| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
En lidt urolig nat var overstået. Ikke fordi båden gyngede. Faktisk kunne vi knap nok mærke, at vi sejlede. Kun nogle svage lyde fra bølgerne, der slog mod skibets side. Men dels havde mad og vin gjort sit til uroen. Og dels havde jeg bedyret, at det ikke var nødvendigt, at sætte et vækkeur, når vi ankom til Trondheim kl. 6:30. En del gange i løbet af natten vågnede jeg, fordi jeg var sikker på, at det stille skib måtte være nået frem til havnen. Blot for at konstatere, at der var kulsort udenfor.
Men det lykkedes at ramme plet til sidst og som sædvanlig var kaptajnen i Trondheim på minuttet.
Vi havde besluttet, at vi ville starte dagen med en frisk travetur i Trondheim, hvor vi skulle være i 3 timer. Det siger sig selv, at der ikke var meget, der var åben på det tidspunkt. Vi prøvede at følge en vandrerute, der skulle føre os igennem centrum af byen. Det lykkedes næsten. Vi så den store katedral (Nidarosdomen) med den første skumring i sigte.
Ned til Nidelven, der skærer igennem byen. Over på den anden side, for at gå op til Kristiansten fæstningen. På vejen op gik vi gennem et beboelseskvarter, for at undgå de store veje med biler og busser med pigdæk. Det støjer pænt meget.
Byen var vågnet og mange forlod deres huse gående eller på cykel - som selvfølgelig også havde pigdæk på.
Fæstningen var selvfølgelig også lukket, så vi kunne have sparet os den bjergbestigning. Tilbage til elven og den gamle bro, der næsten ligner indgangen til en Chinatown.
Tiden var ved at løbe fra os, så vi måtte tage den mest direkte rute tilbage til båden. Det nåede vi selvfølgelig hele 7 minutter før de hev landgangsbroen ind.
Overtøj og støvler af og sko på. Morgenmad! Og det var tiltrængt efter sådan en rask morgentur på ca. 8 km. Nørj hvor smagte kaffen dejligt.
Kl. 10:30 var der informationsmøde for dem, der skulle forlade skibet i Bergen. Det var nu hurtigt overstået. Så gik vi på øverste dæk 9, for at finde et par gode pladser ude foran, så vi kunne nyde turen ud af fjorden fra Trondheim.
Her var fred og ro. Det var der nu generelt på hele turen. Det var fortrinsvis voksne og ældre gæster, der var med ombord. Kun enkelte børn og unge mennesker. Det gav altså en helt anden ro, når der ikke er for meget larm og støj. Ikke engang i baren om aftenen, var der “gang i den”. Nå, nu lyder jeg vist som et gammelt røvhul…
Klokken var godt over 11, da Marie igen begyndte at fable om øl. Man kan heller ikke gå på afvænning ret længe på sådan en tur :)
Så blev det atter frokosttid. Ak ja, det var et stramt program - men alligevel begyndte dagene at smelte sammen. Det var svært at blive ved med at huske, hvilke byer vi havde besøgt hvornår og hvad vi havde lavet de enkelte dage. Nå, det holder dagbogen vist fast i…
Efter frokost besluttede vi at tage en slapper i kahytten. Marie overvejede en middagslur men det blev ikke rigtig til noget. Familie Journalen vandt åbenbart.
I dag var vi heldige med vejret igen. Flot sol ind imellem men også truende skyer i det fjerne. Vi skulle anløbe Kristianssund sidst på eftermiddagen. Her meldte de regn. Temperaturen var efterhånden kun på plus, så vi kunne gemme vores spikes væk.
Sidst på eftermiddagen besluttede Marie sig for at hoppe en tur mere i boblebadet. Vi havde hele øverste dæk for os selv. Vejret var ellers OK men der var ikke meget at fotografere, så alle sad nok og hyggede sig på de 2 udsigtsdæk.
Således gik eftermiddagen. Vi anløb Kristianssund præcis kl. 16:30. Og ganske som YR forudsagde, var der et møgvejr, så vi gad ikke gå i land, selv om vi skulle være her en time. Jeg havde truet Marie med, at vi skulle købe noget saltet torsk her. Det kunne jeg bruge til at lave den skotske suppe cullen skink. Kristianssund er kendt for røget torsk. Men jeg læste lidt op på cullen skink opskriften. Det er kuller, der bruges. Kuller er en del af torskefamilien men mere fast i kødet.
Sidste gang middag med vores 2 veninder. I dag var min mad en boullion (suppe), smørstegt fisk a la torsk og bagt æble med salt karamel til dessert. Altså det kulinariske var bare i top ombord.
I auditoriet viste de filmen, som en fotograf havde taget undervejs. Vi kiggede med. Filmen var nu nået op på ca. 30 minutter i alt. Den var godt lavet - men vi var enige om, at vi aldrig ville komme til at se den hjemme. Og vi skulle heller ikke prakke den på andre, der ved et uheld kom til at spørge, om vi har haft en god tur.
Jeg bemærkede i øvrigt, at fotografen var glad for at efterbehandle videoen. Solnedgangene og nordlyset havde fået et ekstra nøk på farverne. Det virkede ikke helt naturligt. For eksempel var nordlysene helt mørkegrønne. Langt fra det, som vi kunne se med det blotte øje. På andre tidspunkter var havet helt turkisgrønt - som om det var taget i Egypten eller Thailand. Men redigeringen skulle vel nok sælge en ekstra film eller to. Men ikke til ham, der skammeligt sad på første række og filmede hele filmen. Nærigheden kender ingen grænser.
Under aftensmaden havde vores tjener nævnt, at man i baren kunne få et smagebræt med 4 norske snaps. Det havde Marie ikke glemt, så da vi havde fået nok af filmen, fik hun pludselig lyst til at prøve sådan et smagebræt.
Der var helt 3 forskellige brætter og vi valgte de 2 af dem. 4 x 1 cl. på hvert bræt. Det gik fint an med at dele dem. Bartenderen forklarede os i øvrigt forskellen på en snaps og en akvavit. I Norge er en snaps (som i Sverige) en drik, man hælder i halsen på en gang. En akvavit sidder man og nipper til. Den måde at definere snaps og akvavit havde jeg ikke hørt før.
Så vi skulle lige vænne os til at kalde det en akvavit smagning i stedet. Det fungerede faktisk perfekt med et smagebræt på 4 x 1 cl. Vi delte dem og da vi havde smagt på et glas, var der knap halvdelen tilbage. Vi smagte dem alle 8 og så kunne vi på skift vælge en snaps - øehh en akvavit. Marie snød selvfølgelig så lige pludselig sad hun med alle de bedste og jeg kunne drikke resterne af de dårlige…
Vi anløb Molde mens vi hyggede os med vores akvavitter. Det småregnede stadig. Her var selvfølgelig mørkt men det så ud til, at byen var strukket ud langs kysten og lå flot placeret med høje bjerge bagved.
Vi kravlede forholdsvis tidligt i seng. Så vidt jeg kunne huske, havde jeg været oppe ved anløb til alle havne - uanset tidspunktet på natten, så jeg havde en travl nat foran mig med hele 3 anløb.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |