En af årets store begivenheder for Bach Bryg er Lille Øllets Dag, en hyggelig dag i en have i Sandal – hos Pia og Tex. Der er linet op med havepavillioner og så mange borde og stole, som haven nu kan rumme. Der skal også være plads til de ca. 100 gæster, der kommer for at smage håndbryggernes øl.
I år er vejret perfekt. Blå himmel og lidt skyer til at tage den værste varme. Traditionen tro har jeg allieret mig med min gode brygven Steen (Lillebælts Bryghus). Vi deler et intermistisk bord og deler gladelig ud af smagsprøver. I løbet af dagen bliver der serveret pulled pork og vi har endda et husorkester Harping Wolf & The Black Sheep, der giver en gang have-blues.
Selv om vi har travlt med at servere smagsprøver, når vi også rundt, for at smage nogle af de andre bryggeres kreationer.
I år blev lidt specielt for mig, for jeg var så heldig, at få en 2. plads i konkurrencen. Ølentusiasterne skrev sådan på deres hjemmeside:
Lørdag d. 11/6-16 afholdt foreningen den årligt tilbagevendende begivenhed – lille øllets dag- i Pia og Tex’s have, hvor lokale håndbryggere kommer og har medbragt noget af det gode øl, de har brygget til lejligheden.
Således også i år, og denne gang var der 9 håndbryggere, der deltog. Ca. 100 medlemmer havde valgt at besøge arrangementet hen over dagen, og traditionen tro kom vores ”husband” Harpin’ Wolf og spillede for os i løbet af eftermiddagen.
Søren ”kok” havde, endnu engang, lavet dejligt mad, nemlig ”skubbet gris” (læs. pulled pork) med tilbehør, og det faldt endnu engang i god jord hos det øldrikkende folk.
Denne dag havde solen valgt at skinne, og temperaturen var lun, og det var helt perfekt vejr til sådan et havearrangement, så der blev drukket øl, hygget, snakket, hørt musik og pjattet…… til den store guldmedalje.
Der blev også fundet en vinder ud fra de stemmesedler der kom retur fra medlemmerne:
Stort tillykke til jer alle, og tak til jer og de andre håndbryggere, der deltog.