Polen - onsdag den 30. marts 2016


Lodz

Tilbage

Om morgenen havde vi selskab af adskillige høns. Vi havde bestemt os for at være ved Den Jødiske kirkegård i Lodz omkring kl. 9.00, så vi var vågen, da hane begyndte at gale.

Vi havde snakket lidt om, at det er lidt synd for polakkerne, at der er så mange grusomme minder i deres land om en krig, hvor der var så mange, der led en forfærdelig død under 2. verdenskrig. Egentlig burde alle mindelserne ligge i Tyskland.

Det var lidt svært at finde indgangen til kirkegården. Vi var faktisk ved at gå forbi den, for det var blot et lille hul i den mur, der omkranser den kæmpestore kirkegård. Selve kirkegården er fra 1892 og den blev oprindeligt finansieret af en rigmand, der forlangte, at hans eget gravsted blev placeret centralt på kirkegården. Under 2. verdenskrig blev kirkegården især brugt til at begrave jøder, der døde i den jødiske ghetto i Lodz. Til sidst satte tyskerne jøder til at grave huller, som var beregnet til massegravsteder. Russerne nåede dog frem og befriede Polen, før alle gravstederne blev taget i brug og i dag står hullerne som et grusomt minde fra krigen.

Så skulle sporvognene prøves, vi skulle jo en tur på den lange flotte handelsgade. Jeg fik kikket noget på et par nye vandre stave til stavgang, men det lykkes ikke at finde de rigtige. Til gengæld fik vi købt ikke mindre end 3 par Ecco sko, og spist en god frokost.

Så skulle vi igen mod nordvest, for at komme til Poznan, igen små 200 km. Der var ikke mindre end tre gange betalings motorvej, men sådan er det jo.

Denne gang havde vi held med at finde en god campingplads, fine fine forhold. Den lå ved et kæmpe sportscenter. Vi kunne faktisk komme til afterski, hvis det skulle være. Vi gik en tur rundt om en sejlsports sø, som campingpladsen ligger ved. Efter sådan en travetur, var der god plads til Indisk mad og en øl.

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21