Italien - lørdag den 24. marts 2018

Fra Lugano til Chiavenna

Tilbage

Det kan godt være, at vi bliver småstresset af alle de biler, der kører og holder overalt i bjergområderne, men vores overnatningssteder er som regel ganske fredelige. Også denne nat har vi sovet godt. Dejligt. Det giver grobund for en god dags oplevelser.

Vi har som sædvanlig ikke travlt med at komme afsted. Det er jo ferie. Så efter en god morgenmad, tørner vi ud på vejen og vi følger i første omgang Lugano søens nordlige kyst frem til byen Porlezza, hvor der ifølge guidebøgerne skulle være en hyggelig bykerne. Der er også marked i byen. Det vil vi gerne opleve. Det vil 200.000 andre også, ser det ud til at dømme på de parkerede biler. Parkeringspladserne er meget små her og det er ikke let for os, at finde et spot. Efter en del køren rundt, dukker der pludselig 5-6 pladser op ved siden af hinanden. Yes. Der kan vi holde. NO. Det kan vi så ikke. En kinesisk udseende kvinde gør os opmærksom på, at vi ikke må holde der. Politiet kommer og uddeler bøder, hvis man parkerer der. Årsag: ukendt. Men Marie kan lige bakke bilen over på den anden side af den lille vej. Der er en enkelt lille plads fri.

Vi bevæger os ned i bykernen med de meget smalle gader og er snart på havnepromenaden. Det meste af markedet er hurtigt travet igennem. Det er tøj, der sælges. Her er ikke mange mennesker, så hvor pokker er alle de, der har parkeret deres biler overalt?

I den fjerneste afkrog af markedet, finder vi et grøntsags- og osteområde. Se det er straks mere interessant at kigge på. Vi får købt lidt spændende ost, som ifølge Marie er ved at ruinere os. Så tror det pokker, at sælgeren så så glad ud - og endda serverede rødvin. Det bliver også til en pose tomater, der vise sig at smage helt forrygende.

På vejen tilbage til bilen, fandt vi en lille restaurant i den stille bykerne. Det kunne godt se ud til, at det var et ungt par, der bestyrede stedet. Vi fik en sandwich og carbonara til frokost. Selv om vi var de eneste gæster i restauranten, hamrede lyden fra et fjernsyn. Det var nok deres gamle præsident, der igen var gået ind i politik.

I bilen tog vi en slapper men blev stoppet i det flere gange af en dum køter. Til sidst fik vi ro og kunne lukke øjnene bare 10 minutter.

Så var vi klar til at køre videre over til Como søen, der igen udfoldede en fantastisk udsigt. Vejret var ikke helt med os i dag. Det var skyet og lidt diset, men ingen tvivl om, at her også er smukt. I byen Menaggio var det meningen, at vi ville køre lidt ned af kysten til en af byerne, der er lige over for Belaggio, så vi kunne se denne by over vandet, men vi fik valgt et forkert spor på en tilkørselsrampe. Der er ikke meget tid til at orientere sig i, så fluks var vi på vej mod nord. GPS’en sagde, at vi først kunne vende om 6-7 km., så det droppede vi. Kystvejen mod nord foregår via en lang række tunneller, så vi får ikke umiddelbart mulighed for, at nyde udsigten til søen. I stedet gjorde vi et par stop undervejs, hvis Marie kunne se, at der var mulighed for at parkere.

Ved Como søens nordlige punkt ligger en meget stor by (Gera Lario) - eller måske en række mindre byer, der er vokset sammen. Vi kørte i bymæssig bebyggelse i lang tid. Her er der også mere fladt, så der er bedre plads til en by. Vi satte snuden mod Chiavenna, hvor Marie havde læst, at der var ostelagre i grotter. Strækningen op mod Chiavenna var forholdsvis let at køre, men byen var lige så snørklet at køre rundt i, som mange af de små byer ved søerne. Her var også et marked, der var ved at blive lukket ned. Det var jo sidst på eftermiddagen nu.

Vores camper app guidede os til en parkeringsplads ved en sportsplads. Her holdt allerede nogle få campere og der var masser af plads til os også. Vi smagte på vinen fra Valtellina, som vi havde købt i Lugano. Den smagte meget fint og det gav blod på tanden, til at købe mere af den vin, som var lavet på samme måde, som Amarone vin.

Ved siden af vores parkeringsplads lå et supermarked, som jeg gik på jagt i. Jeg ville lige tjekke, om de skulle have noget af denne vin. Det havde de, men priserne var vanvittige. Helt op til 50 euro for en flaske. Det var jeg for nærig til at give. Hvis det er det generelle prisniveau for vinen, så ved de godt, hvad de skal have for det - men så er der pludselig ikke nogen særlig grund til at køre til Sondrio, for at købe vin længere…

Vi nød lidt vin og ost, mens det blev mørkt udenfor. Fodboldkampene på stadion foran os ebbede ud, stadionlyset blev slukket - og butikken lukkede også. Så var der fred på pladsen og efter lidt aftenhygge, kravlede jeg i seng. Marie holdt ud lidt længere.

Mon ikke vi skal se Chiavenna lidt nærmere an i morgen?