| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Vejrguderne (i vores verden den norske vejrtjeneste YR) fik atter ret. Dagen startede med blæst og overskyet. Så er det dejligt at ligge under dynen og kigge ud på den totalt døde by. Kun en enkelt bil i ny og næ. Jeg kunne forestille mig, hvordan her ser ud om 3-4 måneder. Der bliver ikke til at sparke sig frem for mennesker - og hvis de er heldige, så er der sikkert også dukket en butik eller to op.
Dagens første stjerne var helt ny på listen. Marie havde fundet et museum Castello Incantato (Det Forsvundne Slot), hvor der var udstillet tusindvis af ansigter, lavet i sten af kunstneren Filippo Bentivegna. Vi fandt let dertil. Museet lå i udkanten af byen Sciacca. Google Maps blev (som næsten sædvanlig) lidt forvirret undervejs og begyndte at sende en masse dessinger ud. Det har vi lært at tage med ro og fortsætte, indtil “damen” igen er faldet til ro.
Vi var de første gæster på dagen - og vi endte med at være de eneste gæster, mens vi var der. 5 euro i entré. Muséet var en udendørs park, hvor vi gik rundt i smalle gange med ansigter på rækker på begge sider. Ansigterne var ikke nøjagtige gengivelser men mere rå i looket. Muséets navn stammer sandsynligvis fra perioden efter Filippos død i 1967, hvor stedet forfaldt og en del af hans værker blev stjålet. I 1973 “fandt” kommunen stedet og begyndte at sætte det i stand som museum.
Vi bruger normalt ikke meget tid på muséer, men dette var en fin undtagelse. Efter en lille times tid begyndte ansigterne at kede os og vi forlod muséet igen.
Næste stjerne på kortet var et supermarked fra en kæde, som vi ikke havde besøgt før.(Il Centesimo). Butikken lå ved havnen i Sciacca og det var en “spændende” vej derned gennem en række små gader og godt gang i formiddagstrafikken. I butikken så det ud til, at der var skudt en ekstra kolonne ind kun med påskeæg. Det var da helt vildt, som de forventer at sælge påskeæg. Jeg nærstuderede dem ikke, men de så næsten ens ud - alle tusind kæmpestore æg.
For en gang skyld, var der rigtig mange mennesker i butikken på dette tidspunkt. Vi havde ellers vænnet os til, at formiddagen er en stille periode at handle på. Butikskæden mindede om Netto med varerne i papkasser i butikken. Så er prisen forhåbentlig også derefter. Vi fik fyldt en stor indkøbskurv med varer og forlod butikken igen. Jeg var forundret over, at Marie kunne få plads til alle kølevarerne i køleskabet.
Byen Sciacca så spændende ud, så vi kørte tilbage til et sted på havnen, hvor der holdt et par andre campere. Jeg havde oprindeligt haft Sciacca på kortet, da der også her afholdes et stort karneval.
Vi fik lidt frokost og holdt siesta, før vi udforskede byen. Vi havde læst, at Sciacca er et godt sted, at studere det italienske fænomen passegiatta. Det er et “ritual”, som har stor bund i det italienske samfund. Som jeg husker det, handler det om yngre kvinder, der mejer sig ud og mødes med veninderne, for at spadsere (og vise sig frem) i byen. Det handler om at blive set. Og grupperne af kvinder går frem og tilbage i gågader eller et centralt sted i byen, mens de snakker, griner - eller viser indkøbsposer frem, hvis de har været ude at handle. Der kan næsten sættes tidspunkt på, hvornår passegiattaen foregår og ofte ses mændene på fortovscaféer, hvor de samles, for at kigge på pigerne.
Vi gik rundt i byen, mens butikkerne var lukket, så der var ikke så meget at kigge på. Vi prøvede kræfter med den gamle bydel - og her var en del stejle veje og trapper op i byen. Da vi havde leget bjerggeder et stykke tid, fandt vi en fortovsrestaurant, hvor vi mente, at passegiattaen skulle foregå. Vi fik en øl og et glas hvidvin. Stille og roligt samledes mænd sig på caféen og de satte sig alle med ansigterne ud mod vejen. Så havde vi måske valgt rigtigt…
Men der skete ikke rigtigt noget. Der kom godtnok flere grupper af piger og en del alene eller med en partner. Men det virkede ikke på nogen måder som noget specielt ritual. Så vi forlod vores plads i første parket og kiggede lidt på butikkerne, der nu var åbnet igen. Rigtig mange af butikkerne solgte porcelæn, malet i klare farver. Det er faktisk rigtig flot, men ville ikke passe hjemme hos os.
Tøjbutikkerne virkede meget eksklusive, så dem havde vi ikke mod på at besøge. Vi slentrede frem og tilbage i gaderne og da solen var gået ned, blev det lidt koldt. Vinden var stadig frisk men aftog dog, inden vi kom tilbage til camperen.
Sidste stop, før vi var tilbage ved camperen, var en ølbutik på havnen. Den havde åbent fra 18:30 - 02:00, så vi burde have regnet ud, at det mere var et udskænkningssted end en ølbutik. De solgte øl - men desværre ikke så mange italienske øl. Til gengæld havde de 4 øl på haner og vi smagte en session IPA og en milk stout. Begge var rigtig gode.
Vi havde talt om at lave en omelet til aften, men da vi kom tilbage, var der ikke rigtig nogen af os, der havde lyst til andet end et stykke frisk brød og lidt ost. Vi havde mæsket os med chips og oliven på de 2 steder, vi havde siddet undervejs. Det havde nok været med til at ødelægge appetitten.
Så aftensmaden var hurtigt oversået og vi sad og kiggede lidt på byen. Kl. godt 9 tørnede vi begge ind.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |