Italien - onsdag den 21. marts 2018


Fra Aosta til Solcio

Tilbage

Vi er stadig i Astoa, tre nætter samme sted uden at vi rigtig har haft noget vi ville her, det er ikke så ofte det sker når vi sådan er på farten.

Jeg var rigtig vågen ca. 4.00 så der blev lige læst et par timer. Alex var abdiceret til forsæderne med sin voldsomme, tørre hoste, men han nåede da at falde godt hen, inden jeg igen slukkede lyset. Alex havde fået lidt tilbage fald, hoster og har ingen energi.

Jeg kunne godt tænke mig at komme på Europas tag med ski lift eller hvad man nu kalder dem, så kursen var sar. Flot tur i bjerge og byer. Vi havde brugt telefonen som GPS på hele turen, men den viste sig ikke at være helt pålidelig. Så da vi var blevet gennet på motorvejen og ikke måtte dreje, hvor vi skulle og der ved skulle køre 17 km ekstra, for at komme til at vende, opgav vi for denne gang.

Så satte vi et nyt mål og der er vi så nu. Med snuden næsten nede i Maggioresøen på en campingplads i 1 række, men sådan er det jo med Bach Tours. Der er kaldt til møde i tur udvalget i morgen.

Vi kom forbi en chokolade fabrik, det var ikke så godt for min feriepenge (Laica i Arona)..

Aftenmaden blev masser af stegte svampe med pasta og god ost og turens første glas rødvin.

Der er blevet købt nyt hostesaft og smertestillende piller, jeg krydser finger. Hostesaften smager i hvert fald bedre end det, vi købte i Tyskland. Kl. 20.38 og vejret trækkes tungt fra min sovende mand. Yes. Pillerne virker. Dog har vi to kirke klokker tæt på, som indtil videre har slået hver halve time.

Vibe får besøg af fætter Tobias her i weekenden, så jeg håber han kan hjælpe hende med de mange små og lidt store ting, hun mangler at få lavet. Lasse flytter fra Gothersgade 57 til nr. 25. Det glæder han sig rigtig meget til.

Vi har bestemt os for, at vi skal havde ryddet op på loftet, når nu de begge bor, så de kan få alle deres ting med sig, så der er arbejde forude også til os.

Nå, nu er det ferie og jeg vil læse i min bog

1