| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Så er vi klar til at indtage Sukhothai. Jeg har været lidt spændt på at se udsigten fra hotellet, der ligefrem praler med at have udsigt over en flod. Jeg bliver fælt skuffet. Floden er meget beskidt. Vandstanden er nok normal men efterlader en høj betonkant på hver side. Bestemt ikke noget idyllisk syn.
Kl. 8:50 entrerer de andre vores suite for at drikke en morgenbitter. Bente fortæller, at hun har set en lokal bade i det plumrede flodvand og bagefter børstede han tænder deri.
Alle er klar til at forlade deres værelse men inden da, går vi ned i restauranten, for at spise morgenmad. Jeg tør ikke satse på andet end toast her til morgen. Restaurantens menukort ser noget slidt ud. Ungerne bestiller mælk, men må konstatere, at mælk ikke er det samme i Thailand og Danmark. Det, som de bliver præsenteret for hér, er sandsynligvis gedemælk eller UHT-behandlet mælk. Så længe leve Cola.
Uthen ankommer med en minibus og chauffør. Da han hører, at mit mavebælte er væk, beslutter Uthen sig for, at køre ud til et værksted 5 - 10 km. udenfor Sukhothai. Her skulle den bil, der brændte sammen igår, holde parkeret. Jeg kører med derud, for at lede efter mavebæltet. Bilen holder der, men ingen har tilsyneladende nøglen til bilen. Den fremskaffes dog hurtigt men eftersøgningen i bilen er desværre resultatløs. De 4 - 5 lokale taler meget med Uthen men de virker ikke så interesseret i at fortælle mig, hvad de taler om. Jeg føler mig som en lille bold. Uthen er mit eneste bindeled til de andre og Uthens danske ordforråd er trods alt begrænset. Efter et stykke tid kører vi videre nogle få hundrede meter til en lille forretning. Her stiger vi atter ud og møder bl.a. vores chauffør fra den bil, der brændte sammen igår. Forretningens ejer taler og forstår godt engelsk og det er helt befriende, at kunne forklare problemstillingen til en, der har en chance for at oversætte det til thailandsk. Han spørger mig bl.a. hvad jeg vil gøre, hvis passet ikke dukker op. Problemet kan løses, da vi har en kopi af passet, forklarer jeg ham. Vi vil selvfølgelig kontakte det danske konsulat i Bangkok imorgen, fortæller jeg.
Sådan en engelsktalende thailænder kunne jeg godt tænke mig på resten af turen og da han ydermere byder på et glas koldt, lokalt øl, får han yderligere et par stjerner hos mig. Øllet hedder "Chang Beer" og det er både bedre og billigere end "Singha", siger min nye ven.
Vi returnerer til værkstedet og jeg bliver spurgt, om jeg vil køre med ned til det sted, hvor vi byttede bil igår. Jeg vurderer, at det er en tur på 4 - 5 timer og jeg har ikke lyst til at køre med, da jeg ikke kan tale med chaufføren alligevel. Når vi så kommer derned, vil der sandsynligvis ikke være nogen, som jeg kan kommunikere med. Så jeg foreslår istedet, at en af Uthens bekendte kører derned, evt. på motorcykel. Jeg vil selvfølgelig betale ham for det. Om mit forslag bliver effektueret, fandt jeg dog aldrig ud af.
Så går turen atter tilbage til hotellet og til nogle garanteret utålmodige personer. De 5 minutter, som Uthen havde sagt, at vores ærinde ville tage, var blevet til 1 time. Bedre bliver det ikke, da Uthen går ind i receptionen, for at spørge hvor "Northern Palace" ligger. Så bliver de godt nok sure på "River View Hotel", for vi har oprindeligt forhåndsbestilt en uge via fax hjemmefra. Heldigvis ligger det dybt i thailændere, at de ikke viser vredesudbrud.
Vores oppakning flyttes over til "Northern Palace" og Marie og jeg vælger en suite. Her er god plads til os alle.
Da mavebæltet endnu ikke er dukket op, tør vi ikke tage flere chancer med Maries Visakort. Vi spærrer det. Først ringer vi til Maries forældre. De kan give os det nummer hos PBS, hvor vi kan spærre kortet. Kl. er 6:40 søndag morgen i Danmark og de er lidt søvnige. Så ringer vi til PBS og får beskeden: "Alle vores linier er optaget. Vent venligst", hvorpå der spilles noget pausemusik. Nu er jeg imidlertid ikke indstillet på at betale en hulens bunke penge, for at høre på noget telefonmuzak, så vi ringer til Maries forældre igen, for at få dem til at lytte til muzakken og spærre kortet, når de kan komme til det.
Så er vi klar til at komme på tur, selv om mit humør er lidt langt nede. Det er absolut ikke sagen at miste sit pas i udlandet og når det skyldes skødesløshed som i dette tilfælde, så bliver det ikke bedre. Jeg har faktisk på dette tidspunkt mest lyst til at komme hjem til Danmark, men det går heldigvis over igen...
Vi kører først ud til den gamle bydel af Sukhothai. Den ligger 12 km. vest for den nye bydel. Den gamle bydel er primært et parklignende område med mange mere eller mindre forfaldne monumenter til vidne om, at Sukhothai for mange år siden har været Thailands hovedstad. Vi har desværre ikke fået vores rejseguider med, så udbyttet ved at se de enkelte monumenter er begrænset. Men vi går rundt i parken i et par timer og nyder monumenterne, der primært er bygget af røde sten og søerne, der er flot anlagte. Marie og Bente køber sig et par hæklede trøjer af en enkelt sælger. Timelønnen må være umådelig lav, for de får trøjerne for 350 bath/56 kr. hver.
