| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Vækkeuret ringede kl. 6:30. Stille og roligt blev de sidste ting pakket sammen på en måde, så vi kunne aflevere vores bagage på adressen, hvor vi skulle overnatte i Edinburgh, før vi afleverede bilen ved Waverley Station.
Morgenmaden på Buchanan Arms var fin og kostede ikke mere, end hvad vi havde betalt andre steder. Her var til gengæld en nogenlunde professionel tjener, der sørgede for kaffe og mad. Der var lidt mere stil over det.
Afsted mod Edinburgh. Der var regnet rigeligt med tid ind, så vi kunne stille vores bagage hos Lis og køre ind til centrum, for at aflevere bilen. Alligevel blev vi en kende nervøs, da der opstod kø på M9 mod Edinburgh. Det lod jeg nu førersædet om. Der var alligevel ikke noget, vi kunne gøre ved det. Det var heldigvis hurtigt overstået og vi nåede frem til vores overnatningssted i Edinburgh til den tid, vi havde aftalt.
Vi skulle bo i Edinburghs sydlige ende. Lige syd for Arthurs Seat, det høje bjerg, der kan ses fra hele Edinburgh. Huset var et rækkehus på en lang gade i bydelen Prestonfield.
Bilen blev afleveret i god ro og orden. Jørn havde underholdt med, hvor svært det var, at finde frem til stedet, hvor bilen skulle afleveres. Jeg må tilstå, at det var absolut heller ikke lige til. Ned langs Waverley Station, ind i et parkeringshus og ned på level minus 2. Bilen blev parkeret og der stod en lang kø af mennesker. Heldigvis var det folk, der skulle hente biler. Vi fik hurtigt kontakt med en medarbejder, der tjekkede bilen af. Ingen problemer. Alt var, som det skulle være. Jan havde også kørt flot, blev vi enige om, da vi kort tid efter befandt os på en af Jans stampubber med en pint Dark Island fra Orkney Islands.
Stemningen var loose, mens jeg fik ajourført dagbogen til en ekstra pint af den gode øl.
Vi slentrede op af Royal Mile og faldt ind på en velbesøgt pub og fik en øl mere. Det var utvivlsomt turens dyreste øl, men huslejen på Royal Mile er nok også en af de dyreste i hele landet.
I Edinburgh afvikledes det 75. Fringe Festival i august og det betød, at der er optræden i gaderne i hele bymidten. Vi så en enkelt gut, der spillede løs på sin guitar i bedste Ed Sheeran stil. Det lød faktisk helt OK. Undervejs så vi også et par artister, der havde mere travlt med at snakke end at optræde. Dem nåede vi at tabe interessen for og vi gik videre uden at se, hvad de duede til.
Vi gik helt op til pladsen, hvor der afvikles Edinburgh Tattoo foran Edinburgh Castle. Her var rigtig mange mennesker, så vi trak hurtigt ud af pladsen igen og gik ned af en trappe til højre. Helt ned til Grassmarket. Der havde jeg ikke været før. En stor plads med mange restauranter og barer. Vi satte os ude på pladsen ved en italiensk restaurant lige ved foden af trappen. Skiltet over restaurantens facade var noget ramponeret med halve og helt manglende bogstaver. Tjenerne var, som vi havde set flere andre steder på turen, purunge piger i konfirmationsalderen. Det er måske briternes løsning på, at mange Østeuropæere rejste hjem pga. Brexit.
Maden smagte super. Jeg havde bestilt en pizza njuva. Njuva er en krydret pasta med afkog fra snart sagt alle dele af svin, tilsat chilipeber.
Vi besluttede os for at gå hjem til huset på Prestonfield Road 88. Snart var vi væk fra menneskemængden. På det første stykke vej flød gaderne med affald. Der var åbenbart strejke blandt renovationsfolket. Lidt længere væk var der pænt og rent overalt.
En enkelt pub, der havde lige så mange haner, som vi har på Fredericia Brewpub, blev testet af undervejs og vi provianterede til morgenmad, før vi listede hjemad. Undervejs blev vi overrasket af en regnbyge. Vi søgte tilflugt i en restaurant, der ikke var meget for at skænke en øl ud. Vi nåede at konstatere, at øludvalget var ret kedeligt, så vi fortrak og fandt et træ, hvor vi kunne stå i de få minutter, til regnen var overstået.
Resten af eftermiddagen og aftenen gik med ren afslapning i huset. Der blev snakket og kigget telefoner. Efter et par timer linede Jørn op til en lille whiskysmagning. Vi skulle smage de 5 samples, som han havde fået med fra Annandale.
De var alle forholdsvis lyse i farverne og generelt set var det slet ikke det samme niveau, som dem vi havde fået fra Glengoyne. Enkelte af dem duftede og smagte meget af new spirit. En enkelt af prøverne var vi næsten sikker på, var taget fra et forkert cask.
Vi sluttede af med en whisky fra Glengoyne og en øl. Så blev det sengetid efter en dejlig afslappet dag.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |