| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
I nat måtte jeg op og lade vandet en enkelt gang. De 5 pints kunne ikke være i blæren hele natten :)
Jeg vågnede før klokken 7 og fik ajourført dagbogen, mens solen stod op på en næsten skyfri himmel. For en gangs skyld skulle teltet ikke pakkes sammen. Vi havde bestemt os for at tage 2 overnatninger på campingpladsen. Dagen i dag skulle være kongeetapen med en vandretur op i bjergene til High Cup Nick.
Men først morgenmad. Problemet var, at vi var klar til morgenmad klokken 8.30, men byens eneste morgenmadssted åbnede først klokken 10. Efter lidt voteren frem og tilbage, besluttede vi os for at køre til Appleby små 10 minutters kørsel fra campingpladsen.
Den efterhånden obligatoriske engelske breakfast blev bestilt og meget hurtigt serveret - denne gang med cumberland sausages. En sød lille rulle medisterpølse, der smagte super. Inden vi forlod Appleby, provianterede vi i det lokale Spar supermarked. Jørn og jeg ville sidde på toppen af High Nick og nyde en øl. Ved kassen fik vi besked på, at de desværre ikke måtte sælge øl før klokken 10. Klokken var nøjagtig 9:53, så vi måtte efterlade øllene i butikken.
Vi skulle være tilbage fra dagens tur inden kl. 17, idet det var det eneste tidspunkt, vi kunne få lov til at spise på pubben. Så vi kortede den nederste kedelige del af turen af og kørte i bilen mod et sted, som Jørn havde fundet for enden af en asfalteret vej. Her kunne vi holde i græsrabatten og begynde opstigningen mod High Cup Nick direkte.
Vi var friske og mætte, så det gik forholdsvis hurtigt op ad grusvejen, der er en del af Pennine Way – en flot vandretur, der går op gennem det nordlige England. Vejret var flot, blå himmel, en let brise. Perfekt vandrevejr. Mine fødder havde det fint i støvlerne og jeg mærkede kun den defekte tå, når jeg stødte imod en sten eller trådte skævt, så vægten landede på ydersiden af den højre støvle.
Snart nåede vi så højt op, at der var en fantastisk udsigt over de lave områder omkring os. Det er selve essensen af at vandre: at nyde naturen og de skiftende omgivelser og udsigter.
Efter en times vandring, nåede vi til et hegn. Herfra skiftede underlaget fra grus til græs og mere grove sten. Stenene krævede mere koncentration, for det var vigtigt at træde rigtigt hver gang. Undervejs passerede vi et par bække og ude til højre for os dukkede kløften op. Det var en lang næsten lige kløft.
Turens mål var for enden af kløften. Vi kunne se se, at der kom vandrende op fra kløften. Det sidste stykke var pænt stejlt for dem.
For enden af High Cup Nick fandt vi et sted, hvor vi kunne holde pause. Der var omkring 10 til 15 andre, der stod eller lå i nærheden af os, for at holde pause. Der kom også en del kravlende op fra kløften. Vi diskuterede, om vi skulle gå tilbage til bilen via kløften, men det var for stejl for os at gå ned den vej. Vi kunne også vælge, at gå ned på modsatte side af kløften, men en mand havde tidligere fortalt os, at den tur ville være 4 til 5 kilometer længere, så den løsning valgte vi også fra.
Efter en god pause, hvor fødderne slap ud af de varme støvler, gik vi samme tur tilbage igen. Nu var det kendt terræn og jeg skridtede bevidst fra de andre, for at få lidt alene tid. Efter en god times vandring, slog jeg mig ned i kanten af stien, for at vente på de andre.
Det var godt varmt, da vi tog sidste etape. Her mødte vi en hel del på vej op. Det ville blive en varm tur for dem. Enkelte gik uden rygsæk eller drikkevarer, hvilket vi nok synes var en kende uansvarligt. De kunne dehydrere på turen.
Bilen var selvfølgelig ubeskrivelig varm og jeg var tæt på at få et hedeslag på turen tilbage til Dufton, selv om vi kun skulle køre ganske kort tid.
Klokken var godt 3, så vi kastede os ned på pubben og vores stambord udenfor i haven. Her var der skygge og kolde øl inden for rækkevidde. Jørn gik hjem, for at tage et bad, mens jan og jeg holdt pladsen og øllene.
Klokken 5 fik vi menukortet ud. Det var et specielt søndags menukort med bl.a. den traditionelle Sunday roast, som jeg bestilte.
Efter maden købte vi lidt øl med hjem til campingpladsen. Vi slog os ned i nogle stole ved teltene. Det varede dog ikke længe, før jeg blev træt - måske af varmen, vandreturen og af øllene. Så jeg tørnede ind som den første og jeg sov lige med det samme.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |