| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Mentalt har jeg allerede indstillet mig på, at vi må udskyde vores flyafgang med de gener, som det må påføre os. Vejret giver mig ikke noget håb. Det stormer, regner og tordner stadig. Vi beslutter os for, at frem for at gå langs stranden for at finde noget morgenmad, så kan vi lige så godt tage ind til havneområdet, for at få noget at spise.
Vi aftaler med de 2 andre par, at sende Torben og jeg ind til havnen for at se, om der er nogen både, der sejler idag. Hvis ikke de sejler, så er der ingen grund til, at alle 11 skal med derind - med alt bagagen. Samtidig kan Torben og jeg sørge for, at ringe til China Airlines, hvis vi må blive på Ko Tao. Afsted går det i en gammel pickup med defekte døre og udstødning. Regnen vælter ned og vinduesviskerne ser heller ikke ud til at virke. Vejene er godt oversvømmede den første halve km. Resten af de 3 - 4 km., der er ind til havnen foregår på cementveje og er derfor mere farbare.
Chaufføren kan som sædvanligt ikke noget engelsk - udover ordet Wait (vent), hvilket er godt nok for os, da vi holder ved havnen. Meldingen på rejsebureauet er forbavsende, at begge både sejler idag. Vi er meget skeptiske men må handle efter den besked. Torben går igang med at veksle hans sidste dollars til bath. Jeg raser tilbage med taxien for at hente de andre. Bagagen bliver hurtigt stuvet op bag i den beskidte pickup. Der bliver lagt nogle bastmåtter over som den eneste beskyttelse mod den kraftige regn. De 4 børn placeres i førerhuset og vi voksne må sidde ubeskyttede bagi. Jeg tager min tshirt af. Så bliver den da ikke drivvåd.
De 2 andre par er ikke i tvivl. I dag vil de med færgen. De vil ikke opleve en gentagelse fra igår og se færgen sejle mens speedbåden bliver liggende. Vi er til gengæld fast besluttet på at tage med speedbåden, for at vinde et par timer i kapløbet om at nå til Bangkok til vores fly. Speedbåden tiltaler os ellers ikke, for det kan nemt blive en lige så ubehagelig tur, som da vi sejlede over til Ko Tao. Jeg har forlangt en garanti fra speedbådspersonalet om, at vi sejler inden færgen. Så har vi en chance for at komme med færgen, hvis nogen skulle få lyst til at aflyse speedbåden. Garantien ser ud til at blive opfyldt, for da vi kommer ned på havnen, står Torben klar. Han siger at speedbåden er klar til afgang nu, hvor kl. er 9:30 - 30 minutter før ordinær afgang. Beskeden er, at når alle billetter er solgt, så sejler båden.
Det får de 2 andre par til at skifte mening. De vil med speedbåden. Der er opstået tvivl om, hvorvidt færgen overhovedet sejler og det er selvfølgeligt et vigtigt argument, når nu speedbåden er klar til afgang.
Speedbåden har kun plads til 20 passagerer og pludselig bliver der rift om pladserne. Jeg kan lige forestille mig, at alle billetterne bliver solgt for næsen af os og vi må vinke farvel til en udsolgt speedbåd. Hvis det sker, ved jeg simpelthen ikke hvad jeg gør! Det bliver heldigvis heller ikke nødvendigt at overveje det, for vi bliver skrevet ind som nr. 16 - 20. De 2 andre par når også med, så vi kommer op på 28 passagerer - i en båd med plads til 20 passsagerer. Meget flot klaret, men nogle af passagererne er noget bekymrede.
Ombord kommer vi - men jeg føler mig stadig ikke overbevist om, at båden sejler. Det kan være endnu et trick, tænker jeg. Når færgen er sejlet, bliver vi bare gennet fra borde igen. Ja, det er mærkeligt, at man skal tænke sådan, men gårsdagens hændelser har gjort mig meget skeptisk. Men så lægger vi endelig fra land og sejler væk fra Ko Tao. Mit håb om at nå vores flyver vokser hurtigt nu. Så kan jeg godt klare en hård tur på 75 km. over havet til Chumphon, selv om det nok ikke er det, vi ser mest frem til. Vinden kommer bagfra, så vi skal lidt på tværs af bølgerne. Alle gør sig klar til det værste og vores unger gemmer sig godt og dybt i deres redningsveste, som vi klogeligt har kastet os i med det samme vi gik ombord. Vi har sikret os nogle af de bedste pladser i båden kan vi konstatere. Vi sidder i den lille åbne kahyt, der er midt i båden. Her er plads til 10 passagerer, godt stuvet sammen. Vandet blæser ind fra stævnen og er det ikke fra bølgerne, så er det fra de heftige regnbyger, som vi må igennem.
