| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Vi vågner kl. 7 og beslutter os for at gå en morgentur. Vibe, Lasse og Marie skal også se Bjarnes lille hemmelighed. Efter at vi har set trafikken stå stille kl. 8 og set skolebørn ile hen til den ene ende af idrætspladsen for at stå på lige rækker, mens der holdes taler og synges, tager vi en taxi tilbage til hotellet. Selve taxituren var kort men den kvindelige chauffør tager sig godt betalt.
Marie og jeg har valgt en hjemmedag sammen med ungerne og efter morgenmaden sender vi de andre på tur til de nationalparker øst for Phi-luk, som vi ikke nåede igår.
Så det bliver en stille og rolig dag, hvor vi først konstaterer, at NU er hotellet begyndt at fylde vand i swimmingpoolen. Det foregår dog med en hastighed, der gør at det vil tage 3 - 4 dage at fylde swimmingpoolen og så skal vandet renses bagefter, inden bassinet kan tages i brug. Vi afregner for hotellet og jeg forsøger at presse prisen, bl.a. fordi ejeren ikke har holdt sit løfte om en klar swimmingpool. Men han er ikke til at stikke i. Han viser istedet, at de japanere, der har lejet suiten overfor vores, betaler 200 bath mere pr. dag end vi gør. Jeg accepterer efter lidt snak frem og tilbage - under devisen, at hvis man ikke forsøger, så får man aldrig nogen rabat.
Resten af formiddagen tilbringer vi med at kigge på forretninger og på markedet i byens centrum. Langs floden finder vi et stort grønsags- og fiskemarked. Det er meget spændende at se de mange, anderledes varer. Meget af det kender vi, men der er mange grøntsager og frugter, som vi ikke kan sætte navne på.
Det er varmt, da solen skinner fra en skyfri himmel, så vi søger ly på en lille fortovsrestaurant for at få en kold cola. Jeg sender Marie hjem til hotellet med Vibe og Lasse på en knallerttaxi. Den minder mest af alt om en ombygget knallert med en vogn på, så man kan sidde foran føreren. Jeg skal på jagt efter en aluminiumswok. Det må være en god souvenir, da wok’en bruges alle steder til madlavning. Det er dejligt at gå rundt og kigge i Thailand, for der er ingen aggressive sælgere, der straks øjner en god handel, hvis man kigger lidt ekstra på en vare. Jeg tænker på, hvor længe de kan bevare den holdning, der er et godt tegn på, at turisterne endnu ikke har gjort deres indtog.
Jeg finder hurtigt wok’en, men jeg synes, at den er lidt lille. Med fagter får jeg forklaret de 2 piger i forretningen, at jeg gerne vil have den lidt større. De finder en, der er en anelse større, men den er også i underkanten efter min mening. Resultatet er, at de finder en wok, der er ca. 1 meter i diameter. Øehh, den er for stor, tænker jeg. Men det går op for mig, at de kan levere en wok i lige den størrelse, som jeg ønsker. Et tal på wok’en er udtryk for størrelsen, så jeg finder det tal, som jeg mener passer til mig. Det viser sig at holde stik, så jeg skynder mig hjem med min nyerhvervelse.
Marie og jeg har inviteret Uthens familie på aftensmad på Dream Cafe i aften. Vi har været så overvældet over vores besøg hos dem i tirsdags, så vi vil gerne gøre lidt gengæld. Samtidig har de så også en chance for at være sammen med deres danske del af familien.
Så opgaven er nu at få planlagt middagen på Dream Cafe. Det er lidt svært, for vi ved reelt ikke, hvor mange der kommer fra Uthens familie. Vi har en ide om, at vi bliver 20 ialt, så det bliver det antal kuverter, vi efter 2 forsøg får lavet en aftale om. Det er svært at aftale sådan noget, når de ikke kan tale engelsk. Men i 2. forsøg er den engelsktalende kok tilstede og så hjælper det.
Marie og jeg har besluttet os for at bestille al maden, så det er klart, når vi kommer. Dette skulle formindske forvirringen, når så mange skal bestille mad på en gang. Marie vil gerne smage den forret, som vi har bestemt os for. Det er en sukiyaki-suppe med bøf og den viser sig at være alt for stærk til vores europæiske ganer. Vi beslutter derfor at ændre forretten til en mildere nuddelsuppe med svinekød. Hovedretten skal være kinesisk fondue, som flere af os tidligere har prøvet med begejstring. Så skulle maden også være lidt anderledes for Uthens familie, vurderer vi.
