Der var afgang meget tidligt om morgenen. Vi skulle flyve fra Billund kl. godt 6 morgen, så vi stod op sammen med bageren. Lasse havde fået hævet sin bil, så han kunne have 2 passagerer + bagage med og snart gik det mod Vejle. Få kilometer efter Hejse Kro ringede Marie, for at fortælle, at jeg havde glemt min telefon. Fandens. Jeg havde fået ny telefon og nyt abonnement, så nu kunne jeg ringe og gå online i udlandet, uden at blive udsat for en større telefonregning. Hvad værre var, så havde jeg lagt alle vores vandrekort på telefonen, så der var ingen pardon. Retur igen. Heldigvis var der ingen panik på tidsplanen. Vi nåede snildt til Billund indenfor vores tidsplan.
I Amsterdam var der 45 minutter til at skifte fly og det gik helt efter planen. Men der var ikke tid til at kigge på butikker. Vi landede i Manchester til tiden og det var dejligt, for vi havde en fodboldkamp, vi skulle nå til…
Vores bil blev hentet hos Avis. Vi blev lettere irriteret, for damen, der skulle aflevere nøglerne, var åbenbart sat i verden til at forsøge at sælge så meget som muligt. Først ville hun sælge en meget større bil, som lige tilfældigvis var meget billig i dag. Så ville hun sælge diverse forsikringer. Da vi mente, at vi havde forsikret os nok, ville hun gerne have penge for en fuld benzintank. Det afslog vi og fik alligevel bilen helt tanket op. Nu skulle vi så bare selv sørge for at tanke op, før vi afleverede bilen. Det mente vi nok, at vi kunne klare.
Jens Peter synes, at det var lidt mærkeligt, at sidde i den modsatte side af bilen og køre i venstre side. Gearstangen sad også forkert, mente han. Det varede nu ikke længe, før han havde godt styr på bilen og vi futtede stille og roligt mod Stoke, hvor jeg skulle have opfyldt en drengedrøm: at komme til fodbold med Stoke City. Efter et lille frokoststop på vejen til Stoke, nåede vi frem til stadion adskillige timer før kampstart. Det regnede og vi droppede planen om at kigge Stoke on Trent nærmere ud. I stedet parkerede vi ved stadion og trissede op, for at hente vores billetter og kigge lidt på fan-shoppen.
Det blev ved med at småregne, så vi trak ind i fan-baren for enden af stadion, for at fornemme stemningen. Den var der nu ikke meget af, da der var næsten tom i baren. Efterhånden som vi nærmede os kampens start, dukkede der dog flere op og snart var baren fyldt. Vi valgte at abdisere, for at få det hele med inde på stadion også. Dagens modstander var Tottenham og Jens Peter havde proklameret, at han holdt med udeholdet. Sikkert fordi de dukkede op med Mr. Eriksen på holdet. Jeg bad kæltringen om at holde meget lav profil. Han glædesudbrud udeblev, for ved pausen første Stoke 2-0.
Vi havde aftalt at forlade kampen et kvarter før tid, så vi var sikre på, at vi kunne nå til Lake Disctrict inden kl. 8. Vi skulle hente en nøgle til vores lejlighed i en Spar butik og jeg havde læst på nettet, at de lukkede kl. 8. I kampens pause blev vi enige om, at stikke af fra kampen. Den var jo afgjort ☺ og vi var ikke helt klar over, hvor god vejen mod nord var. Den viste sig at være meget fin med 3-4 spor det meste af vejen. Så vi var i Keswick i rigtig god tid, blot for at konstatere, at Spar butikken først lukkede kl. 10. Så havde vi ikke behøvet at daffe af før tid i Stoke ☹.
Det var jo lørdag aften, så for god ordens skyld havde jeg bestilt bord til os på George Hotel. Så var der også tid til et pub besøg, før vi skulle spise. Turens første ”husøl” Old Peculier på baren Dog & Gun var dog en skuffelse. Den virkede tam og kedelig. Ikke så spændende, som den plejer at være. Så vi skyndte os ned på Bank Tavern, for at smage på den anden store favoritøl i Lake District: Sneck Lifter. Se det var en helt anden sag. Den var stadig på toppen.
Aftensmaden på George Hotel blev skyllet ned med Sneck Lifter og efter aftensmaden valgte vi at trække os tilbage til vores hybel. Et rækkehus i 2 etager, som vi havde lejet på nettet, var en supergod måde at bo i Keswick på.