Turen bliver ikke helt så hård, som da vi sejlede over til Ko Tao. For at gøre turen lidt kortere, læser jeg Snøvsen for Vibe, der sidder ved siden af mig og ikke har det alt for godt. Ingen andre passagerer i kahytten siger noget. Enkelte forsøger at sove og undgå at tænke på søsyge. Pludseligt er det hele overstået. I løbet af få sekunder skifter vi fra at være på kraftige bølger til den meget rolige flod, som vi skal sejle på det sidste stykke. Det tager ikke lang tid, før vi er ved den mole, hvor vi også sejlede ud fra for en uges tid siden. Regnen siler ned, men vi skal selvfølgelig fra borde og må acceptere, at vi bliver godt våde. Jeg slipper billigst, for jeg har Maries engangsregnfrakke på. Så kan jeg også godt klare bagagen! Torben skynder sig op for at finde en transportmulighed til Bangkok. Det er vigtigt, at vi kommer hurtigt afsted.
Vores ven, der tog fat i os på banegården i Chumphon, da vi ankom dertil for en uge siden, er også til stede. Han forsøger at kapre kunder til sine minibusser til Bangkok. Vi kan også godt tage med hans busser men problemet er, at vi gerne vil til Bangkok hurtigst muligt. Hvis vi tager med hans busser, skal vi starte med en ventetid i Chumphon på ca. 1 time. Vi vælger at købe en bus fri og betale for alle sæderne. Dermed får vi en garanti for, at vi bestemmer hvor hurtigt det skal gå og hvornår vi kan holde pauser. Samtidig kan alt vores bagage være inde i bilen og ikke på taget, hvilket er ganske praktisk nu, hvor det regner så kraftigt. Prisen for bussen er 3.500 bath/560 kr. for en tur på ca. 500 km. - 8 timer med chauffør. I Danmark vil man for de samme penge kunne køre ca. 60 km. i taxi.
Afsted går det så. Først på jagt efter en pengeautomat og så nordpå. Vejret skifter hurtigt, efterhånden som vi kommer nordpå. Efter 150 - 200 km. er solen atter at se - og mærke. Temperaturen ryger hurtigt i vejret og vores halvvåde tøj til trods, så må der gang i minibussens air-condition. Jeg sidder foran ved chaufføren, der selvfølgelig ikke kan tale andet end thailandsk. Han virker meget rar og kommer bl.a. under et kort ophold tilbage med en dåse is-kaffe til mig. Det smager faktisk lidt af chokolade. Ganske godt og lidt sødt.
Efter en tur med blot 3 ophold, ankommer vi til Bangkok ved 18:30 tiden. Det er en stor by og der går en del tid, inden vi er inde i centrum. Desværre kan chaufføren ikke finde vores hotel og vi kører en del rundt og mister derved en del værdifuld tid. Jeg tror, at det er chaufførens stolthed der gør, at han ikke vil indrømme, at han ikke kan finde vej. Hver gang jeg forsøger at vise ham et kort eller foreslå, at han skal hente hjælp ved en taxi eller en tuk-tuk, så giver han tegn og fakter på, at han ved, hvilken vej vi skal. Først kl. 20:10 opgiver han og kontakter en tuk-tuk. På det tidspunkt er vores tålmodighed også ved at være godt slidt! Det kan lige passe, at vi betaler 3 gange så meget, som hvis vi var taget med bussen på normale betingelser og så ender vi alligevel med at være på vores hotel i Bangkok til samme tid.
Tuk-tuk’en forlanger 50 bath/8 kr. for at vise os hen til hotellet. Det accepterer jeg og efter ca. 5 minutter er vi der. Familien Olsen sidder i restauranten og bliver lidt overrasket over at se os. De ved heller ikke, at vi har bagage på hotellet, som vi skal have med os hjem til Danmark.
Mens vores bagage bliver pakket om til hjemrejsen, får Lars og Lea lidt at vide om vores ferie og vi hører lidt om deres første erfaringer med tuk-tuk chauffører, der lige vil prakke én noget på.
En hurtig afskedsmiddag på hotellets restaurant og så afsted med hotellets minibus til lufthavnen. Her er vi ca. kl. 23 og kan stort set checke ind med det samme, selv om afgangen først er kl. 2. De omstændige pas-kontroller, som vi oplevede ved ankomsten til Thailand, bliver gentaget og så er vi klar i transithallen. Her er der god tid til at kigge på toldfrie butikker, men det er alt for dyrt. Vi fandt dog 2 kartoner Prince cigaretter til 510 bath/godt 80 kr pr. stk. Derudover er der ikke meget, som vi har lyst til at købe - alene på grund af de høje priser. Det er muligt at købe både 3 og 6 liters spiritusflasker med kendte mærker af whisky og cognac, men da vi allerede har forsynet os med nogle flasker af den lokale whisky, er der ikke plads til mere. Da vi samtidig kun har 10 bath tilbage, er det ikke noget problem.
Da vi nærmer os midnat, har vi svært ved at holde os vågne. Dagen har været lang og vi har oplevet meget, så det er rimeligt, at trætheden melder sig. Men det er et skidt tidspunkt at falde i søvn, så vi går lidt rundt for at holde os vågen.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |