Skotland - onsdag den 20. september 2017
Til Drymen
Det har småregnet flere gange i løbet af natten. Så chancen for, at kunne pakke teltet tørt sammen, er ikke eksisterende. Vejrudsigten ser ud til at holde stik. Vi skal have en ordentlig røvfuld regn i dag.
Vi sætter os i dytten, for at køre hen og spise morgenmad på den lokale restaurant. Her består morgenmadskortet af 2 ting, der begge har noget med boller at gøre. Det viser sig, at være de samme kolde og halvkedelige boller, som vi fik til aftensmaden i går.
Vi har besluttet at pakke teltet sammen og køre mere sydpå, hvor vejret ser en tand bedre ud. Så Jørns Travel Agency foldes ud og han går på nettet og der ringes, for at finde en overnatning. Vi kan ikke komme en dag tidligere til det sted, vi har booket i morgen. Så Jan har et forslag til et hotel i samme by. Den får Jørn efter lidt møje og besvær booket.
Tilbage til campingpladsen pakkes teltene ned med lynets hast. Vi er efterhånden eksperter efter 9 overnatning i telt
Så går det mod syd via A82 til Tyndrum. Regnen stilner af og jeg tror, at vi traf den rigtige beslutning ved at søge sydpå. Glencoe er et hul i jorden, hvis regnen vælter ned hele dagen.
I Crianlarich drejer vi ind på A85, for at undgå den dårlige vej ned langs Loch Lomond.
Vi tager en lille afstikker til en lille by Killin og parkerer bilen. Regnen er stoppet, så der er basis for en lille gåtur. Vores chauffør stråler af glæde over sin præcisionstiming, da vi står ved kroen kl 12:02. Glæden er så meget mere overraskende, når jeg tænker på, at hans ration er en coke. Jeg smager en lys, humlet og frisk, real cask ale. Jørn smager en godt maltet Highlander. Lækker øl!
Tilbage til A85 og videre sydpå, hvor Jan leverer et par røverhistorier fra hans bagkatalog. Han tager guidegerningen meget seriøs.
I Callandee, en større by, drejer vi mod Glasgow. De høje bjerge er nu lagt bag os, men det er regnen ikke. Den sidste del af turen til Drymen går via mere snørklede veje.
Pludselig er vi Drymen og Jan (eller GPS'en) styrer hurtigt til vores kro (som er et Best Western hotel). Der går ca. få sekunder før chaufføren sidder med en øl i hånden. Velfortjent efter en regnfuld tur. Klokken er langt over frokosttid, vi tjekker ind på værelset og gør os hurtigt klar til at abdisere, for at tage et kig på byen Drymen. Det regner ad pommern til, så vi søger ly i en pub - surprisingly.
Her serverer de rigtig god real scottish ale på 2,9 %. Ikke super kraftig. Nærmest en let version af Guinness. Da vi kommer til pubben, er vi stort set de eneste, men i løbet af et par timer bliver der fyldt op. Både af turister og af stamgæsterne med faste pladser.
Vi sender Jørn ned, for at bade og vistnok pakke sin kuffert, selv om vi andre nok synes det er en kende for tidligt.
Hans plads overtages af et par piger fra Leicester, der lige er startet på West Highland Way. Det har været en våd omgang og vi spår dem en svær tur, for vejrudsigten ser ikke lovende ud.
Vi har bestilt bord på en restaurant, der hører til pubben og det fortryder vi ikke. De serverer en lækker Cullen skink suppe, saltet torske suppe. Hovedretten er en dejlig tynd og sprød pizza. Efter det og en flaske god hvidvin og rødvin skynder vi os tilbage til hotellet. Til et dejligt komfortabelt værelse med roombeer, god rom og lidt god musik. Først Ølhunden der glammer, så Going Home med Ten Years After - efterhånden som den elendige internetforbindelse rækker.
