Skotland - torsdag den 18. september 2014
Fra Islay til Glasgow og Edinburgh
Dagens morgenmad står på varme kippers. Ud over, at de har en masse små ben, så smager det pragtfuld. Vi får pakket færdigt og mødes med de andre efterhånden som vi får pakket færdigt og får taget afsked med vores værtinde. Cala Sona er bestemt et fint sted og vi fortryder ikke, at vi boede i Port Ellen igen denne gang.
På færgen indtager vi vores faste plads på agterdækket med en god udsigt over byen, som vi snart efter forlader. Der er almindelig afslapning undervejs tilbage mod det skotske fastland. I Kennacraig spiser vi en sandwich, som alle har købt i den lokale Coorporative i Port Ellen. Så er vi nemlig klar, da bussen ankommer.
Vejret er desværre ikke helt så flot, da vi kører op mod byerne Tarbert, Lochgilphead og Inverary, hvorefter vi passerer Loch Lomond. Hele turen foregår i en fantastisk natur men det meget mørke vejr gør det ikke helt så interessant.
Snart er vi inde i forstæderne til Glasgow og det passer med myldretid, så vi må sætte vores lid til, at chaufføren har styr på at bringe os sikkert frem til Buchanan Stationen. Her har vi en lille halv time, før vi skal med næste bus til Edinburgh. Fredag eftermiddag betyder også mange mennesker på busstationen og vi må krybe til et af vores små kneb. De andre blokerer udgangen, så jeg kan komme forholdsvis hurtigt hen og checke ind hos chaufføren – og kapre en stak sæder nogenlunde tæt på hinanden. Det er måske ikke så pænt, men vi har bestilt billetterne hjemmefra, så vi vil ikke risikere, at der ikke er plads til os :D)
Bussen ender også med at blive fyldt helt op. Vi efterlader nogle få på stationen. De må tage den næste bus, der kører en times tid senere. Turen mellem Glasgow og Edinburgh er ikke værd at skrive hjem om. Det er ”bare” en hovedvej. Vejen ind til Edinburgh er mere interessant, for vi kører et pænt stykke med udsigt til forstæder, der vokser sig i størrelse.
Tæt på Edinburghs centrum ændrer jeg pludselig vores planer. Det viser sig nemlig, at vi kan hoppe af ved Haymarket. Så har vi ikke helt så langt at gå med vores rygsække. Der er efterhånden godt med oppakning på hos mig – med alle de flasker whisky, som jeg har fået stuvet ombord.
Vi finder frem til vores hotel, der ligger under 2 kilometer fra Edinburgh centrum. Her får vi udleveret nøgler til værelserne og der er basis for en velkomstdrink i en lille have, som vi deler med Bente og Jens Peter.
Det er en meget stor dag for Skotland i dag. Der er folkeafstemning. Valget står mellem at lade Skotland fortsætte som en del af Commonwealth eller blive uafhængig. Vi har selvfølgelig set mange store ”YES” skilte – og færre ”No thanks” skilte. Vores hotelfatter forsikrer os for, at der ikke bliver ballade i byen, når afstemningsresultatet foreligger engang i morgen tidlig. Han forventer derimod, at der bliver festet igennem. Nok mest, hvis det bliver et JA, siger han.
Jagten på aftensmaden går ind. Vi går ind mod byens centrum og forventer, at der hurtigt dukker noget godt mad op. Det er egentlig lidt sjovt bare at følge gaden og se, hvad der dukker op. En kinesisk restaurant bliver vores valg. Det går man aldrig fejl af når bare man ikke får det for tit :D)
Der er ikke den store stemning for, at gå ud og opleve nattelivet men vi finder dog frem til en pub på vejen hjem. Her går jeg efter en håndpumpet øl. De andre følger med, bortset fra Michael, der vælger sig en øl, der ud fra etiketten på hanen ser meget speciel ud. Det viser sig at være en super god IPA med godt med kraft. Ikke lige Michaels kop the, men vi andre er da lige nødt til at smage sådan en, før vi går hjem...
Efter en nogenlunde rolig dag – med alt den rejsen – kravler vi til køjs og glæder os over, at vi har værelser ind mod en lukket have. Så kan der køre nok så mange biler og støje nok så mange mennesker ovenpå valgresultatet.
