| Oversigt | Næste dag |
Så sidder vi (langt om længe) i Billund Lufthavn. Vi er en uge forsinket i forhold til den oprindelige plan, idet Marie kom på sygehuset dagen før den først aftalte afrejsedato. Årsagen var bakterier i blodet og hun er udskrevet igen, så vi skyndte os at aflevere ungerne hos min søster i Års i går.
Vi er ankommet til lufthavnen i meget god tid, og får bl.a. købt størsteparten af de varer, som vi har aftalt at tage med til Færøerne, idet vi har erfaret at udbuddet i flyet ikke er særlig stort.
I Billund forlader vi det danske sommervejr, der i dagens anledning er regn. Der er ikke særlig mange med flyveren. Det kunne jo tyde på, at turistsæsonen på Færøerne er ved at være overstået. Servicen på ruteflyet er bedre, end vi er vant til på charterturene. Her serveres en anretning, som vi kender det fra charterferierne, men derudover er drikkevarerne gratis. Der er som sædvanlig ikke meget plads i flyet, men der er alligevel noget hyggeligt ved den slags flyveture.
Efter ca. halvanden timers flyvning beretter kaptajnen, at vi er ved at være fremme ved Færøerne, men at vi ikke kan få landingstilladelse, idet radaren på Island, der holder styr på Færøerne også, er gået i stykker! Kaptajnen supplerer med et par personlige kommentarer til den kendsgerning, men som kvittering får vi en ekstra tur rundt om øerne. Vi er yderst heldige, idet det meste af Færøerne er dækket af sol og næsten ingen skyer, så vi får et flot første billede af øerne. Under nedstignigen tager flyet en ekstra tur rundt om en af øerne Mykines. Derved får vi for alvor et indtryk af det bjergrige øsamfund, som vi nærmer os. Mykines vokser fra en lille ø nede i vandet til at blive en ø med meget høje bjerge, som vi må se op ad for at se toppen af.
Selve landingen er der ingen, der har fortalt mig om på forhånd. Men især i lyset af ugens senere begivenheder, er landingen noget, som man måske burde have haft en ekstra flyvesjus, for at se frem til. Vågoy Lufthavnen ligger for enden af en fjord, der har bjerge til begge sider. Flyet skal derfor nærme sig lufthavnen i en bestemt højde og ved at manøvrere lidt mellem bjergsiderne for til sidst at dykke ned og ramme den korte landingsbane meget præcist. Så pludselig er vi på landingsbanen og flyet bremses meget kraftigt med hjælp af flyets motorer. Landingsbanen er ydermere beklædt med en speciel belægning, så flyets hjul bider godt fast. Landingsbanen er nemlig meget kort og ender kun ca. 100 meter fra hvor flyet står stille! Hvis det ikke når at stoppe vil det simpelthen ryge ud over en klippe og ned i en sø. Allerede da flyet rammer banen, bydes vi velkommen til Færøerne og vi når slet ikke at blive chokeret over den bratte opbremsning.
Lufthavnsbygningen viser sig at være lille, men rimelig moderne indrettet. Der er kun et transportbånd til baggagen, så vi kan ikke være i tvivl om, hvor vi skal hente vore kufferter. Vi har fået at vide, hvad tolderne vil gå efter, nemlig spiritus og øl/sodavand, der ikke er i normal returemballage, så vi holder os på måtten på disse områder. Til gengæld har vi taget et par flasker rødvin ekstra med, idet vin og øl i det hele taget er ekstremt dyrt på Færøerne.
Lige udenfor lufthavnsbygningen står bussen, der skal føre os til Thorshavn, hvor vi skal bo den næste uges tid hos en af vores venner, der er på et 3 måneders arbejdsvisit som kok på et af byens hoteller. Prisen for turen er 100 kr. På Færøerne kan anvendes danske kroner, dankort o.l. men færingerne anvender derudover deres egne trykte sedler.
Peter, som vi skal bo hos, har fortalt os, at færingerne er meget tålmodige, ja nærmest lidt småtunge indimellem. Det får vi et første eksempel på, da den propfyldte bus af chaufføren får beskeden, at vi først skal køre om en halv time. Det forstår vi ikke helt, når bussen er fuld, men sådan bliver det.
Vi kan så sidde og betragte livet omkring lufthavnen og Marie gør den morsomme iagttagelse, at færingerne altid løber til og fra deres biler. Det virker komisk, men det ser sørme ud som om, hun har ret.
Turen går gennem et bjergrigt landskab, som vi senere skal konstatere er reglen mere end undtagelsen på Færøerne. Vi når forholdsvis hurtigt et færgeleje, hvorfra vi skal sejles fra Vågoy til øen Streymoy, hvor Thorshavn ligger. Sejlturen foregår gennem et roligt farvand, der er omgivet af høje bjerge. Det er et fantastisk syn for os, der lige er ankommet til Færøerne.
Sejlturen tager kun ca. 15 min. og vi kører hurtigt fra byen Vestmanna og stiger op i bjergene. Snart har vi et fantastisk view ned over Vestmanna og det farvand, vi netop har sejlet på. Vejene på Færøerne viser sig at være i en meget god stand efter danske forhold. Vi har jo også hørt, at de har brugt for mange penge på veje, tunneller o.l., så det overrasker os ikke.
Vi når at passere et par tunneller, hvoraf den ene er over 3000 meter lang, før vi ca. halvanden time efter busafgangen fra lufthavnen ankommer til havnen i Thorshavn.
Solen skinner også i Thorshavn og Peter og Ulla står klar til at modtage os. Vi vælger hurtigt at tage en taxa op til Peters lejlighed, da der er mindst et par kilometer op af bakke og begge vore kufferter vejer ca. 25 kg. Og især sidste etape af taxaturen, op ad en meget stejl Brattabrekka, hvor Peter bor viser, at taxaen er en god investering! 44 kr. koster turen og chaufføren bekendtgør, at det har været prisen for dén tur i mange år. Peter bor på øverste etage i et hus, hvori der udover Peter, bor 3 andre kokke, der arbejder på samme hotel. Så vi har en ide om, at det skulle være muligt at få sig et ordentligt måltid i dét hus! Fra Peters lejlighed er der en flot udsigt over Thorshavn og naboøen Nölsoy i fuld panorama. Vi får sågar vores eget soveværelse, så vi er imponerede.
Klokken er kun godt 16, men Marie og jeg er trætte efter rejsen og de mange indtryk, som især den sidste del af rejsen har givet os. Ulla fylder 30 år idag, og hun har derfor fået lov til at vælge en 3 retters menu fra hotel Hafnias menukort.
Men inden aftensmaden, skal Peter lige vise mig, hvor man handler øl, vin og spiritus på Færøerne. Det foregår i et statsstyret vin- og spiritusmonopol, Rüsdrekkasøla hedder det. Bygningen er meget anonym og der er ingen forkromede vinduesfacade. Det minder mest af alt om et kommunalkontor udefra. Peter køber nogle færøske øl, som vi skal smage - og som jeg senere konstaterer, smager ganske udemærket.
Peter får hurtigt stablet maden på benene og selv om han er en rutineret kok, så har jeg ham mistænkt for at være tyvstartet med tilberedningen. Der går nemlig ikke mange minutter inden han kan diske op med en anretning med røget laks, dernæst en fantastisk suppe med champignoner og trøfler. Hertil kan intet mindre end et af vore indkøb fra Billund, en flaske Gul Enke, gøre det. Som rosinen i pølseenden serverer Peter indbagt laks og havtaske i kål. Det smager simpelthen forrygende. Middagen afsluttes med en god kop kaffe og en cognac og vi er snart sengeklare. Klokken 23 er det nat, men så er klokken jo også midnat i Danmark.
| Oversigt | Næste dag |