Thailand - mandag den 19. okt. 1998

Khlong Lan Nationalparken

Forrige dag Oversigt Næste dag

Efter en lidt urolig nat (jeg sov uden ørepropper), er der tid til at læse lidt om området, inden vi skal have morgenmad. Ungerne er blevet forkølet af den kolde luft og træk fra air-conditionen.

Morgenmaden er med i prisen for værelserne på "Northern Palace". Den morgenmad, der indgår i prisen, er en kontinental, dvs. toast med smør/syltetøj og kaffe eller the. Selv om vi bestiller ekstra toast og mælk istedet for kaffe til børnene, så bliver vi ikke opkrævet ekstra for det.

Kl. godt 10 er vi klar til at køre. Det er meningen, at vi skal omkring et posthus, men der er åbenbart sket en af de mange misforståelser, som vi oplever under rejsen. Første stop bliver nemlig efter halvanden times kørsel mellem Nakhon Sawan og Kamphaeng Phet. Her bor den chauffør, der har mit mavebælte. Glæden er stor hos mig, da vores chauffør vender tilbage til bilen med mit bælte kl. 11:40.

Så går turen tilbage mod Kamphaeng Phet. På vejen gør vi holdt ved en landsby, hvor der er mange boder langs vejen. Her sælges bambusmøbler, riskager, slik og andre sjove ting. Grethe køber en hel klase bananer med 50 - 60 små, velsmagende bananer for 40 bath/6,40 kr. Andre provianterer riskager, friturestegte bananskiver, cola, peanuts- og sesamkager. Alt, hvad jeg når at smage af disse ting, smager ganske udmærket men det meste er hovedsageligt sødt.

Ca. 12 km. fra Kamphaeng Phet drejer vi til venstre og efter 25 - 30 km. når vi en nationalpark, hvor hovedattraktionen for vores vedkommende er et flot vandfald. Vi må klatre en del over store sten, for at komme tæt på selve vandfaldet. Faktisk kan vi nå helt frem til bunden af vandfaldet men det vil være en våd omgang, så det afstår vi fra. Vi holder os i en afstand på 10 - 15 m., men der kan vi også mærke vandstøvet fra vandfaldet.

Her i nationalparken Khlong Lan, der ligger ca. 30 km. fra grænsen til Myanmar (tidligere Burma), fornemmes kun svagt turistinvasion. Godnok sælger de Cola og Pepsi - ganske som alle andre steder i Thailand - men de forstår ikke engelsk overhovedet. De boder, der er i forbindelse med vandfaldet, sælger mad, slik og tøj, og priserne er rimelige.

Efter en god time ved vandfaldet, kører vi samme vej tilbage til vejen mod Kamphaeng Phet. Jeg forsøger at sove lidt i bilen, men det er svært, fordi vejene er ujævne og fordi chaufføren bremser lidt hårdt indimellem på grund af forankørende biler eller løse hunde.

I Kamphaeng Phet gør vi holdt ved et smuk nationalmuseum, der virkeligt viser sig at være et besøg værd. Selve parken er utrolig flot. Ikke et blad vender forkert her og hver eneste plante er sat med stor præcision og omhu. Indendørs er der gode muligheder for at lære mere om Thailands historie og udvikling. Ligesom så mange andre steder, skal vi sætte vores sko for foden af trapperne. Så går vi i bare tæer eller strømpesokker...

Vi er ved at være mætte af indtryk og vender tilbage mod Sukhothai. Vejret har været skyet med kun lidt sol idag. Egentlig ganske ideelt bilvejr, selv om det stadigt er varmt og fugtigt at bevæge sig rundt i.

Tilbage i Sukhothai gør vi holdt ved et apotek. Bjarne skal have noget til sin forkølelse. Jeg føler, at jeg har styr på hvor i Sukhothai, vi holder. Ifølge min orienteringssans er vi kun få hundrede meter fra hotellet, så jeg vælger at fortsætte lidt til fods. Jeg har set et Travel Center - et rejsecenter, specielt for backpackers (rejsende med rygsæk). Her kan jeg måske få nogle postkort eller brochurer for området omkring Sukhothai. Centret er svært at finde, men det lykkes efter et par forsøg. Det er dog begrænset, hvad de har ud over et bykort og en enkelt brochure. Men de taler engelsk og er meget hjælpsomme.

