Italien - onsdag den 28. marts 2018
Fra Como til Aosta
Det var ikke den mest fredelige plads, vi havde sovet på. Men det var billigt at bo tæt på centrum og det kan have sin pris. Lige ved siden af os lå en af byens hovedfærdselsårer. I dag starter vores hjemtur. Vi har planlagt at køre tilbage til Aosta, hvor vi ved, at vi kan parkere. Væk fra de smukke søer i Norditalien. Væk fra de små frimærker af parkeringspladser, hvor der holder biler overalt.
Vi spiste vores morgenmad i fred og ro, selv om der var et pulserende liv lige uden for bilen. Mellem vejen og vores bil var der et bred fortov, hvor unge mennesker hastede til skole/universitet.
Det meste af formiddagen og en del af eftermiddagen gik med køreturen til Aosta. Vi havde en plan om at køre til Skyway i Monte Bianco, en ny bjergbane, der fører op til ca. 3.300 meters højde. Vi nåede også helt derop men havde igen svært ved at finde en parkeringsplads. På et tidspunkt kørte vi ind af en meget lille vej, og et par hundrede meter inde i dalen, snævredes vejen yderligere ind, så vi ikke kunne fortsætte. Men der var heller ikke meget plads til at vende på. Det kostede Marie en del kraftanstrengelse - og sved, før skuden var på rette kurs igen.
Vi kørte lidt ned af en hovedvej og første stop var et par km. fra Skyway. Det var ved en købmandsbutik, som Marie osede lidt i. Så fortsatte vi ned til byen Courmayeur, der viste sig at have en forbavsende stor gågade. Vi parkerede bilen og gik en tur i gågaden. Det var siesta, så de fleste butikker var lukket. Vi havde opgivet at komme med op i Skyway. Vejrudsigten var ikke særlig lovende og de web-kameraer, der er på toppen, viste kun grå skærm.
Tilbage til Aosta og “vores” parkeringsplads tæt på jernstøberiet. Vi parkerede i det fjerneste hjørne af parkeringspladsen i håb om, at vi kunne sove for larmen fra støberiet.
Vi slappede lidt af i bilen, før vi tog tøj på og gik på jagt efter aftensmaden. Tripadvisor blev vores ledetråd og Marie havde proklameret, at hun ville have pizza. Det skulle være byens bedste. Spisestedet hed Bataclan. Udenfor lå en mand og var ved at rette på nogle tæpper ved indgangen. Han proklamerede, at de først åbnede en time senere. Så var der tid til at ose lidt i gågaden og besøge den engelske pub, hvor de havde fået en påske IPA på hanen. Den smagte super.
Tilbage ved Bataclan var der godt fyldt op i den store restaurant. Vi var heldige at få en plads. Pizza’en kom ind næsten inden vi havde fået vin i glasset. Pizza’en var papirstynd og smagte super. Tjeneren havde anbefalet en god lokal vin, som ikke skulle være så kraftig. Torrette Superieur 2015. Den smagte meget fin. Den kunne vi godt have en kasse med hjem af, hvis vi kunne finde den. Mens vi spiste, var der flere, der måtte gå forgæves efter en plads i restauranten. Det er et populært sted. Vi prøvede også kræfter med en isdessert og en grappa. Så var vi bestemt mætte og satte.
De sidste kræfter blev mobiliseret og vi gik tilbage til bilen, hvor vi sluttede af med en kop kaffe, før vi kravlede til køjs.
