| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Der var som forventet en del uro til langt over midnat. Hele natten igennem kunne jeg høre snak og råb i nærheden. Ved 5:30 tiden begyndte det at blive lyst og de første biler startede op. Bag ved camperen holdt fugle fest med resterne fra de unge menneskers mad. En ny uge kunne begynde for dem, der var arbejdsramt.
Vi andre kunne tage den med ro og nyde morgenmaden. Torben havde fødselsdag i dag, så solen skinnede selvfølgelig fra en skyfri himmel. Ifølge forlydender gjorde den det også i Danmark.
I omegnen af Marsala ligger der mange vingårde. Vi havde egentlig lyst til at besøge en eller flere af dem, men efterhånden var det gået op for os, at vi kun kunne få en rundvisning og/eller vinsmagning, hvis vi havde en forudgående aftale. Det var vi jo ikke meget for at binde os til, så vi valgte at droppe vingårdene. Vinstokkene var alligevel lidt kedelige at kigge på i øjeblikket, for der var hverken blade eller vindruer på stokkene. De stod helt bare på rad og række på markerne.
I stedet satte vi kursen nordpå langs kysten til salt-området. Det er et større område med meget lavt vand, hvor der om sommeren udvindes salt af havvandet.
Vi kørte langs kysten og nød, at der næsten ingen trafik var. GPS’en var sat til et sted, hvor der stod en mølle, som bruges som en kæmpe saltkværn. Det kostede 7 euro, at besøge møllen, men da alt lå stille, var det vist spildte penge. Men det var muligt at komme på en lille sejltur i det gode vejr. Vi sejlede ud med en flok italienere, der dog hurtigt blev sat af ved en ø, der lå lige over for møllen. Så var der kun Marie og jeg tilbage på båden og vi fik en sejltur rundt om øen i det lave vand, der flere steder var mindre end 40 cm. dyb. Vores skipper var ikke så god til engelsk. Til gengæld fik vi en historie om øen i en rendyrket engelsk version via en højttaler. Vi var nu ikke så interesseret i netop øens historie. Vi ville hellere høre noget mere om saltudvindingen.
Efter en lille times sejlads, var vi retur ved møllen og vi fortsatte mod Trapani, en af de større byer på Sicilien. Jeg havde fundet en parkeringsplads, hvor vi kunne parkere, men den var fyldt med biler, så vi fortsatte nord ud af byen, til det tyndede ud i bilerne, så kunne vi parkere.
Nu var der 2,2 km, ind til spidsen, der udgør den gamle bydel af Trapani. Vi spiste lidt friskindkøbt brød og traskede ind langs stranden til den gamle bydel. Butikkerne var ved at middagslukke, da vi kom ind til gågaden, så vi skridtede ud mod spidsen, hvor fiskehandlen foregik. Undervejs stoppede vi ved en mand, der sad i en butik og fyldte vin på plasticdunke. Han ville gerne, at vi kom tilbage kl. 17:30, hvor han åbnede igen. Så skulle vi få en vinsmagning. Men vi forventede at fortsætte inden aften.
Vi nåede ud til spidsen af den gamle bydel. Der var ikke så meget at se på. Fiskemarkedet var sandsynligvis overstået, så vi gad ikke engang gå helt ned til det. Vi vendte om og gik retur og i stedet faldt vi ind til en isbutik. Det er næsten ikke til at stå for deres is. Så mange varianter og det smager fantastisk. Det var en kærkommen pause.
Mens vi spiste is, sad vi og talte om næste stop. Det er en by, der ligger på et højt bjerg lige uden for Trapani. Normalt går der en kabelbane op til byen Erica, men den er lukket fra januar til sidst i marts på grund af vedligeholdelse. Det var vi klar over hjemmefra, så jeg havde også forsøgt at finde en lokal bus derop, for måske var vejene lige skrappe nok for vores camper.
Efter min is var konsumeret, gik jeg igen på jagt efter en lokalbus og så vidt jeg kunne se, kunne vi hoppe på en bus næsten lige over for vores is-kiosk. Vi gik over til et stoppested og en italiensk kvinde hjalp os med at finde ud af, hvilken bus vi skulle med. Hun hoppede selv ombord på bus nr. 23 og vi futtede der ud af.
Marie og jeg nåede lige at sige, at hvis vi bare kan hoppe på en bus op til Erica og se byen på den måde, så er det da fantastisk, da chaufføren og kvinden i fællesskab fik dirigeret os ud af bussen med en masse italienske ord og pegen. Jeg troede, at vi bare skulle med en anden bus, men det viste sig, at de havde sat os af der, hvor kabelbanen startede fra Trapani mod Erica. Den var jo lukket og det fik vi bekræftet, da vi gik helt hen til indgangen. Det var svært at forstå, at en buschauffør ikke var klar over det.
Nå, så var der kun en ting at gøre. Tage bussen tilbage mod Trapanis centrum og vores camper. Så var Marie fast besluttet på, at køre derop selv. Nu skulle vi derop!
Som sagt så gjort. Goggle Mama havde lidt kvaler med at få os rigtigt ud af Trapani. Den ville have os ind på nogle små lokale veje i byen. Med lidt fælles hjælp, nåede vi til en vej, der så ud til at gå op mod Erice. Det sagde skiltene - så det troede vi på.
Så gik det ellers pænt opad de næste 10-12 km. Udsigten blev flottere og flottere. Til sidst måtte vi sige, at nu var udsigten fra Castelmola slået. Dette var helt vildt. Da vi nærmede os byen på toppen af bjerget, var vi nået over de skyer, der begyndte at drive ind over området. Vi fandt en parkeringsplads i udkanten af byen, hvor vi holdt helt for os selv i en skov.
Så gik vi de sidste ca. 700 meter op til byen, hvor vi fandt et lille kort, der anviste en frisk gåtur rundt i byen. Undervejs nåede vi til en borg, hvorfra der var en fabelagtig udsigt mod syd, øst og nord. Fantastisk at se, hvordan skyerne lå neden under os og de steder, hvor der var høje bjerge, stak de op gennem skyerne.
Solen var ved at gå ned og vi måtte afbryde turen og skynde os retur mod camperen, så vi ikke skulle gå på en mørk vej i skoven. Det var en forholdsvis trafikeret vej. På vejen tilbage, nåede vi til et sted, hvor vi kunne se solnedgangen mod vest. Solen gik ned i skyerne. Det er ikke hver dag, vi oplever det, med mindre man er på en flyver.
Tilbage til camperen, hvor aftensmaden skulle kreeres og vi havde store planer. Til forret fik vi ristede brød med rejer og hovedretten var stegt flæsk med kogt blomkål til. Nammenam!
Efter maden talte vi lidt om programmet for i morgen. Vi nærmer os kraftigt Palermo, hvor jeg tror, at vi skal bruge et par dage, men inden Palermo skal vi besøge Castellammare del Golfo.
Alt den gode mad og planlægning gjorde, at klokken passerede 22, før vi kravlede til køjs.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |