Irland - onsdag den 26. - lørdag den 29. november 2014


Tilbage

Maries 50 års fødselsdagsgave var en tur til Dublin. Irland og Dublin stod ganske vist på ønskelisten men valget på destinationen var nu lidt egoistisk valgt idet der skulle være koncert med Jeff Wayne's War Of The Worlds i Dublin torsdag den 27. november. Billetterne blev købt og resten af turen planlagt. En lille måned før afrejsen blev koncerten imidlertid aflyst, fordi arrangørerne ikke kunne få logistikken til at hænge sammen og få sejlet udstyret fra og til England. Det var surt show!

Men vi tog afsted og vi fik 4 dejlige dage på den grønne ø. Vibe kørte os til lufthavnen, inden hun skulle på arbejde.

På førstedagen havde vi en aftale med min kollega Rene Kjellerup, der var til konference i Dublin. Han havde lige tid til at drikke et par Guinness sammen med os, inden han skulle videre til en stor middag.

På andendagen havde jeg bestilt en heldags bustur, der førte os til den Irske vestkyst og en af deres store attraktioner: De godt 200 meter høje Cliffs of Moher. Efter halvanden times vandren rundt langs kystlinien i strid østenvind, der forsøgte at blæse os ud over Atlanterhavet, kørte bussen mod nord, hvor frokosten skulle indtages i Doolin, en lille flække med kun et spisested åbent. Herefter fortsatte turen til et stort område med masser af sten og klipper (Crumlin). Sidste stop var byen Kinvarra med mange farverige huse. Derefter gik turen tilbage mod Dublin, hvor vi fik en god gang Caesars Salat i Temple Bar området i Dublin.

På hotellet sluttede vi af med lidt levende musik i baren. En ung fyr spillede ganske udmærket irsk musik.

Dag 3 gik med at tøffe rundt i Dublin. I første omgang et visit på Guinness Storehouse, hvor vi så en fin udstilling om den kendte mørke Stout. Vi fik et udførligt kursus i at drikke en rigtig Guinness og på deres Academy fik vi et helt kursus i at skænke den helt rigtige Guinness. Det var næsten til at dø af grin over, at de fik lavet et så stort nummer ud af det, at hælde en fadøl op.

Senere på dagen besøgte vi byens spritnye whiskey museum. Det havde kun haft åbent i 14 dage, så de blev helt glade for at få gæster. Selv om de var lidt sparsommelige med at skænke smagsprøver ud, så smagte det irske whiskey slet ikke værst. Det bekræftede mig i, at vi er startet i den forkerte ende af skalaen, når vi konstant køber single malt fra Skotland. Der findes altså meget blended og grainwhisky, der smager fint.

Kl. 17 entrede vi en af byens mest populære restauranter F.X. Buckleys, der serverede nogle fantastiske steaks. Derefter slæbte vi os igen hjem til hotellets bar i håb om, at den unge musiker fra dagen i forvejen, ville spille. Han var imidlertid blevet erstattet af et par, han var lidt et båthorn med en guitar men hun kunne spille på fløjte!

Hjemturen gik i fred og fordragelighed. Flyene holdt tiden. Vi skulle over Frankfurt hjem og vi havde kun lige den nødvendige tid til at nå frem til flyet til Billund, der landede lidt før planmæssig tid. Vi satte ny hastighedsrekort i at få udleveret kuffert og komme ud af terminalen, hvor Lasse ventede på os. Dejligt!

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70