England - tirsdag den 12. maj 2015

Haystacks og Fleetwick Pike

Tilbage

I dag skulle bilen atter i spil. Vi ville op på Wainwrights favoritbjerg Haystacks. Wainwright var manden, der for alvor gjorde Lake District kendt. Hans aske er blevet spredt ud på en sø på toppen af Haystacks og målet kunne være, at finde en mindeplade for Wainwright.

Først skulle morgenmaden imidlertid bjerges. Vi gik ned til Keswicks mest velassorterede supermarked Booths og faldt straks over et par gode bøffer i slagterafdelingen. Det var ikke lige til morgenmaden men så var aftensmaden da reddet. Da slagteren rakte mig posen med bøfferne, var jeg ved at tabe den. Der var noget vægt, så vi skulle nok blive mætte i dag ☺

Efter morgenmaden var der afgang mod Haystacks – med en lille afstikker til Surprise view oppe over Ashness Bridge. Udsigten var ikke helt på højde med den, som Lasse og jeg så sidste gang. Men er det første gang man står der, er den bestemt ”bjergtagende”. Vi var jo dovne, så vi kastede os ind i bilen og kørte ned af bakken og fortsatte ind i Borrowdale og op mod Honnister passet. Her parkerede vi bilen, betalte en parkeringsbillet og begyndte opstigningen mod Haystacks.

Vejret var skiftet de sidste par dage. Ingen regn men udsigt til det. Til gengæld blæste det en kraftig vind. Vi havde tøj på til det, så vi oksede bare op af stien væk fra minen og op mod Haystacks. Vi havde ingen skudsikre kort over ruten, da min dejlige telefon jo ikke klarede turen på Cat Bells, så vi måtte satse på, at jeg kunne huske det. Det var nu forholdsvis simpelt og jeg mente ikke, at det kunne gå galt ☺

Vi nåede op på Haystacks, hvorfra der er en enestående udsigt ned mod Buttermere. Vi gik en god time, før vi fandt en stor sø på toppen af Haystacks. Der var ikke nogen tegn af en mindeplade, så vi spiste vores madpakker ved søen og gik tilbage mod minen. Halvvejs tilbage blev vi enige om at tage en afstikker op på et andet bjerg Fleetwick Pike. Det havde stået på min ønskeseddel længe og vi var friske nok, til at kunne klare det. Eftermiddagen var stadig ikke særlig gammel.

Det var en forholdsvis barsk opstigning til Fleetwick Pike. Det gik stort set direkte opad med en hældning på måske 20 – 30 %. Lasse var hurtigt væk og Jens Peter og jeg kæmpede en brav kamp. Jeg synes, at mine ben begyndte at vise, at jeg var ældre end de andre. Jeg havde behov for lidt flere pauser undervejs. Men vi nåede toppen og den fornemme udsigt over på Haystacks til venstre og Buttermere lake og Crummock Water nede foran os. Vinden var ekstrem på toppen. Vi blev kastet til siden, når de pludselige vindstød blæste ind fra vest. Heldigvis betød det, at vi ville blive kastet ind i skråningen og ikke ud over den stejle bjergside. Men det gjorde fotograferingen svær. Når vinden var hård, var det simpelthen ikke muligt at holde kameraet stille. Så vi forlod hurtigt udsigtspunktet og begav os langs Fleetwick Pikes højderyg (og med vinden i ryggen) ned mod minen.

Ved kaffetid var vi tilbage ved minen. Herfra kørte vi ned til Buttermere og så var det jo ret nærliggende at foreslå, at vi skulle et slag omkring Kirkstile Inn og nyde en Loweswater Gold. Lasse kaldte os skøre, fordi vi ville køre en omvej, for at drikke en øl. Men så opfandt vi ordsproget: ”Because we can!”. Vi fik en god og frisktilberedt sandwich til den gode øl. Hvad mere kan man da ønske sig?

Det skulle da lige være den gode bøf, der ventede på os hjemme i residensen i Keswick. Så Lasse startede bilen op og kørte os tilbage, hvor vi fluks gik i gang med at tilberede aftensmaden, mens vi smagte lidt forskellige øl fra Thornbridge bryggeriet, den ene mere humlet end den anden. Supergodt øl! De 3 bøf kunne slet ikke være i de pander, som vores hus var udstyret med, så vi måtte tage et par små bradepander i brug. Det gik fint og kødet smagte fantastisk. Vi havde købt godt kød og en flaske vin for omkring 500 kr. Lidt dyrt men hvis man sammenligner med et restaurantbesøg, så svarer det jo næsten til prisen for en person.

Hvad resten af dagen egentlig bød på, fortaber sig i det uvisse. Der blev ikke taget flere billeder og min hukommelse rækker ikke længere end til aftensmaden ☺