| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Kl. 9 var vi klar til afgang fra Falls Hotel. Den irske breakfast var indtaget og kursen sat mod et destilleri i nærheden af Galway. Efter et par timer gennem forholdsvis fladt landskab, nåede vi frem til Ahascragh Distellery. Et forholdsvis nyt destilleri, bygget på en gammel mølle. Vi fik historien om møllen op gennem tiderne. Møllen var efterladt i en del år, før det blev til et destilleri.
Med etableringen blev der lagt vægt på, at stedet skulle være klimavenligt og det gør stedet unikt. Bl.a. presser de mæsken for urt, så de når en udnyttelsesgrad på 98 procent.
Efter rundvisningen var der smagning. Vi smagte 3 forskellige whiskeyer, en gin og deres fresh spirit. Gin’en var unik, fordi den var udviklet med det mål, at den kunne nydes ren. Spændende gin. Priserne var dog alt for høje til, at jeg købte noget. Vi spiste frokost i cafeen. En caesar salat wrap med lidt chips til.
Kl 13:40 fortsatte vi mod Dublin. Så var der tid til at forbrænde spritten og maden. Det var jeg vist ikke alene om. Der var meget stille i bussen men motorvejen mod Dublin var heller ikke det mest spændende, at kigge på.
Vores chauffør Mike sate os af lige ved hotellet. Det var i sig selv en bedrift at køre så langt ind i centrum af Dublin og kunne parkere bussen foran hotellets indgang.
Claus sørgede for nøglekort til os alle og snart var vi spredt over hotellets 5 etager. Vi boede på 5. sal og værelset var rummeligt efter en storbys præferencer.
Hurtig udpakning og så ned i baren Darkey Kelly’s, der lå i kælderen ved hotellet. Claus havde proklameret, at der var et stort udvalg af fadøl og jeg var da lidt spændt på, om det så bare var 5 haner med Guinness og 5 haner med Carlsberg. Men der var nu mere end 20 forskellige fadølshaner. Nogle gik igen men der var også flere øl fra f.eks. Rye Brweing. Vi smagte en red og en IPA derfra og begge øl var rigtig gode. Den irish red ølstil er ikke så dum med en god maltprofil. Men vi kunne godt mærke på priserne, at vi var kommet til en storby. En fadøl kostede over 8 Euro, altså dyrere en på pubben derhjemme.
Der var livemusik med 4 unge fyre. Det lød ikke alt sammen lige godt. Instrumentsammensætningen passede ikke helt. Elguitar, el sækkepibe, banjo og en fløjte. Guitar og sækkepibe blev en anelse for dominerende ind imellem.
Der var godt fyldt, selv om det var tidligt på aftenen og så snart vi havde tømt glasset, var tjenerne på vagt. Her skulle man ikke sidde og fise husleje af, hvis man ikke købte noget.
Vi fortrak og satte snuden mod vores spisested, der lå godt et par km. væk fra hotellet. Vi havde god tid og startede med at gå ned til Dublin Castle, hvor det lykkedes at gå forkert og vi forvildede os ind i en labyrint, som vi ikke lige kunne hitte ud af igen. Så var den overskydende tid væk og vi måtte se at få snuden i sporet, for at nå frem til spisestedet.
Vi havde bestilt bord på Bloom Brasserie og det blev en fantastisk oplevelse. Jeg havde moret mig med at læse nogle af de dårlige anmeldelser fra stedet og det var tydeligt, at nogle gæster havde haft en dårlig dag.
Vi fik drinks og en forret med oste. Så var bunden lagt til hovedretten chateaubriand. Det er utroligt, at man næsten skal have dårlig samvittighed, fordi man spiser et godt stykke oksekød. Det var superlækkert og en god fransk rødvin til var også super.
Godt mætte slentrede vi tilbage mod hotellet og Temple Bar området. Undervejs besøgte vi et par barer. Den første hed Toners. En sød lille pub indtil vi kiggede ind i baglokalet. Her sad mange hundrede mennesker og der var en larm af en anden verden. Meget fascinerende. Vi nåede også forbi tequila bar 777 på vejen tilbage til hotellet. Her smagte vi både en god tequila og en meszal. Så mon ikke vi nåede at få, så hatten passede. Vi havde ihvertfald ikke brug for at gå på Darkey Kelly’s, da vi kom til hotellet.
Vi var trætte og snorksov, før vi næsten landede på hovedpuden.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |