| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Idag vil vi ikke spise morgenmad på hotellet men prøver istedet en af fortovsrestauranterne ved Jomtien Beach. Det ender med at blive den samme, som vi fik en godnat drink på i aftes. Stedet virker ikke specielt pænt men menukortet lokker med et pænt udvalg. Det er åbenbart typisk for alle restauranterne, at have en amerikansk morgenmad med spejlæg, skinke, pølse, toast og en kontinental morgenmad med toast og syltetøj. Vi bestiller alle forskellige ting og som sædvanlig går der ged i det med leveringen. Tjenerne forstår ikke så meget engelsk og det øger selvfølgelig chancen for lidt forvirring om, hvem der skal have hvad. Forvirringen bliver total, da vi forsøger at få lov til at betale hver for sig, men det lykkes til sidst.
I taxi går turen op til den store Buddha, der fra en bakketop holder øje med Pattaya området. Den viser sig at være meget stor. Fra p-pladsen og op til Buddha figuren, sidder små og større børn og forsøger at sælge fugle i bur. Det er lykkebringende, at befri fuglene ved Buddha figuren. Men kald mig Mads, om ikke fuglene bliver fanget igen og solgt flere gange... Længere fremme sidder et par lavmælte tiggere. Vi tør næsten ikke give dem noget, for hvordan reagerer de andre så. Senere erfarer vi dog, at det er en samfundspligt at give tiggere en skilling, idet der ikke er noget socialt sikkerhedsnet i Thailand. Jeg vænner mig derfor til at putte en 1-baths mønt i tiggernes kopper eller skåle.
Videre går det med vores taxi til Pattaya, hvor vi skal besøge et indkøbscenter, der som vartegn har et fly, der ser ud til at være styrtet ned i centret. Flyets hale stikker ud på facaden og resten af flyet er inde i bygningen. Meget sjovt... Fordelen ved et indkøbscenter i Pattaya, ud over at blive lænset for nogle penge, er at her er KØLIGT! Der er ulideligt varmt idag og sådan et air-conditioneret marked hilser vi meget velkomment. Lige ved indgangen er der et sjovt springvand, hvor vandstrålerne ser ud til at blive sendt fra et hul til et andet. Ungerne må gerne rende i springvandet og redder sig et par våde trøjer. Indkøbscentret ser eksklusivt ud efter lokale forhold, men priserne virker meget rimelige.
Kl. 12:30 deler vi os i 2 grupper. Vibe, Lasse og jeg tager med Grethe og Randi hjem til hotellet, for at tilbringe et par timer i swimmingpoolen. Det er bare skønt. Placeringen på taget har flere fordele. For det første er det nemmere, at holde rent for blade o.l. Her er ikke så mange myg og andre dyr. Men det bedste er næsten, at det lufter lidt oppe over 3. sals højde.
Mens ungerne bader, får jeg skrevet et par postkort, som vi må se at få sendt fra posthuset. Det skulle være mere sikkert end at putte kortene i en postkasse. Det viser sig dog siden hen også, at kortene allerede efter 4 dage er modtaget i Danmark. Så hurtigt kan det ikke gøres fra Sydeuropa.
De andre har brugt eftermiddagen på en elefantsafari. Det har også været interessant, lyder meldingen.
Kl. 19 er der afgang til en restaurant på Jomtien Beach (Joseph & Pagear). På menukortet omtales en række mexicanske specialiteter, men jeg vælger nu en lokal forret: blæksprutter incl arme i hvidløg. Til hovedretten bøjer jeg mig for min mave og bestiller en peber steak. Mine forventninger er meget høje men de indfries til fulde. Oksekødet er faktisk velhængt og utrolig mørt.
Efter maden går turen hen til skrædderen, for at se om målene passer og for at få de sidste ting på plads. Jakkerne har endnu ingen ærmer. Dem har vi ikke betalt for, siger skrædderen. Det ene par bukser og en skjorte er til gengæld stort set færdige.
Prøvningen er overstået og vi iler tilbage til hotellet, for at tage med de andre ind til byen. Målet er centret med flyet som vartegn. På 3. sal er der gang i den. Det er en stor spillebule med alskens unoder for spillegale og forlystelsessyge personer. Bente og Randi vil gerne vise os et par korte film i biografen. Det er en af de biografer med et megastort lærred og sæder, der bevæger sig under filmen. Dermed skabes en ekstra dimension, når filmene er optaget på store rutchebaner eller i biler, der drøner rundt i en ørken. Skideskægt, selv om man holder krampagtigt fast i et par håndtag.
Jeg insisterer, at få en tur i et torturinstrument, som jeg engang har prøvet på Djurs Bluesland. Jeg bliver spændt fast i et apparat, der gør mig stort set vægtløs. 3 store rør, forbundet med hinanden, gør at jeg kan bevæge mig lodret og vandret lige så meget, som jeg har lyst. Det er vældig morsomt, men jeg når da også at få nok af det.
På vej hjem kigger vi lidt på det hektiske forretningsliv. Her får vi et indtryk af, at der er letlevende damer i området. Barerene er simpelthen stopfyldt med kvindelige tjenere. Jeg vil tro, at man mod passende betaling, kan låne en af disse tjenere, hvis man har lyst...
Men vi nøjes nu med at købe noget frisk frugt (ananas) og tage os en øl i Baywatch Bar.
Kl. 23:30 rammer jeg hovedpuden på hotellet (uden letlevende tjenere!)
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |