Polen - fredag den 1. april 2016


Fra Poznan til Altentreptow

Tilbage

Nu var vi jo lidt spændte på, hvad det kostede at overnatte på camping Malta. 90 Slozy per nat. Der var dejlig varmt vand i bruseren. Vi havde tømt vand og fyldt frisk på, wc havde også fået en tømning. Men men, det var tre gange så meget, som vi ellers havde givet, ja det var danske priser, det slog os senere, at der nok havde været morgen mad med i prisen, men vi ved det ikke og ingen havde nævnt det for os. Igen en campingplads, der ikke havde forståelse for de behov, vi campere har.

Nå der var dømt køredag og shopping og det overholdt vi med 407 km. Det blev dagen, hvor vi kom til at køre på det dårligst asfalterede veje, som vi nogensinde har prøvet, dybe/brede huller. Så vi ved med sikkerhed, at der ikke er noget på bilen, der sidder løst.

Tæt på den tyske grænse fandt vi et stort indkøbscenter, hvor vi købte to par støvler + diverse. Vi kørte lidt videre med det mål, at finde et sted at spise og overnatte. Inden vi så os om, var vi på de tyske motorveje.

Camperen meldte mangel på diesel og vores maver meldte også om manglende brændstof. Alex arbejdede ihærdigt, for at finde en tankstation og det lykkedes efter 59 km. Mens jeg tankede, tænkte jeg på, hvad vi skulle tage af mad. Men vupti sagde Alex’s telefon, at der var en græsk restaurant i nærheden og de serverede mad til kl. 23.00. Så da vi parkerede for natten kl. 22.33 havde vi spist og tanket og var kommet 100 km. tættere på hjem.

1
2
3
4
5
6
7
8
9