Skotland - lørdag den 13. september 2014
Billund, Frankfurt, Edinburgh, Glasgow og Arran
Da de første streger blev tegnet til turen, var det let at flyve fra Billund til Edinburg med Ryanair. Men med vanlig sans for at være på tværs, lukkede de den direkte forbindelse mellem de 2 byer. Alternativet blev Lufthansa, der lige ville en tur rundt om Frankfurt.
Så ved 3-tiden bliver vi afhentet i Erritsø af Michael og Ingelise. Det er meget tidligt men forventningens glæde kan godt holde os vågne og vi tjekker ind sammen med de andre i Billund og jagter lidt morgenmad, før der er afgang mod Frankfurt.
I Frankfurt har vi flere timers ventetid, før vi skal videre mod Edinburgh, så vi når både at få spist lidt morgenmad og få en formiddagsøl. På menukortet har de en ret med tyske pølser, hvortil de anbefaler en hvedeøl. Det lyder som en god morgenmad, så det bestiller jeg. Men ak. Pølserne kommer ind i en balje med varmt vand. Ingen stegte pøller her. Nå, de glider ned med hvedeøllen!
Uden nævneværdige forsinkelser fortsætter vi til Edinburgh og snart har vi hanket op i vores rygsække og er klar til at tage bussen mod Glasgow. Nu er vi jo en stor flok, så for at være sikker på, at der er plads til alle på busserne, vænner vi os hurtigt til, at vi skal arbejde sammen. Plan et går på, at jeg drøner hen og køber billetter til alle, mens de andre stuver alt bagagen ind i bagagerummet på bussen. Så er vi ligesom garanteret en plads. Senere dukker en plan B op, hvor vi afskærmer de andre passagerer muligheden, for at komme hen til bussen, før vi har ”tjekket ind”. Grumsomt, som vikingerne stadig hærger derovre!
Med en fuldstændig fuld bus, går det tværs over fastlandet mod Glasgow, hvor vi har en lille vandretur på en god kilometers penge foran os fra Buchanan bus station til Glasgow Central station, hvorfra vi skal videre med toget.
Vi har ikke helt nogen anelse om, hvor meget/lidt vi kan købe, når vi når dagens slutdestination. Så vi helgarderer og tømmer et lille supermarked for ingredienser til aftensmad og drikkevarer. Godt belæsset med diverse købmandsvarer, når vi frem til stationen og en pub, hvor vi kan nyde en god øl, før toget sætter af.
Togturen og den efterfølgende sejltur forløber helt efter planen. De største øjne oplever vi, da nogen bestiller en omgang øl på færgen. De rydder faktisk færgens ølration med en eneste bestilling.
I Brodick på Arran venter en gammel bus, der næsten får os til at dø af grin. Men inden da bruger vi plan B, til at komme ombord i bussen. Vi omkranser bussen og afskærmer de andre passagerer, så jeg i fred og ro kan købe alle billetterne hos chaufføren. Så må vi se, om der bliver plads til de andre...
Da chaufføren forsøger at starte bussen, lyder der en række lyde, der på ingen måde leder tankerne hen på en bus, der starter. Vi overvejer, om vi skal ud og hive i håndtaget foran på bussen. Så nærmer de første sig grinedødens rand. Efterhånden som bussen får bakket ud og sætter igang, vælter vi os i grin og tårerne triller ned af kinden. Bussen lyder som en en-takts motor, der er pustet op i størrelse. Når chaufføren skifter gear, går den helt amok – og vi får os endnu et billigt grin.
Efter ca. 45 minutters bustur, bliver vi sat af ved Lochranza Youth Hostel, der skal agere vores hjem de næste par dage. 6 personer skal bo på 2-mands værelser. Enten fordi de har ønsket det – eller fordi vi har ønsket det for dem. Støjniveauet om natten er en afgørende faktor! Vi andre kravler sammen i et 8 mands værelse med køjesenge.
Hurtigt er der nogen, der kaster sig over aftensmaden, der består af pasta og kødsovs. Køkkenet er veludstyret og der er masser af køleskabsplads til vores medbragte drikkevarer. Snart kan vi sætte os til bords og nyde maden, en kop kaffe og en dram – for nu er vi kommet til Skotland!
Aftenen bliver ikke sen, før vi tørner ind, for der er jo også en dag i morgen!
