Skotland - torsdag den 14. september 2017

Skye rundt

Tilbage

De har lovet sol fra morgen, men det trommer noget mod teltsiden - og det er begyndt at blæse lidt, så regnen bliver banket af teltet igen, så det eneste, vi skal slås med, er kondensvand i inderkabinen.

Jørn og jeg får tøj på og sætter os ind i bilen, for at vente på, at Jan vågner op. Klokken er næsten 8, så vi har sovet længe i dag.

Vi beslutter at indtage morgenmaden på Sligachan hotel på den anden side af vejen. Det småregner stadig, da vi går derop. Vi bliver vist ind i et lokale med bløde stole og sofaer, så vi næsten ikke kan nå op/hen til bordet.

Der er ingen tvivl om, hvad vi skal have. Den står på full Scottish breakfast - dog uden black pudding (blodpølse). Kaffe og mad kommer hurtigt og det er dejligt at kunne indtage morgenmaden i rolige og komfortable omgivelser, frem for at stå over en vaskemaskine ved campingpladsen.

Vi er lidt i tvivl om dagens tur. Vejret er et vigtigt parameter, for vi vil gerne se et vandfald i området, men hvis det står ned i lårtykke stænger, finder vi på noget andet.

Vi kører mod vandfaldet Fairy pools. Det tager knap en halv time og vejene er meget single roads med passing places. Da vi når frem til parkeringspladsen, der markerer starten på en rundtur til vandfaldene, er der totalt fyldt med biler og næsten kaos. Vi har svært nok ved at køre igennem parkeringsområdet. Det opgiver vi hurtigt, for hvis du ikke kan parkere, så skal du fortsætte. Ikke noget med at kaste bilen ind til siden, for rabatten er meget blød.

Vi fortsætter ned til enden af vejen og byen Glenbrittle. Her blæser det en del og det virker ikke særlig indbydende. Der er dog en flot udsigt til nogle af Skyes mest ufremkommelig bjerge. Vores egen guide Jan ruller sig ud med en fortælling om, hvor svært det er, at forcere disse bjerge, som man bør booke en lokal guide til at forcere,

Tilbage af samme vej og der er fortsat kaos ved parkeringspladsen, så vi fortsætter mod byen Carbost, hvor min aktuelle favoritwhisky bliver "brygget". Her ligger nemlig Tallisker Distillery. Også her er der kaos ved parkeringspladsen. Der er åbenbart mange turister på Skye lige nu.

Vi kigger ind i besøgscentret og kan konstatere, at der er fyldt op på de næste par rundvisninger. Vi har set en del distillerier, så vi beslutter at fortsætte. Selv med mange anstrengelser kan det heller ikke forsvares at handle i deres butik. Tøj, glas, kander og whiskyen er alt for dyrt. En flaske standardaftapning koster 40 pund. Med en kurs på ca. 8, er det over 300 kr. for en 70 cl. I Brugsen derhjemme sælger de whiskyen for 399 kr. for en liter ind imellem.

Vi kører tilbage mod vores campingplads men beslutter hurtigt, at i stedet for at tage tilbage og vandre en tur i ustadigt vejr, vil vi hellere køre en tur i bilen.

Så vi sætter næsen mod Dunvegan Castle. Her er også en landsby, så måske kan vi få lidt frokost også. Vejen er smuk med bløde bjerge og små landsbyer langs floder og fjorde. I byen Dunvegan finder vi et hotel, der serverer god mad og Black Skye på flaske.

Øverst på menukortet står Cumberland sausage, så jeg når ikke længere på kortet. Vi kender Cumberland sausage fra vores ture til Lake District. En supergod og lidt krydret medisterpølse, serveret med kartoffelmos.

Det smager super og vi har slet ikke tid til at udnytte den sjældne mulighed for 4G på telefonen, der betyder, at vi for en gangs skyld er ONLINE. Utroligt, så afhængig man kan blive af det.

Godt mætte fortsætter turen tilbage mod Portree og videre til campingpladsen ved Sligachan.

Her får vi betalt for en nat mere og stiler direkte over til hotellet, for at få en pint. Til vores store ærgrelse har de kun en enkelt øl på fad. I går var der 4-5 stykker. Så vi må nøjes med en Old Bridge fra kroens eget bryggeri.

De andre bliver sendt i bad og jeg holder skansen på kroen, fordi vi har fundet ud af, at der er strømstik lige bag vores plads. Så kan vi få ladet lidt strøm på diverse elektriske apparater.

Efter en øls tid dukke de andre op og jeg overlader dem vagten over stikkontakterne, mens jeg går over på campingpladsen, for at få et bad.

Aftensmaden bliver en kende mere alternativ for mit vedkommende. Der er andesteg på menuen og det smager rigtig godt.

Jeg klager min nød over, at vi er i Skotland og har stort set ikke smagt whisky. Kroen har endda vundet adskillige priser for deres store udbud af whisky. Kortet er også meget alsidigt med op imod 400 forskellige flasker i baren. Priserne svinger fra omkring 4 pund for en dram - og opad. Vi vælger hver en whisky til 4-6 pund, så budgettet ikke springer helt. Så kan vi smage ved hinanden.

Det er blevet sengetid og vi krydser vejen over til vores telte og kravler i poserne.

Vi har aftalt at stå tidligt op næste dag, for at tage på en tidlig vandretur ud til vandfaldene, hvor det ikke lykkedes os at parkere i dag...