Det blev ikke en særlig rolig nat. Vi må bare erkende, at det er en meget urolig parkeringsplads. Hele natten igennem var der biler, der kørte ind og ud af pladsen. Sikkert nogen, der besøgte den døgnåbne McDonalds. Ellers var der en konstant baggrundssusen fra den store vej på den anden side af floden. Nå, vi havde fået sovet og vi vågnede op til endnu en flot sommerdag.
Morgenmaden gled ned og vi kørte den korte strækning over til bryggeriet Het Anker, hvor camperen skulle læsses med god belgisk øl. I shoppen fortrak hun ikke en mine, da vi afgav vores bestilling. De er selvfølgelig vant til, at folk henter øl i kassevis - også selv om det er de store 75 cl. flasker. Til min store overraskelse havde de fået juleøl på hylderne igen. Det skældte jeg hende ud over, for jeg mente bestemt, at jeg havde tømt deres lager for juleøl for et par måneder siden :)
Forklaringen var, at en større aftager ikke havde afhentet den ordre, de havde givet på juleøllet, så der var sat en del mere til salg nu. Så kunne jeg passende købe et par kasser mere..
Camperen blev fyldt godt op i bagagerummet og vi forlod Mechelen og den travle øl-shop hos Het Anker.
GPS’en ville have os næsten ind til Bruxelles, for at komme til Leuven. Det var der sikkert en god grund til rent tidsmæssigt, men på kortet så det helt forkert ud, så vi vendte bilen og kørte ind mod Mechelen igen, for at tage den direkte landevej mod Leuven. Det var noget af en slidt vej. Jeg forsøgte at skrive dagbog undervejs. Det var lidt af en udfordring og pludselig forsvandt min skærm, da en stor elektrisk fluesmækker raslede ned fra hylden over førekabinen. Marie blev sikkert lige så chokeret som jeg, da jeg bandede og lynede over at blive forstyrret i mit skriveri på den måde.
Lige pludselig var vi inde i Leuven, så jeg fik travlt med at sætte GPS’en til den rigtige adresse. Ud af byen igen.
Jeg havde noteret mig 3-4 mulige parkeringssteder. På vej ud til den parkeringsplads, vi var blevet anbefalet, kørte vi forbi to af stederne og vi kunne hurtigt konkludere, at de to steder ikke var gangbare. Enten var der slet ikke nogen parkeringsmuligheder eller også var der bom for de veje, jeg ville ind af. Heldigvis var vores parkeringsplads gangbar og der var masser af plads.
Efter en hurtig omgang frokost, begav vi os gennem en park ind mod centrum af Leuven. Der var godt 3 km. Ind til centrum. På den anden side af banegården fandt vi hurtigt frem til en af de gader, der bliver betragtet som indkøbsstrøget. Her var et langt marked og så er der jo nok at se på. Vi gik egentlig efter et frugt og grøntmarked, men den plads, hvor det skulle ligge, var helt tom. Det var nok for sent. Inde ved centrum skrev vi på Messenger til den gruppe, der var oprettet til lejligheden. “Hvor kan vi finde jer?” Spurgte jeg. Prompte kom der svar “Det kan I ikke”. Nå, så måtte vi jo klare os selv… Ganske kort tid efter kom der dog svar fra dem, men vi mødte samtidig en lille udbrydergruppe af flokken. De kunne fortælle, at alle skulle mødes til frokost kl. 13:30.
På en restaurant, hvor de serverer belgiske specialiteter blev vi alle 17 båset ved et langt bord i gården. Mange skulle have moulles frites. Ølkortet var alsidig og Marie og jeg gik ombord i en stor flaske geuze. Sur øl. Lækkert i den varme sol.
Muslingerne smagte fantastisk men deres pommes frites var ikke værd at skrive hjem om. Jeg sendte en venlig tanke til de pommes frites, jeg havde fået tidligere på ugen på banegården i Høje Tåstrup. Der var klasseforskel!
Og hvad skete der så resten af eftermiddagen? Ja, det er næsten en gentagelse af tidligere ture med ølentusiasterne fra Fredericia. Ud fra et fint kort, som Robert havde lavet hjemmefra, gik vi rundt i byen til forskellige udskænkningssteder og smagte på godt øl. Vi smagte nogle af de gamle kendinge og en del nye. Marie smagte en Hoegaarden rosé på fad og jeg stiftede bekendtskab med Tumulus. Ganske fortræffentlig hvedeøl. Mon de har skelet lidt til Indslev bryggeriet?
Men belgisk øl er i udgangspunktet stærk og flere af de øl, som vi fik, var i nærheden af 10 %. Det kan mærkes og ved 20:30 tiden var gassen gået af St. Gertrud. Jeg orkede ikke hverken drikke eller spise mere. De andre var i gang med at bestille aftensmad. Marie og jeg takkede af og listede hjemad igen.
Ved 22-tiden var vi tilbage i camperen og kravlede i seng.