| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Vi havde flyttet autocamperen så langt væk fra vejen som muligt og det havde været en meget rolig nat. Himlen var blå, selv om vejrguderne havde lovet gråt og regn. Da Marie stod op, besluttede vi at udskyde morgenmaden og køre rundt, for at se Matera fra den østlige side af kløften.
Vi parkerede omkring 100 meter fra selve skrænten og ventede blot på, at der skulle komme et hul i skyerne, som var drevet ind over byen. Det varede ikke længe, før det meste af byen lå badet i sol og fotografen fik sine billeder.
Så var det morgenmads tid, før vi fortsatte mod Alberobello - vores næste stjerne på oplevelseskortet.
Efter den næsten obligatoriske time, nåede vi til Alberobello før frokost. Vi besluttede, at tage en overnatning i byen men den første parkering, som jeg havde fundet på camper app’en, var en kedelig parkering ved en sportshal. Prisen var 10 euro for campere. Ingen faciliteter. Der ville vi ikke bo, så vi kørte til en olivenplantage, der lå midt i byen. Her kostede det 18 euro - men så havde vi alle faciliteter, inkl. en decideret vaskemaskine til vores toiletkassette. Det har vi ikke set før.
Efter lidt frokost, gik vi ind mod centrum af Alberobello. Attraktionen i byen er nogle Trolli huse. Specielle huse med et rundt tag, lavet af flade sten. Trolli husene var koncentreret i et område af byen og det var tydeligt, at her var man vant til mange turister. Der var også en del mennesker. Vi tøffede op og ned af gaderne og kiggede på de ejendommelige huse. Mange steder var husene lavet til butikker, så vi kunne se, hvordan husene var bygget op. De fleste af husene er firkantede, så det er kun taget, der er rundt.
Vi fandt et nogenlunde udsigtspunkt, så vi kunne tage lidt billeder af bydelen. Klokken var blevet halv 2 og butikkerne lukkede. Så måtte turisterne passe sig selv, mens de forretningsdrivende sov til middag. Vi spiste en is og gik tilbage til camperen og drak en kop varm kaffe. Et par små byger drev ind over. Det havde vejrguderne jo også lovet.
Vi brugte resten af eftermiddagen på at planlægge de kommende dage. Da vi regnede det hele sammen, var det vist bedst, at vi stak kursen mod nord. Vi har i alt ca. 20 dage tilbage og vi skal bruge en uges tid i Belgien og Holland samt på hjemtransport til Danmark. Så er der knap 2 uger til at komme til Belgien.
Aftensmaden skulle indtages på en restaurant. Vi havde udset os en, der havde et fint menukort. Men der var divergerende oplysninger om åbningstiden, så vi besluttede os for, at tage regntøj på og gå hen til restauranten, for at se, om der var åbent. Det var der ikke. De åbnede først kl. 20 og klokken var kun 18. Så gik vi lidt omkring i byen og nåede til en anden restaurant, hvor menukortet så fint ud - og de havde åbent, stod der på døren. Men det havde de heller ikke. Først kl. 19:30. Hvad pokker hjælper det, når vi allerede er sulten kl. 18?
Endnu et par gader blev inspiceret og vi kiggede ind i en spændende slagterbutik, hvor en flok fra Litauen var i gang med at købe det meste af butikken. Vi blev budt på en smagsprøve på rødvin og lidt ost. Da vi stod med det i hånden, spurgte slagteren, om vi ikke havde lyst til at få serveret lidt smagsprøver og et glas vin i hans lille lokale bag butikken. Her hang omkring 40 skinker under loftet som perfekt dekoration til de 4 små borde, der stod i lokalet.
Kort tid efter sad vi bænket ved et bord med 2 glas vin og en masse små smagsprøver på pølse, skinke, ost, oliven, tomater, fyldte peber osv. osv. Det, der kun skulle være en lille antipasti til vores restaurationsbesøg endte med at gøre os så mætte, at vi ikke gad tænke på restaurationsbesøg.
Det smagte super og vi besluttede at bestille noget af det til påskefrokosten med Ølentusiasterne, som Marie og jeg skulle sørge for maden til. Vi bestilte bl.a. 75 skiver 24 måneders lufttørret skinke og en spegepølse, som havde en rigtig god smag.
Prisen blev sammenlagt 229 euro. Det var lidt pebret, men slagteren havde også taget rigtig godt ved på de ting, han havde serveret for os i baglokalet. Det kostede os næsten 50 euro og det var dermed det dyreste måltid, vi havde fået uden for camperen på hele turen. Nå pyt, det havde været en god oplevelse - og så kan de restauranter lære, at det hjælper ikke at åbne så sent!
Vi slæbte vores varer hjem og Marie fyldte køleskabet med skinke og pølser. Så må vi håbe, at Ølentusiasterne sætter pris på de gode sager!
Resten af aftenen blev hyggelig i camperen. Regnen trommede mod taget og det blæste kraftigt, så er det rart at være indendøre. Bente Höhrmann havde sendt et jobopslag til en HR-konsulent i Middelfart Sparekasse. Det lød som noget, der skulle kigges nærmere på, så tankerne var allerede godt i gang, da jeg kravlede i seng ved godt 21-tiden.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |