Efter en dejlig afslappet morgenmad, fortsatte vi gennem kuperet landskab ind mod Dresden, hvor vi fandt en parkeringsplads i Wilsdruffer forstaden, tæt ved Innere Altstadt. Hvis torsdagen ikke er en helligdag i Tyskland, så er Langfredag det til gengæld. Selv den store Frauenkirche var lukket. Men alligevel ikke mere, end man kunne betale sig fra at komme op i kirkens tårn. Det havde vi ikke lige lyst til, så vi tøffede lidt rundt i Altstadt og havnede nede ved Elben, hvorfra der var en fin udsigt over centrum. Da vi havde kigget os godt rundt, gik vi på jagt efter noget frokost. Vi var heldigvis forbi middagstid, så det var nogenlunde til at få en plads på en udendørs restaurant tæt på Brühlschen Garten. Vejret var blevet varmt og solrigt, så det var perfekt, at nyde en tysk (kønsløs) Feldschlöss pilsner, mens vi ventede på maden og de friske, hvide asparges. Det er en herlig spise på denne tid af året i Tyskland.
Vi var ikke helt færdige med Dresden, så vi gik tilbage til Elben, for at nyde atmosfæren ved Brülsche Terasse og Garten. Der er nok at se på i Dresden. Flotte gamle bygninger. Mange af dem har sikkert været sønderbombet i slutningen af 2. verdenskrig men tyskerne har møjsommeligt bygget det hele op igen. Respekt for det.
I paladset Zwinger var der mange mennesker og jeg begyndte at få nok af mægden, så da Marie gerne ville se en porcelænssamling i et af paladsets hjørnebygninger, fortrak jeg til Sophienkeller lige overfor og nød en god mørk tjekkisk øl – i nogenlunde fred og ro :)
Ved 6-tiden forlod vi Dresden, for at køre mod nationalparken Sächsische Schweiz. Min opgave i forbindelse med rejseplanlægningen var, at finde et par gode vandreture i nationalparken og jeg havde fundet en i Tyskland og en i Tjekkiet. I første omgang var det derfor planen, at køre ned i nærheden af vandreturen i Tyskland. Jeg havde fundet en lille by ved Elben, hvorfra man kunne sejle over floden til turens startpunkt.
Så vores destination for natten var den lille by Kurort Rathen. Mod behørig betaling af 10 Euro, måtte vi parkere på en privat parkeringsplads for natten. Jeg havde ellers fundet en stor parkeringsplads direkte ned til Elben, men her var det strengt forbudt at parkere om natten – det var vi vist de eneste, der overholdt. Til gengæld holdt vi lige op af et hegn mod en 2 sporet jernbanestrækning, så vi følte os helt hjemme, når det raslede forbi med passager- og godstog hele natten.
Inden vi gik til ro, fik vi lidt godt at spise og en aftentur ned til Elben. Marie tørnede for en gangs skyld hurtigt ind, så jeg sad og kiggede på de mange tog, der passerede. Det må være en hovedåre mellem Tyskland og Tjekkiet/Prag, siden togene kom næsten uafbrudt.