Efter en god lang middagslur, er vi alle friske. Så er det pakketid. Imorgen skal vi med toget til Bangkok sammen med Torben og Bjarne. Grethe, Uthen, Randi og Bente har besluttet sig for, at blive i Sukhothai til på søndag og tage til Bangkok den dag, hvor de skal flyve hjem til Danmark igen. Vores rygsække bliver godt stuvet til, så der må ikke købes meget mere nu!
Vi har en aftale med de andre om, at vi skal spise kl. 19 på Dream Cafe. Men de andre dukker først op kl. 18:15, godt trætte og bad-trængende efter en meget lang køretur til et naturreservat i nærheden af Laos. Det har dog været en spændende tur, bedyrer de.
Kl. 19:00 sidder vi klar til at modtage Uthens familie i vores suite. Vi vil indtage en lille aperitif inden vi skal over på Dream Cafe, men de dukker ikke op. Efter et stykke tid forlader vi værelset og venter istedet i hotellets reception. Uthen er kørt med ud for at hente sin familie. Han vender noget bekymret tilbage, for der er mange, mener han. Helt så slemt er det nu ikke, for ud over hans forældre, 2 søstre, 1 svoger, 2 søsterbørn og faderens søster, er der kun chaufføren og hans barn. Uthen fortæller, at der har været lidt murren i familien, fordi der var mange, der gerne vil hilse på hans familie, men som ikke har haft chancen. Det er synd, men der rådes lidt bod på det, for Grethe, pigerne og Uthen inviteres ud til noget familie imorgen.
På Dream Cafe bliver vi båset ved et langt bord. Så har de altså forstået lidt af vores ordre, tænker jeg. Der er lidt forvirring i starten. Jeg opfatter mig lidt som vært og vil gerne sørge ordentlig for gæsterne. Her står jeg med gæster, jeg ikke kan tale med ud over chaufføren, der kan lidt engelsk og Uthen, der kan lidt dansk og engelsk. Samtidig er der serveringspersonalet, som heller ikke kan skyggen af engelsk. Hvad gør man så? Det bedste råd er, at tage det helt roligt og se, om ikke alle får, hvad de gerne vil have. Det gør de, men den kinesiske nuddelsuppe med små kødboller af hakket svinekød må være for fersk for de lokale, for der bliver øst godt med chili i. Vi har bestilt en flok store øl og sodavand eller vand til dem, der ønsker det. Tjenerne finder selv ud af, at fordele de store øl efter behov, ved at tanke op i glassene efterhånden, som de tømmes.
Det kniber jo med at kommunikere med Uthens søstre, som vi sidder tættest på. Men Uthens far er en frisk fyr. Han er hurtigt i et vældigt humør. "My friend" råber vi til hinanden. Det forstår vi da! Bjarne har fået tilnavnet ManCowboy og får raskt et tilbud fra Uthens far på one, two, three, four, FIVE wifes (koner). Uthens ene søster får også lidt kontakt til Vibe og Marie, men det bliver desværre til alt for lidt, når man ikke kan tale sammen.
Den kinesiske fondue morer de lokale sig meget over. De er åbenbart ikke vant til, at maden tilberedes ved bordet af dem selv. Også på denne ret bliver der hældt godt med chili på og set fra et kulinarisk synspunkt, er det synd at krydre denne form for kinesisk mad alt for meget. Netop smagen af sesam, kødet og de friske grøntsager skal nydes nænsomt.
Desserten springer vi over. Jeg tror, at alle er blevet godt mætte, da flere har levnet noget fra fonduen. Ved at springe desserten over, bliver regningen nok også mere rimelig: 725 kr. alt inkl., for 16 voksne og 5 børn. Det må siges at være meget billigt.
Marie foreslår, at vi inviterer dem alle over på hotellet til en øl, men jeg synes, at det vil være for uoverskueligt, at skulle stuve så mange mennesker ind i vores suite. Istedet siger vi farvel til dem. Uthens far er godt opstemt og hans kone trækker ham nænsomt ned i ladet på pickup’en flere gange. Han er åbenbart oplagt til, at der skal ske noget nu. Vi får en gave af Uthens fars søster, nemlig en kurv fyldt med frugter, som de lokale kalder farlang.
Da de er kørt, går vi andre op på værelset, for at drikke de slatter der er af øl og whisky. Det er en overkommelig opgave... Alex har det med at gå først i seng. Så får Marie fred til at gøre regnskabet op for dagen. Det gælder nemlig om at få skrevet tal og detaljer ned hurtigst muligt. Ellers glemmer man det!
Priser:
Taxi fra skole til hotel i Sukhothai: 40 bath/6,40 kr.
Overnatning i suiten på Northern Palace for hele familien pr. nat: 1000 bath/160 kr.
Wok: 170 bath/godt 27 kr.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |