Tyskland - lørdag den 15. apr. 2017
Bastei Brücke
Det fungerede fint med at parkere på den ene side af Elben og tage en lille færge over til Rathen på den anden side. Jeg havde studeret lidt streetview hjemmefra, så det var ikke noget problem at finde frem til rutens startpunkt.
Snart var vi i sporet og på vej de knap 200 meter op til Bästeibrücke. Fra Rathen er der næsten uafbrudt trapper hele vejen op, så konditionen blev testet godt af. Der var dog lige tid til at nyde en flot udsigten over Elben fra et udsigtspunkt. Selve Bästeibrücke ligger i et område med mange sandstensklipper og broen fører hen over en stor kløft. Udsigten fra broen er spektakulær, men det bliver endnu bedre, når man kan se selve broen fra et andet udsigtspunkt i nærheden.
Vi fulgte rundturen, som vi havde fundet på en app. Den bragte os til Schwedenlöcher (de svenske huller), et fantastisk område, hvor der var lavet trapper ind mellem sandstensklipperne. Meget specielt. Da vi havde klaret ”hullerne”, var vi næsten nede på niveau med Elben igen og turen tilbage til Rathen var lige ud af landevejen.
Ved halv et tiden var vi tilbage i Rathen og vi fandt en restaurant, hvor vi kunne få lidt lækkert at spise ovenpå strabadserne :)
Det virker til, at der er mange turister i området, når vejret er lidt bedre. Der er masser af restauranter og overnatningssteder i Rathen. Selv et destilleri kunne de prale af. Vi smagte en af deres øl, mens vi nød en regnbyge ud over Elben.
I Kurort Rathen blev det lige til lidt mere bjergvandring, før vi vendte tilbage til camperen. Turen fortsatte mod Tjekkiet. Igen var det planen at finde en overnatningsplads, for at kunne kaste sig over en ny vandretur i morgen.
Vi kørte mod Hrensko i Tjekkiet. Jeg forestillede mig, at det burde være muligt at parkere tæt på byen. Men vi blev klogere. Vi måtte slet ikke parkere i den lille turistede by men blev guidet 5 km. ud af byen. Inden vi forlod Hrensko igen, ville vi dog lige gå en tur gennem byen.
Det er som sagt en meget turistet by. Det virker som om vietnamesere har overtaget byens handel. Overalt langs hovedgaden var der små boder, hvor de solgte de samme varer: turistting, øl, cigaretter og tøj. Havde man set et par af butikkerne, havde man set dem alle – der var nok 50 i alt. Utroligt, at de kan leve af det – men byen er sikkert et meget populært besøgsmål om sommeren.
Vi forlod byen og kørte i den retning, som skiltene viste. Det gik opad og snart var vi i en skov, som ikke synes at få nogen ende. Det virkede helt forkert. Vi følte, at vi havde kørt langt – men sikkert kun de 5 km., som skiltene havde vist. Her nåede vil til en lille flække Mezni Louka, hvor det også kostede dyrt at parkere bilen. Vi fandt frem til en decideret campingplads for campere og vi besluttede, at køre derind. Så kunne vi få et ordentligt bad – og Marie en friaften. Chefkokken gik i køkkenet :)
