| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Jeg stod op og gik en morgentur langs stranden ind mod Katwijk am Zee. Når man går langs stranden dér, føles byen og trafikken så langt væk. Stranden er meget bred og den skråner meget op mod vejen og byen. Der var en del hundeluftere ude og det var let at se, at hundene nød friheden på stranden.
På vejen tilbage kunne jeg konstatere, at byen lignede sig selv. Husene var stadig de 3 etager, som jeg huskede. Der var ikke skudt kæmpestore hoteller op. Jeg overvejede at gå en tur op i byen, men jeg huskede selve byen som ret kedelig, så jeg holdt mig på strandpromenaden på tilbagevejen.
Vi kørte mod nord til Flevoland området, der skulle være det største tulipanområde i Holland. Så snart vi var ude på motorvejen mod Amsterdam, gled trafikken fint. Motorvejen var nogle steder 6-sporet, så der er plads til en del trafik. Jeg sendte en venlig tanke til vores overfyldte danske motorveje med 2 eller 3 spor. Danmark burde indføre motorvejsafgift i stil med den Schweiziske, så der kan blive penge til en ordentlig udbygning af motorvejsnettet, for det er nok ikke muligt at begrænse mængden af biler på bekostning af den kollektive trafik. Det ville ellers være perfekt…
I løbet af en times tid var vi fremme ved Flevoland, der ligger øst for Amsterdam. Jeg havde fundet 3 ruter, hvor vi kunne nyde tulipanmarkerne og vi styrede direkte mod den første rute. De 3 ruter var beskrevet på siden tulpenrouteflevoland.nl og der var markeret en del interessante stop undervejs. De første 2 stop var ved frugthandlere og der så ikke ud til at være skyggen af tulipanmarker omkring dem, så vi fortsatte. Ved det 3. stop var der en enkelt mark med lyserøde tulipaner og der skulle også være en shop med bl.a. kaffe. Foran butikken lå en mand og snorksov på en bænk, så her skete heller ikke alverden. Så ændrede vi strategi og valgte at fokusere på selve ruten og se de blomstermarker, vi kom forbi. Stoppestederne fik lov at være.
Vi kørte rundt på den 75 km. lange rute og blev en kende skuffet over mængden af marker. Vi kunne se en del marker, som lå langt fra vejen. Hvis markerne lå tæt på selve vejen, var der ofte en bred grøft ind til blomstermarken, så det var svært at komme helt tæt på. Skal vi være ærlige, så havde vi måske også set nok til blomstermarkerne. De var meget flotte i farverne men måske var vi alligevel mættet for indtrykkene.
Undervejs talte vi med en fransk kvinde, der fortalte os (på engelsk) at hun havde drømt om at se tulipanmarkerne det meste af sit liv. Nu fik hun det endelig opfyldt. Hun synes, at det var spændende at komme rundt og se, hvordan de arbejdede i markerne. Hun skulle ikke ind og se Keukenhof, for det var alt for organiseret. Det havde hun jo ret i, men parken er nu alligevel et besøg værd, når man er faldet for de flotte farver.
Da vi havde gennemført Zeewolde ruten, kørte vi ind til selve Zeewolde, for at proviantere til de næste par dage. GPS’en blev sat til en camperplads på den nordlige del af Flevoland - ved Lelystad og dermed i det område, hvor tur nr. 2 lå. Her var en camperplads til 4 vogne. Der var god plads og her holdt allerede 6 vogne. I løbet af aftenen dukkede yderligere 16-18 vogne op. Vi holdt ved dæmningen ud mod Ijesselmeer - den store inddæmmede sø nord for Amsterdam. Det var lidt gråt i vejret og i løbet af aftenen regnede det også lidt. Så vi havde ikke de store ambitioner om at gå en aftentur.
I stedet fik jeg læst op fra dagbogen for Marie. Vi var kommet langt bagud, så der var næsten til en times underholdning på den konto. Til aften fik vi lavet en gang næsten eksotisk Nasi Goreng til aften. Vi havde købt en færdig pakke med alle grøntsager og krydderier i, så det var kun at få hakket det hele og blandet det med en omgang hakket oksekød.
Ved godt 9-tiden var jeg træt og kravlede i seng. Marie satte sig til rette med en kop te.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |