Tyskland - søndag den 13. april 2014

Rauchbier fra Bamberg

Tilbage

Efter en nogenlunde rolig nat med kun enkelte råbende fyldebøtter i løbet af natten, vågner jeg sammen med fuglene, der allerede kvidrer godt i Kempten. Måske holder de festmåltid udenfor, for vi har smidt en stak småmugne jordbær ud til dem.

Kl. 8:30 har vi fået morgenmad og forlader parkeringspladsen, hvor der åbenbart er dukket 4-5 campere op i løbet af aftenen/natten. Kursen sættes mod Harzen, en tur på ca. 500 km. Det handler om at få lidt kilometer på rouladen i dag, hvor Tyskland jo er fri for lastbiler. Planen er, at komme til Harzen og finde en god vandretur der. Kursen er sat mod en lille by fra det gamle Østtyskland med navnet Quedlinburg.

Det går strygende op af den tyske autostrada. Lige indtil der begynder at stå Bamberg på skiltene. Nu er det vel ikke et navn, der klinger i alles ører, men for en ølentusiast er det næsten som et mekka. Det er et sted, som man skal besøge en gang i sit ølliv. En hurtig kalkulation viser, at det ”kun” er en lille afstikker på ca. 60 km., så GPS’en bliver straks beordret til at ændre kurs. Beskrivelsen på Bamberg som by passer næsten på den by i Harzen, som vi oprindelig går efter. De er begge på Unesco’s verdenskulturarv på grund af de mange gamle huse. Men i tilgift har Bamberg altså en række bryghuse, der for de flestes vedkommende brygger rauchbier – eller røgøl. ”Man putter da ikke røg i øl”, vil nogen måske sige. Det er jeg helt enig i, men efter 2 slurke fra det legendariske bryggeri Schlenkerlas Märzen-øl, er jeg solgt til stanglakrids. Det smager rigtig godt. Jeg nåede også at smage deres hvedeøl med røg. Ikke helt så god. Fælles for øllene er, at de ikke er så alkoholtunge. Det er en fordel, når vi skal rundt og kigge byen lidt nærmere efter i sømmene. Før vi nåede bryggeriet, har vi også set det lokale rådhus, der ligger på en kunstig skabt ø ude i floden. Rådhuset er bygget i 1300-1400 tallet og i dag huser det en porcelainsudstilling, som Marie gerne vil se.

Efter bryggeribesøget, hvor vi også får frokost (en art forloren hare med kål til Marie og noget kalvekød med en gummiagtig kartoffel til mig), futter vi rundt og ser bl.a. det, som de kalder lille Venedig og op til Domplatz. På vejen tilbage stikker vi lige hovedet ind og køber en 6-pack med røgøl fra bryggeriet, som vi spiste frokost ved.

Så er det tid til at fortsætte turen nordpå. Vi har nu opgivet at komme helt op til den nordlige del af Harzen men finder i stedet en campingplads ude i ingenting. Vejret har været fint, mens vi gik rundt i Bamberg. På turen nordpå er det dog blevet mere overskyet, hvilket jo er helt perfekt, når vi kører…

Inden vi når frem til campingpladsen, sætter vi jagten ind på en benzintank. De er åbenbart ikke så lette at finde i dette tidligere område af Østtyskland. Camperen er begyndt at give lyd fra sig og det er tegn på, at den er meget sulten. Men vi finder ikke nogen tank og kører i stedet til campingpladsen, hvor der kun står ganske få campingvogne.

Campingpladsen ser helt ny ud. Selve servicebygningen kunne være lavet i går og med tysk grundighed er der bare styr på det hele. Vi skynder os at parkere på i en sektion af pladsen, som vi har helt for os selv. NU skal der bades. Vi trænger hårdt, for vi blev jo snydt for et ordentligt bad sidste gang.

Vi nyder roen på pladsen med en god flaske Amarone vin og gode oste fra Kempten. Ja, så bliver livet ikke meget bedre. Og så må det gerne regne lidt udenfor. Vi er ligeglade og kan kravle i seng, når det passer os. Men det bliver for en gangs skyld sent, før vi kravler til køjs.

Natten byder på regnbyger og lidt blæst, men også fred og ro, som vi vist ikke har oplevet på turen før…