| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
I dag kunne vi sove længe. Det var en busfri dag og i princippet var dagen til fri afbenyttelse. Claus vile gå en tur kl. 11 og man kunne følge med, hvis man havde lyst. Kl. 17 var der arrangeret en whiskeysmagning for dem, der havde lyst og middagen var kl. 19 på hotellet.
Vi slappede lidt af fra morgenstunden. Morgenmadsudbuddet var noget større end i Galway - men hotellet her var også noget større.
Efter morgenmaden støvsugede jeg Ennistymon for butikker i jagten på en sixpence. Der var mange små butikker i hovedgaden men kun en enkelt dametøjsbutik, såvidt jeg kunne se.
Tilbage til hotellet med uforrettet sag og så var vi klar kl. 11 til gå tur med Claus. Det var vist det meste af rejseholdet, der tog med på turen. Claus startede med at gå langs floden bag hotellet og drejede til venstre ind mod den kløft, som vi havde set dagen før. Men Claus fortsatte længere ind i kløften og endte ved en lille vej, der førte tilbage til byen.
Nu var der frit valg. Ville man gå tilbage gennem kløften eller ville man gå langs vejen? Vi gik langs vejen som de fleste andre og i løbet af 10 - 15 min. stod vi i bymidten.
Claus viste os byens kirkegård, der ligger højt på en bakketop med fin udsigt over byen og vores hotel i baggrunden. Der var kun gået godt en time med turen og nu var der fri til kl. 17.
Så spændende var byen nu heller ikke og jeg tænkte, at jeg ville vandre en tur ud til Atlanterhavskysten, der var under 10 km. væk. Ellers ville dagen smuldre væk til ingenting.
Jeg googlede mig frem til en rundtursrute og snart var jeg på vej ud af den vej, som vi netop var gået ind til byen af. Der var en del trafik og det var vigtigt at være opmærksom på den smalle vej. Efter et par km. skulle jeg dreje til venstre og ud på en lidt større vej. Det var lettere for bilerne at passere, så jeg skulle ikke være helt så påpasselig.
Kort før jeg nåede ud til kysten, skulle jeg igen dreje til venstre. Vejen blev større og bilerne kørte stærkt her. Ikke så rart. Heldigvis dukkede der en chance op, for at gå ned til en flod, der førte ud mod havet og dermed var jeg væk fra vejen.
Efter en km. langs Atlanterhavskysten, hvor jeg bl.a. havde udsigt til den sydligste del af Moher klipperne, nåede jeg frem til Lahinch - en lille by ved stranden.
Direkte på stranden lå en restaurant. Det blæste og det småregnede, så en lidt forsinket frokost ville gøre godt. Jeg bestilte fiskesuppe og en kold irsk pilsner (Harp). Det var den mest velfortjente øl, jeg havde smagt i meget lang tid. Suppen var også fantastisk. Den var for en gang skyld rygende varm. De sædvanlige 2 stykker grahamsbrød kunne jeg godt undvære.
Efter den lille frokost fortsatte jeg op gennem Lahinch og her dukkede en tøjbutik op. Snart var der investeret i en Sixpence og jeg fortsatte turen tilbage mod Ennistymon af en stort set lige vej. Det var heldigvis en lille vej med kun lidt trafik. Jeg var snart tilbage ved hotellet efter en tur, som ikke var specielt inspirerende. Men den gav frisk luft og motion - og en god frokost :)
Marie havde slappet af med et karbad på hotellet og vi var klar til en lille whiskeysmagning.
Vi havde åbenbart alle misforstået Claus, for vi ventede uden for hotellet. Claus mente, at aftalen lød på at mødes i baren. Her sad han og nød en øl, mens vi stod ude i kulden.
Kort før kl. 17 stod vi foran Eugene’s Bar. Claus havde fortalt en del om Eugene. Han var en speciel vært. Man skulle ikke sige ham imod, så risikerede man at blive smidt ud. Det var hans way or the highway. Claus havde næsten sat en skræk i livet på os alle. Så det var en flok ydmyge gæster, der trådte ind på pubben.
Vi fyldte næsten stedet op. Claus forventede, at vi skulle betale 20 - 25 - 30 euro for en smagning med 7 - 8 forskellige whiskeyer. Det endte dog med at blive 35 euro for kun 3 whiskeyer. Så var de også betalt. Det blev ikke Eugene, der præsenterede whiskeyen. Det klarede Claus - og det kan han jo også. Men vi havde måske sat næsen op efter, at opleve værten selv.
Mens vi var i gang med smagningen, dukkede et par hollandske musikere op og begyndte at spille. De startede ud med et par irske kendinge og jeg tænkte, at deres udvalg af slagsange snart måtte være overstået. De gik også hurtigt over til at spille mere stille irsk musik på fløjte og harmonika. Det var en fin baggrund for smagningen. God stemning.
Menuen til aftensmaden var skiftet ud. Kun suppen fra i går gik igen. Jeg bestilte en mangosalat med feta, kalkun til hovedret og siciliansk citrontærte til dessert. Intet at klage på.
Fredag aften. Der var lagt op til masser af livemusik i byen. Marie og gik tilbage til værelset. Vi var egentlig indstillet på at skulle ud i byen men vi kiggede på hinanden og konstaterede at vi var trætte og ikke trængte til flere oplevelser i dag. Så vi kravlede i seng. På hotellet var en bryllupsfest igang med høj musik og glade mennesker. Der gik nogle timer, før der blev stille.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |