vi nu fundet forklaringen på. Det er simpelthen fordi de betaler alt for meget for det samme tøj, som vi kan få i Danmark. Selv om vi kigger ind i tilbudsafdelingen, synes vi, at priserne er for høje. Jeg har bl.a. kig på en god læderjakke. På tilbud koster den 3.500 kr. Jeg tør ikke gætte på, hvad den kostede før…

Vi når frem til Bri

en, der ligger i Sydtyrol, der jo er storleverandør af æbler til hele Europa. Det kan bl.a. ses i Bri

en, der er omgivet af en stor æbleplantage. Umiddelbart virker det ikke til, at byen har så meget at byde på, så vi træffer en hurtig beslutning og sætter stiler mod Insbruck. Det er jo i Østrig og vi har stadig vores famøse Vignette, der giver os adgang til de Østriske motorveje og motortrafikveje. Men det er sidste dag, at vignetten gælder. Vi har ikke tænkt os at bruge flere penge på det østriske vejnet, så destinationen bliver Tyskland.

Turen mod Insbruck går over Brennerpasset. Ikke på motorvejen, for GPS’en har fået besked på, at vi ikke vil på betalingsveje. Det fortryder vi ikke. Det er en rigtig flot tur gennem Brennerpasset på en ganske udmærket vej, der snor sig om motorvejens bropiller men går gennem en række charmerende byer i dalene. Kort før Insbruck føres motorvejen over en dal via en svimlende høj bro og snart efter får vi et vue ud over Insbruck, der ligger fantastisk smukt placeret for foden af en meget høj bjergkæde, der lige nu er snedækket på toppen. Insbruck kan sagtens være genstand for et nærmere besøg – bare ikke lige i dag, for vi skal til Tyskland, før det bliver mørkt!

Vi raser videre – nu på motorvej – og kører snart over et pas, hvor vi bl.a. passerer en by med navn Fernpass, før vi når til Tyskland lige inden solen går ned. Her kører vi fra motorvejen, der allerede hernede ved grænsen til Østrig hedder A7 (så den går jo lige til Danmark). Vi finder en lille by og spejder ihærdigt efter et sted at campere. De har en sportsplads og det har vi jo haft gode erfaringer med, men her har de sat et skilt op, hvor vi ikke må holde. Fjolser!

Min store lister bekendtgør, at der er en by i nærheden, der har 2 pladser i samme gade. Vi kører mod Füssel og ganske rigtigt, er der bl.a. et motionscenter, der har indrettet en plads for autocampere. For 13,50 euro, kan du parkere og bruge toiletter. Skal du hae strøm eller bade, koster det ekstra. Det er da en god forretning! Måske skal vi lave legepladsen derhjemme om til en parkeringsplads for autocampere…

Marie har opsnuset, at der er 2 km. til Füssel centrum, så vi tager tøj på og går ned mod byen. Men vi når ikke mere end nogle få hundrede meter, før der dukker en græsk restaurant op på vejen. Det er vist mest en knejpe med tilhørende spisested. Men godt nok for os og vi bestiller hver forskellige tallerkener med fisk og kød. Jeg er så snotdum, at jeg også bestiller gullaschsuppe, så jeg er allerede mæt, da hovedretten dukker op. Det smager gut, men kokken har vist tabt saltbøssen ned i min tallerken. Lidt senere dukker kokken vist selv op og begynder at afregne med de forskellige gæster. Han lyder til at være i et vældigt humør. Drikker ouzo med nogle af gæsterne. Jeg tænker, at det ikke er hans første omgang i dag. Marie mener, at det er bare hans væsen. Vi får også en ouzo, før vi betaler og daffer tilbage til camperen, hvor det hurtigt bliver sengetid.

Natten byder på fred og ro – kun afbrudt af en regnbyge eller to. Vi er jo stadig for foden af Alperne, så vejret er omskifteligt…