Skotland - fredag den 15. september 2017
The Fairy Pools
Som aftalt står vi tidligt op. Det småregner, så teltet bliver som sædvanligt pakket vådt ned. Morgenmaden indtages ved et par håndvaske på campinghyttens bagside.
Lidt før beregnet tid, er vi på vej tilbage til vandreturen ved vandfaldene The Fairy Pools. Der er ikke så meget trafik på vejene, så vi er hurtigt fremme ved parkeringspladsen. Der er kommet en del biler allerede, men vi kan sagtens finde en plads.
Snart er vi på vej ned af en skrænt og ud af en forholdsvis let sti, der fører over et lav pas. På den anden side af passet, går stien op i et terræn, der stadig er let fremkommeligt. Der er en del sten på stien, men vi ser andre vandrere med kondisko og læderstøvler, så det er åbenbart helt normal at tage turen i light footwear.
Nu er det vandfald, vi skal kigge på. Efter at have set vandfald i bl.a. Norge og på Island, skal der meget til at imponere mig. Og vandfaldet er da heller ikke noget prangende. Det er ikke særlig høj, der kommer en del vand igennem, men jeg forventer mig nok lidt mere, når det er en specifik tur dertil.
På trods af advarende skilte - den videre tur er kun for erfarne vandrere - så fortsætter vi. Umiddelbart sker der ikke nogen ændring i underlaget og vi fortsætter ca. 400 meter. Så skal vi dreje til venstre ad en anden sti - og så begynder dagens strabadser. I et fladt terræn går vi på vådt, svampet og moset sti, så vi skal koncentrere os om ikke at sætte støvlerne ned i en gang sort mudder. Nu minder turen pludselig mere om vores tur ud til hytten på Skyes nordkyst i går.
Det går stille og roligt rundt i en bugt og vi kan begynde at skimte parkeringspladsen. Efter næsten 3 timers vandring, er vi tilbage ved bilen og så er vi atter på vej. Vi gør et stop, for at handle ind til de næste par dage. Og ved en nærliggende kro, som Jan anbefaler, får vi en god burger og nogle rigtig gode pommes frites. Jørn og jeg får lov til at nyde en Skye IPA, mens chaufføren klarer sig med a pint of coke.
Så er vi klar til at forlade Skye. GPS'en er sat mod Bonar Bridge, hvor vi skal se Highland Games i morgen.
Det meste af eftermiddagen går med at køre, kun afbrudt af et kort ophold ved Garver hotel, et gammelt støvet sted, der dog serverer en pint og en kop kaffe.
Kl. 18 er vi fremme ved Bonar Bridge. Vi har lidt svært ved at finde vejen ind til pladsen, hvor der skal være Highland Games. Vi finder en indgang til et andet sted, hvor der skal køres et cykelløb i weekenden. En mand peger os tilbage til naboindgangen, men den ser så sølle ud, at vi ikke kan forestille os, at det er her. Og det er det så. Jan ønsker sig bare et lille skilt ude ved vejen, så vi ikke skal køre frem og tilbage flere gange.
Vi kører ind på en stor græsplæne, der buer ned mod floden. Der ser blødt ud, så vi er lidt bekymret, da vi bliver bedt om at køre hele vejen rundt om selve kamppladsen ned mod floden. Men chaufføren vurderer, at det ikke er så blødt, som det ser ud til. Vi finder frem til det fjerneste hjørne, hvor der allerede holder nogle autocampere og der står 3-4 telte.
Regnen er fulgt med os til Bonar Bridge, så det bliver som sædvanligt en kamp mod vejret, at få slået teltet op. Heldigvis er vi efterhånden eksperter og det går stærkt. Ved siden af os bor et amerikansk ægtepar i en camper. Han kaster sig over os og det virker til, at han gerne vil snakke. Vi pudser Jørn på ham. Så skal han få kam til sit hår :)
Så sidder vi i bilen, spiser flæskesvær og nyder en rom, mens der snakkes om løst og fast. Ved 9 tiden giver vi os selv lov til at kravle i posen. Vores amerikanske naboer holder åbenbart fest med høj musik og bilmotoren gående. Vi overvejer at stå op, for at banke på ruden, men det er for bøvlet at kravle ud af teltet, så vi lader være.