Så stiger vi i vores minibus for at køre videre. Landskabet er typisk rismarker, hvor vi kan se, at risene har nået en forskellig modningsgrad fra mark til mark. Vi gør holdt for at tage risene i nærmere åsyn. Vi kommer dog ikke nærmere mysteriet om, hvordan risene bearbejdes fra plukning til emballering i poser. Men risene kan vi tydeligt se på de aks, som godt kunne minde om en dansk hvedemark.
Vi fortsætter til en golfbane, hvor vi spiser frokost i den tilhørende restaurant. Det er vores chauffør, der udpeger stedet og det viser sig at være et godt hint. Omgivelserne er meget smukke. Vi sidder og kigger ud på en lille sø med et flot, frodigt landskab omkring. Selve golfbanerne indgår diskret i landskabet. Maden viser sig at være spændende. Marie får en kylling i stærkt krydret, cremet suppe af kokosmælk. Jeg får en portion rejer i sur/sød sauce. Ved hjælp fra Uthen lykkes det at få bestilt en portion ris med ketchup til børnene.
Mætte og veltilpasse kører vi videre til en flot park, som det thailandske folk har skænket kongen, i Sukhothai området. Her er mange flotte planter og søer med mange fisk. De bliver helt vilde, når vi fodrer dem. Vandet er plumret at se på og vi kan ikke se fiskene, før vi drysser brød eller chips ned i vandet. Så bliver det straks sort af fisk, der nærmest ligger ovenpå vandet, for at komme til føden. Det er "catfish" - kattefisk - ifølge de lokale. De ligner små hajer med deres store gab. De største er ca. 25 cm. lange. Vi kan faktisk få dem til at stå med åben mund lige i vandskorpen. Resultatet er, at vi står og kigger lige ned i 25 - 30 fiskegab. Det ser utrolig morsomt ud. Vi køber et par portioner fiskebrød, så vi kan forlænge fornøjelsen.
Idag har vi ikke haft sol. Istedet har et ordentligt tordenvejr luret i horisonten, men vi undgår dog at blive generet af det. Det er ved at være hen på eftermiddagen og vi kører tilbage til hotellet, godt mætte af de mange indtryk.
Da vi ankommer til hotellet, ankommer jeg samtidig til en meget glædelig meddelelse: Mit mavebælte er dukket op igen. Bæltet er blevet glemt i den bil, der bragte os helt til Sukhothai. Det letter utrolig meget! Vi skal selv hente bæltet i nærheden af det sted, hvor vores bil fra Pattaya brændte sammen. Det er åbenbart chaufføren, der har det liggende. Istedet for at køre et par hundrede km. uden andet formål end at få hentet mit bælte, aftaler vi, at morgendagens tur bliver arrangeret sådan, at vi kommer omkring det område, hvor bæltet skal hentes. Jeg behøver vist ikke nævne, at humøret er steget et par grader... Vi kan godt leve med, at vi har spærret Maries Visa-kort, for vi har stadig mit Eurocard.
Så er der tid til lidt afslapning. Jeg tager børnene med ud for at handle lidt drikkevarer. Der er mange mindre forretninger omkring hotellet, men det er usikkert, om det er billigt at handle disse steder, så vi fortsætter til et lidt større supermarked. Priserne for Singha dåseøl er stort set de samme, som i Pattaya (30 bath/4,80 kr.).
Tilbage til hotellet, hvor vi skal mødes i vores store suite (nr. 224) kl. 19:00. En kold øl/vand og så går turen ned i hotellets restaurant, der ifølge en af Torbens rejseguides er Sukhothais bedste. Vores engelsktalende vært får et par spydige bemærkninger med på vejen, for der er ikke kommet noget vand i swimmingpoolen og det har han lovet os.
Vi anbefales stegt kylling med cashew nødder. Det smager ganske fortræffeligt. Efter middagen giver værten sig god tid til at snakke med os og vi får svar på en masse spørgsmål.
Min svigerinde Jette har fødselsdag idag, så vi beslutter at ringe til hende. Det lykkes imidlertid ikke at finde en telefon på gaden, der kan klare internationale opkald, så vi må ty til hotellets reception atter engang.
Så er vi klar til at gå i seng i vores luksuriøse omgivelser med 2 air-conditions. Der kan bare blive koldt om natten, hvis man ellers ønsker det.
Priser:
Suite i "Northern Palace": 1000 bath/160 kr.
Tlf. opkald til Maries forældre fra receptionen i "Northern Palace" for 4 - 5 minutter: 450 bath/72 kr.
Golfrestauranten:
Kylling i stærkt krydret, cremet suppe af kokosmælk: 80 bath/12.80 kr.
Rejer i sur/sød sauce: 80 bath/12,80 kr.
Cola : 15 bath/2,40 kr.
Stor Singha øl: 90 bath/14,40 kr.
Fiskemad i Kongens Have: 5 bath/80 øre
Tlf. opkald til Jette fra receptionen i "Northern Palace" for 3 - 4 minutter: 310 bath/knap 50 kr.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |