| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Solens første stråler ramte teltet og jeg stod op og fik et bad. Der var ro på pladsen. Så der var tid til at få opdateret dagbogen.
Teltene stod i skygge og det havde den negative konsekvens, at de var pænt våde, da vi pakkede dem ned. Jørn havde fundet et lille morgenmadssted Moot Café. Det var en mellemting mellem en jernbanevogn og en lang container. Her brillierede 2 damer (måske mor og datter) med klassisk engelsk morgenmad til travle vejfarere.
Vi fik en god skude traditionel morgenmad og var godt mætte, da vi satte kursen mod nord, nærmere bestemt Malham Cove i den sydlige del af Yorkshire Dale national park. Turen dertil gik via små snørklede veje med lidt plads. Jan havde efterhånden god erfaring med at manøvrere ind og ud. Og der blev længere mellem Jørns udbrud ”pas på”, når han synes, at Jan kom for tæt på bevoksningen eller stengærdet i venstre side af vejen, når vi mødte modkørende biler.
Sidst på formiddagen nåede vi til den lille by Malham. Andre havde fået den samme ide, for den officielle parkeringsplads var fyldt helt op og vi blev henvist til en af de uofficielle pladser, som lokale bønder havde etableret og skovlede 5 pund ind for hver bil. Det var en god forretning i dag.
Vi vandrede et par timer, først på en fin sti hen over bakker og ned til The Cove, en stor klippevæg, der tårnede sig op og næsten lukkede sig omkring en. Det var muligt at gå helt ind under klippen, hvis man havde lyst. Et imponerende syn. Efter et lille hvil, tog vi trappen op til toppen af den 70 meter høje væg.
Det var varmt og pauser i skyggen var velkomne. Min ømme tå klarede turen fint i, selv om den ikke var særlig glad, når jeg fejlbedømte stenene og støvlen blev trykket op i højre hjørne.
Hen over toppen af klippen og tilbage mod udgangspunktet via en sti og en stejl vej nedad mod Melham, hvor vi fandt en pub. Det var en af de mere tiltrængte øl på turen. Første halvdel forsvandt i et drag.
Turens næste mål var Dufton længere mod nord. Her skulle vi have 2 overnatninger. Så var der plads til en længere vandretur.
Det virkede til, at Jans GPS var sat til at finde den hurtigste vej. Vi blev sendt via små veje, selv om vi i stedet kunne have kørt en del af strækningen på M6. Jeg nåede at få nok af dagens dosis af små smalle veje med konstante sving. Måske var det fordi jeg sad på bagsædet.
Vi fik lige klemt os ind på campingpladsen i Dufton med vores 2 telte. Den venlige dame, der bestyrer pladsen sagde, at det måske blev sværere at få mad på pubben. Hun anbefalede, at vi skyndte os at ringe derned, for at bestille. Hun mente, at hvis vi sagde, at vi var kommet vandrende til campingpladsen, så ville de nok forbarme sig over os.
Jan og Jørn boede i Dufton under deres End-2-End tur for år tilbage, så de kunne hurtigt støve sig frem til pubben. Meldingen på pubben var, at de nok skulle sørge for mad til os, men det blev, når de havde tid. Det havde vi ingen problemer med. Vi kunne drikke lidt øl, mens vi ventede.
Efter 2-3 øl, fik pubben tid til at servere mad til os. En pastaret med kyllingestykker. Det smagte fint, selv om jeg generelt set ikke var imponeret af deres kyllingekød. Det virkede sejt og alt for meget stegt. Det var helt tørt. Det blev en anelse køligt, mens vi spiste udenfor. Så vi forlod den fine udsigt over bjergene og trak ind i pubben til støjen fra gæsterne, der tydeligvis havde fået mere at drikke end vi. Så efter en enkelt øl inde i pubben, slentrede vi tilbage til campingpladsen, for at rede op for natten.
Her var der masser af myg / migdets i skumringen. Vi kunne sagtens se det vi skulle, men på trods af det, skulle Jørn absolut have fuld blus på sin pandelampe, så alle de små migdets kunne se, hvor han var. Som straf for sin dumhed måtte han finde sig i at blive stukket. Vi andre gemte os i mørket.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |