| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Vores overnatningsplads, der for en gangs skyld ikke var fundet på camper-app’en, var yderst fredeligt. Kun en flok krager synes, at de skulle agere hane. De larmede før det blev lyst. Men de forduftede åbenbart igen.
Efter morgenmaden var det tid at sætte kurs mod mod en skov i udkanten af byen Halle. Marie havde læst om denne skov, hvor skovbunden bliver helt blå af blomster lige før løvtræerne i skoven springer ud. Vi kørte ud på ringvejen ved Charleroi og vores GPS var slet ikke vågnet. Den så ud, som om vi kørte rundt på en mark, så den var ikke til meget hjælp. Vi nåede ikke lige at læse skiltene og snart var vi kørt forkert, så vi fortsatte med ringvejen rundt, i stedet for at køre mod Bruxelles. Mens jeg bandede lidt over Google Maps og satte Apples Kort-app i gang i stedet - blot for at konstatere, at hun heller ikke var stået op - fik Marie vendt camperen og kørte i modsatte retning. Så måtte vi jo bruge en god gammel teknik, for at komme ud af Charleroi. Følge skiltene ud af byen…
Vi fandt frem til Halle og via nogle små meget smalle (heldigvis ikke særlig trafikerede) veje, nåede vi frem til et skovbryn, hvor der holdt flere andre biler. Her var også plads til os. Vi traskede en tur ind i skoven. Det var pissekoldt! Vi havde reelt ikke været ude af bilen, siden vi kørte fra vores plads i det sydlige Frankrig. Nu var vi nord for Alperne for alvor og temperaturen var drattet langt ned på skalaen. Jeg gik rask til ind i skoven, for at få varmen. Det kunne næsten ikke lade sig gøre!
Vi drejede ind fra den asfalterede vej og ind på nogle stier i skoven og nu begyndte de blå perlehyacinter at vise sig. Det var en spinkel blå farve i skovbunden. Den blev lidt mere kraftig, efterhånden som vi gik. Vi stødte også på en flok ivrige fotografer, der stod med stativer, for at få et blåt skovbillede. Men netop, som vi kom hen til dem, gik en stor sky for solen. Så var det blå næsten væk. Jeg opgav at tage billeder. Det var simpelthen for koldt, så vi gik rask tilbage til camperen, hvor jeg strøg direkte i et par lange underhylere. Det hjalp.
Det er åbenbart ikke så let at finde tømmesteder i denne del af Belgien. Jeg havde ledt efter et sted i aftes og vi skuille ud på en lille omvej, for at få tømt. I Lennik var der fine pladser til at parkere og tømme toilet ved en sportshal. Så gik det mod Mechelen. I Belgien var der en del mere trafik på vejene, end vi havde oplevet i Italien og Frankrig - men her var jo heller ikke betalingsmotorveje, der kunne sortere hoben fra :)
Vi kørte forbi et bryggeri. Det viste sig at være Lindemanns. Vi havde ikke tid til at køre ind og spise frokost der. Det kunne da ellers være hyggeligt. Vejene omkring Bruxelles indebar en del trafik og kø, sagde GPS’en, der efterhånden var ved at være vågen igen. Så vi snuppede en alternativ vej ud af Bruxelles. Det var godt timet, for i samme øjeblik vi drejede fra ringvejen, startede køen. Den slap vi så for.
VI havde ikke aftalt nogen tid med Lene og Paul, men vi ankom til parkeringspladsen i Mechelen med 10 minutters mellemrum. Godt timet! Her fik vi hurtigt anrettet et sammenskudsgilde af en frokost, så alle kunne blive mætte.
Paul var en kende træt af køreturen herned - direkte efter en lang arbejdsdag. Så han mente, at vi hellere måtte få noget tøj på og komme ind til byen. Ellers faldt han nok i søvn. Så vi sadlede op og traskede ind mod Mechelen. Snart stod vi inde på byens centrale plads Grote Markt med det høje kirketårn.
Vi trissede rundt i byen og så lidt på butikker, faldt ind og fik en øl, trissede videre… Lasse ringede. Han ville garanteret gerne have været på besøg hos os i Mechelen, men han havde lavet en aftale med hans fætter i weekenden. Det var gået op for ham, at han havde fri nogle dage i påsken og han håbede, at vi stadig var i Mechelen til den tid. Det var dog ikke planen. Vi skulle videre til Holland også.
Ved 18:30-tiden gik vi hen til Het Anker bryggeriet. Jeg havde bestilt bord der kl. 19:30, men vi kunne jo starte med at få en øl i Caféen. Her udskænkes noget af det bedste belgiske øl - og dermed noget af verdens bedste øl efter min mening. Der var kommet en ny øl Ultra Classic på kun 3,7 %. Den måtte vi smage. Den smagte frisk men tynd. Det var klart, at alkoholprocent og fylde følges ad. Men den var absolut drikkeværdig og et godt alternativ til en pilsner.
I brasseriet bestilte vi lækkert mad. Et par steaks til Lene og Paul, fish & chips til Marie og en omgang stew til mig. Alle var yderst tilfredse. De laver også god mad her og det glider jo fint ned med et glas lækkert øl. Selv Lene, der ikke kan lide øl, synes at deres Carolus Classic smagte OK (“Den smager jo ikke af øl”, sagde hun :) )
I butikken fyldte Paul og jeg rygsækkene med godt øl og vi lignede Quasimodo, da vi gik hjem gennem byen.
Tilbage ved camperen virkede alt stille og roligt. Der var stort set ingen biler på den kæmpestore parkeringsplads. Et par store skilte stod foran camper-pladserne og forkyndte, at man kun måtte holde her i 24 timer. Det var lidt svært at se, at det kunne være et problem, at holde et par dage, når vi var stort set alene på pladsen.
Over en godnatøl fik vi lagt en grovplan for i morgen. Vi ville til Bruxelles med toget. Så kunne camperne blive stående i Mechelen. Ved halv 12 tiden var det nat i Mechelen!
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |