Italien - søndag den 14. april 2019

Fra Mechelen til Antwerpen

Forrige dag Oversigt Næste dag

Lene og Paul havde bryllupsdag i dag. Det fejrede vi med et hyggeligt morgenbord, hvor der var alt, hvad de 2 campere kunne præstere af skønne ting og sager. Ved 10-tiden brød Lene og Paul op. De ville køre mod syd, for at se Hergé museet sydøst for Bruxelles, et slot og vistnok det mine-museum i Charleroi, som vi havde overnattet bag for et par dage siden.

Paul og Lene har bryllupsdag

Marie og jeg diskuterede lidt, om vi skulle køre til Lokeren eller en park i Middelheim - en forstad til Antwerpen. Vi valgte parken i Middelheim. Marie læste om den i vores “Turen går til…” bog. Det var en anelse vemodigt, at forlade Mechelen og Het Anker bryggeriet. Det er ikke til at vide, hvornår vi kommer der igen. Men vi har så meget øl stående fra Het Anker, så det var overkill, at købe mere ind derfra :)

I Middelheim parkerede vi i udkanten af en skulpturpark, som Marie havde læst om. Det var ikke særlig varmt, så regnfrakken måtte tages i brug. Solen var ikke særlig aktiv på himlen i formiddag. Vi stak hovedet ind i skulpturparken og da vi havde gået en lille halv time, sagde vi næsten i munden på hinanden: “Her har vi været før”. Jeg var ikke i tvivl - lige foran os lå et hus og jeg var sikker på, at på den anden side af huset var en model af et sejlskib, der var bukket blødt ud over en kant og ned mod vandet i en kanal under båden. Ganske rigtigt! I 2015 var vi har sidst. Det var anden gang på vores ferie, at vi genbesøgte et sted. Nu måtte vi snart tage os sammen og holde bedre styr på, hvor vi havde været. Jeg beroligede Marie med, at om 10-20 år var vi i samme situation, men så kunne vi ikke genkende stederne længere og så ville vi være så begejstret, for at komme (tilbage) til stederne.

Middelheim
Middelheim

Marie ville gerne se et museum med et udsigtspunkt i centrum af Antwerpen, så vi kørte ind via ringvejen og fandt en parkeringsplads ca. 500 meter fra Museum aan de Stroom. Det var ikke så meget selve museet, der trak - men derimod muligheden for at komme 10 etager op og nyde udsigten ud over Antwerpen.

Inden vi forlod camperen læste jeg på et skilt, at der var indført nogle LEZ-zoner (Low Emission Zoner), for at holde de mest forurenende biler ude af Antwerpens midtby. Turister skulle registrere deres biler, så det gik jeg i lag med. Det tog en krig og der blev ved med at komme spørgsmål om os og vores camper - så til sidst opgav jeg og vi forlod camperen. Så måtte de jo give os en bøde, hvis de var utilfredse med, at vi besøgte deres by…

Gavlmaleri i Antwerpen

Museet lå i en meget speciel bygning, som vi har set på billeder før. Adgangen til udsigtspunktet var gratis, så vi tog rulletrapperne de 8 etager op + 2 etager ekstra på almindelige trapper. Fra 10. etage var der en meget fin udsigt over Antwerpen. Det var dog lidt diset.

Antwerpen
Antwerpen
Antwerpen
Antwerpen
Pause i Antwerpen

Vi satte os ned på en af de underliggende etager. Her var der stole, så man kunne side og nyde varmen fra solen - når den dukkede frem en gang i mellem. Så var der dømt telefontid. Jeg forsøgte at finde en parkeringsplads uden for ringvejen, så vi gik fri for LEZ-zonen. Det var lidt et puslespil, for ud over, at jeg skulle uden for ringvejen, skulle jeg også finde en plads tæt på sporvogne, så vi kunne komme forholdsvis let ind til centrum. Ved Antwerpens fodboldstadion var der en Park+Ride parkeringsplads. Vi kørte derud og parkeringspladsen var stort set tom. Her kunne vi sagtens holde. Skiltene sagde max. 24 timer…

Museum aan de Stroom

Det virkede stadig koldt udenfor, så vi tog et par timers afslapning i camperen. Jeg fandt en thai restaurant tæt på, hvor vi holdt. Vi havde ikke fået thai mad siden vi tog afsted, så det var da et kærkomment bud på aftensmaden.

Godt øl nydes på parkeringspladsen ved Antwerpens stadion
Parkering ved Antwerpens stadion

Der var kun nogle få hundrede meter til Nok Thai, hvor der var pænt fyldt op. Det var jo et godt tegn. I restauranten var der god gulvplads. Det er ellers normalt, at man fylder restauranterne godt op med borde, for at få plads til flest mulige gæster. Men det kunne skyldes, at der var en del, der hentede maden til takeaway.

Jeg bad om at få en Tongerlo bruin øl. Den havde de på fad. Men desværre, den var de løbet tør for. Så valgte jeg en Kaiser Karel Rood på flaske. Den var de sørme også løbet tør for. Så fik hun et minus i bogen. Hun foreslog en Tongerlo bruin på flaske. Det var da et plaster på såret.

Lækker mad på Nok Thai restaurant
Mai Tai til Marie

Maden smagte super. Jeg havde bedt om at få mit stærkt og tjeneren spurgte, om det skulle være Thai stærk. Meget gerne! Så var forventningerne sat op. Maden var ikke thai stærk, og da vi skulle betale, spurgte tjeneren, om det havde været stærk nok. Hun lød helt fornærmet, da jeg spurgte hende, om hun havde været i Thailand. Hun var jo thaipige. Men jeg kunne fortælle hende, at thaistærk var langt fra det, jeg havde fået :). Så fortalte hun mig, at der var noget, der hed thai-tourist stærk og thai-thai stærk. OK, så havde jeg jo lært det til næste gang :)

Vi gik tilbage til camperen og det varede ikke særlig længe, før jeg tørnede ind. Marie blev siddende lidt længere.


Forrige dag Oversigt Næste dag