På vej tilbage til hotellet finder jeg noget så usædvanligt som en computerbutik. Vi har ellers ikke set meget til elektronik- og fotoforretninger, men måske kan vi sende en e-mail hjem til Danmark fra denne forretning. Det må vente til senere, for forretningen er lukket. Jeg vender tilbage tilhotellet med lidt proviant, bl.a. en flaske skotsk whisky (Famous Grouse), der ser ud til at være den ægte vare (og som vi senere vil erfare også smager som den ægte vare). Mørket sænker sig over Sukhothai sammen med et lyn- og tordenvejr af et format, der dog ikke kan måle sig helt med det, vi oplevede i Pattaya.

Dagens restaurantbesøg bliver "Dream Cafe". Vi har en tendens til at gå efter det sikre og har også en ide om, hvor primitivt vi vil acceptere vores omgivelser. Vi har ihvertfald kun haft begrænset mod til at spise aftensmad på gaden. Det er ellers både billigt og dufter godt, når vi passerer de mange små vogne, der sælger flere slags kød, stegt i wok.

Torben, Marie og jeg starter med en speciel livsdrik. Menukortet omtaler 8 forskellige livsdrikke, der hver især har forskellige sjælelige styrker. Det smager som noget, som jeg godt vil kalde alternativt, men det kan da drikkes! Drikken serveres i små glas, som passer glimrende til vores morgenbitter, og vi får sørme lov til at tage dem med os.

Flere af os vælger at få kinesisk fondue. Maden tilberedes i en suppe med sesamsmag. Suppen holdes varm i en stor keramikskål over et stort fyrfadslys. Tilbehøret er forskellige slags kød og grønsager, som kommes i suppen. Smagen af sesamfrø er gennemtrængende og giver en utrolig lækker smagsoplevelse.

Torben har bestilt en suppe med tofu og kinesiske svampe. Tofu er et soyaprodukt, der i konsistens minder om budding men som ikke smager af særlig meget. De kinesiske svampe er ganske, som vi kender dem, så vi spurgte tjeneren, hvor vi kunne købe dem, hvis vi skulle have nogle med hjem. Men uheldigvis forstår tjeneren ikke engelsk, så han tror åbenbart, at vi vil klage over maden. Resultatet er, at der dukker en kvindelig kok op, der kan tale et iøvrigt ganske glimrende engelsk. Vi forklarer hende vores interesse i svampene og hun ser helt lettet ud. Som "tak" fordi vi ikke klager over maden, sender hun kinesiske svampe ind i en lille pose til os. Så kan vi se, at de rå ingredienser er ganske, som vi køber dem i Danmark - nemlig i tørret form.

Aftenens sidste punkt er en drink i hotellets restaurant. Hotelværten har fortalt os, at der er levende musik og det er da også rigtigt. Men af en eller anden grund, så står det lysende klart for os, at det må være audition-aften. Der er flere sangere på undervejs og det lyder mildt sagt ikke lige godt. Værten har travlt med at opmuntre og rette lidt til undervejs. Han har åbenbart en klar mening om, hvordan underholdningen skal være. På et tidspunkt synges et Elvis-nummer og i et svagt øjeblik kommer vi til at klappe lidt for meget. Så står den ellers på Elvis-numre i et stykke tid, indtil de opdager at vi slet ikke klapper mere.

Priser:
Cola i dåse ved vandfaldet i Khlong Lan nationalparken: 15 bath/2,40 kr.
T-shirts i Khlong Lan nationalparken: 50 - 120 bath/8 - 20 kr.
1 fl. whisky (Famous Grouse) 70 cl.: 420 bath/knap 70 kr.

Marie i vores suite på Northern Palace (19. okt. 1998)
Vandfald i Khlong Lan nationalparken (19. okt. 1998)
Alex, Vibe og Lasse ved vandfaldet (19. okt. 1998)
Grethe handler i Khlong Ian nationalparken (19. okt. 1998)
Handelsboder ved vandfaldet i Khlong Ian nationalparken (19. okt. 1998)
Vibe og Lasse ved boderne (19. okt. 1998)
Nationalmuseet i Kamphaeng Phet (19. okt. 1998)
Nationalmuseet i Kamphaeng Phet (19. okt. 1998)
Tingel tangel i forruden på vores taxi (19. okt. 1998)
Vibe spiser pommes frites (19. okt. 1998)
Grethe spiser kinesisk fondue (19. okt. 1998)
Marie og Vibe på restaurant (19. okt. 1998)
Randi og Bente får banana split (19. okt. 1998)
Nationalmuseet i Kamphaeng Phet (19. okt. 1998)

Forrige dag Oversigt Næste dag