Sverige - lørdag den 4. august 2018
Fra Enköping til Stockholm
Det var den mest fredelige overnatningsplads, vi havde oplevet til dato. Ikke en eneste bil var i nærheden. Vi så et par motionister, men vi hørte dem ikke. Det kunne man kalde en fredelig søvn. Og alligevel lykkedes det for mig, at være vågen halvanden time midt på natten, som jeg dog var lidt produktiv i, og fik skrevet dagbog. Om morgenen vågnede vi op til lidt regn og tordenbulder i det fjerne. Det var helt uvant for os!
Vi havde ikke travlt med at komme fra den fredfyldte plet, så vi gav os god tid. Kl. 9:15 skete det vilde, at der kom en bil og parkerede ved siden af os! En dårligt gående dame skulle have lidt motion med sin hund.
Morgenmaden var en omgang slow food. Lækkert anrettet af Marie.
Dagens program bestod i, at komme ind til Stockholm. Jeg havde møjsommeligt valgt en rute på Google med satelitfotos. Den så rigtig fin ud. Det viste sig bare, at det var en jernbane, så Marie nægtede at dreje til højre, da vi komer dertil. I stedet måtte vi på motorvejen.
Vi skulle hente en nøgle i det indre Stockholm og køre tilbage til en forstad, hvor vores camperplads var ca. 12 km. udenfor centrum. Det gik fint med at få navigeret camperen ind til Längholm. Det lød til, at der var ledige pladser inde på Längholm. Så skulle pokker stå i, at vi skulle bo langt fra centrum. Men der var først plads fra dagen efter, så vi måtte en nat ud på Kanaan pladsen og så retur til Längholm. Den løsning valgte vi.
Så Marie fik bugseret os ud af centrum igen og til bydelen Bramma. På Kanaan Väg sagde GPS’en, at vi skulle bo til venstre ned mod Mäleren. Jeg så for mig, at vi skulle holde helt ned til vandet i en idyllisk forstad til Stockholm. I kan nok høre, hvor det bærer hen… Vi så slet ikke til den anden side af vejen, hvor der holdt nogle campere på en kæmpe grusbelagt plads. Jo, den var god nok. Der var ganske rigtigt udsigt til Mälaren men også til en stor grusplads… Vi kørte lidt frem og tilbage og måtte til sidst erkene, at den højst kedelige plads skulle være vores logi for natten.
Vi bakkede ind på vores plads. Selvfølgelig længst væk fra toiletter og bad. Jo, men så var det måske også den mest fredfyldte. Nej - der gik en grusvej lige bag os bag nogle træer. Her var en livlig trafik.
Marie mente, at vi skulle bruge dagen til at slappe lidt af ovenpå den hårde vandretur i går. Det blev enstemnigt besluttet. Så atter diskede Marie op med et veldækket bord med en Bach bryg og sild og en enkelt snaps til. Så var kimen lagt til en morfar, som ingen af os vist nåede helt frem til. Men fredeligt var det. Det mest opsigtsvækkende var vel, at en ung pige var ved at lære, at køre bil på den store plads foran os. Det gik meget trægt i starten men efterhånden kom der mere fart på bilen.
Efter lidt afslapning og en kop kaffe, dukkede oplevelsesenergien op i os igen. Jeg havde spottet et større kompleks med indkøbsmuligheder i Vällingby. Det ville tage en halv time, at spadsere dertil.
I et yderst velassorteret City Gross fik vi provianteret til aftensmaden. Og jeg fik købt et par shorts med 70 % rabat. Marie pressede det sidste ud af forretningerne, uden det blev til noget for hende. Kl. 18 blev vi sparket ud af et indkøbscenter med primært tøj.
Hele dagen rumlede det og truende skyer trak ind over, blandet med sol og varme. Vi defilerede tilbage til camperen og nød et glas kold øl og nogle knækbrøds chips, mens de øvrige camperfolk begyndte at komme tilbage til deres biler. En italiensk familie gik langsomt hen over pladsen mens alle diskuterede højlydt i munden på hinanden. Både voksne og børn. Sikke en gang larm.
Aftensmaden skulle være spaghetti carbonara men desværre var vi udgået for spaghetti, så en kreative Marie sørgede i stedet for en omgang veltilberedt brændende kærlighed.
Nu lyder det som om at Marie skal klare det hele. Køre bil og lave mad. Sådan er det ikke normalt. Jeg plejer vist at være noget mere aktiv - men jeg må tilstå, at jeg havde været lidt tam i dag med en tiltagende gang forkølelse. Næsen løb konstant. Træls!
Vi brugte aftenen på at kigge lidt på, hvad vi gerne vil se i Stockholm. Listen var ikke særlig lang. Vi havde ikke behov for at besøge en masse turistattraktioner. Kun at indsnuse byen. Gå lidt rundt og opleve Stockholm. Vi vil også gerne sejle en tur i Skærgården. Wasamuseet ligger højt på listen men er ikke et must. Abba museet er allerede booket.
Så efter aftensmaden sad vi begge og googlede diverse muligheder, uden at det (for mit vedkommende) blev til ret meget nyt. Ved 22 tiden tørnede jeg ind.
