Thailand - torsdag den 26. februar 2004

Time for Lime

Tilbage

Formiddagen gik med "almindelige" sysler. Morgenmad bestående af f.eks. toast, pølser, æg, skinke, yoghurt med frugter, suppe med ris, kaffe/the, æg og friskpresset juice.

Kl. 11:30 var der afgang for "madholdet". Vi skulle med hotellets gratis-transport ind mod Bann Saladan. Gratis-transporten var lagt an på at hente turister til resortet fra bådene, der anløb havnen. Vi skulle af et par km. før Bann Saladan. Med i bilen var også 2 kvinder og en mand. Han skulle øjensynlig skifte hotel. Den ene af pigerne var mejset godt ud og havde åbenbart ikke helt forstået at tilpasse sig det muslimske område, vi befandt os i. Her ser man ikke så gerne nedringede kjoler og bare kroppe. Hendes kjole var så nedringet, at Torben og jeg blev helt skeløjede! Jeg ved ikke, om hun havde højhælede sko på, men hun var ikke klædt på til at skulle med "støv-ekspressen".

Ind mod byen gik det og chaufføren formåede at køre for langt med manden, der skulle skifte hotel, selv om chaufføren havde set på et kort 3 gange!

Vi nåede frem til vores Thai cooking class, der blev kaldt for "Time for Lime". Stedet blev drevet af en norsk kvinde Junie. I deres brochure omtalte de sig selv som værende humoristiske og det holdt stik.

Efter en velkomstdrink og ventetid, fordi en del af de 10 kursister på holdet var forsinkede, gik Junie igang med at forklare om de forskellige ingredienser, der gør thailandsk mad til en særlig oplevelse.

Efter ca. en times teori blev det tid for praktikken. En herre overtog klassen og først skulle vi lære at lave en rigtig karrypasta. Der var mange ingredienser, der skulle blandes og stødes i en morter. Alle fik lov at støde morteren undervejs, mens han tilberedte ingredienserne. Det var nemt at se, at kursisterne ikke var vant til at bruge en morter, så kokken morede sig godt. Da vi alle havde været igang, overtog en ung thailandsk pige morteren og hun satte sig hen for sig selv og stødte løs i ca. en halv time, hvorefter karrypastaen havde en fin ens konsistens og en flot rød farve.

Imens lærte kokken os at lave en aperitif i form af rejer eller rejefars, svøbt i wantan plader og friturestegt. Vi pakkede fisken og han friturestegte dem i vegetabilsk olie. De smagte fortrinlig.

Den første ret, som vi fik lov at deltage meget aktivt i, var en græskar/kokosnødde suppe. Efter en behørig gennemgang fik vi selv lov at lave den. Alle ingredienserne var udmålt til hver af os og der var ikke meget forberedelse, vi skulle lave. Suppen smagte okay men jeg var dog ikke i ekstase over den (og det var ikke fordi den var lavet forkert!)

Næste ret var barracuda. Den fik vi også instruktioner til - selve fisken blev stegt samlet for os alle. Det eneste vi skulle lave, var at klippe nogle bananpalmeblade i stykker. Fiskestykkerne skulle anrettes på disse stykker. Det smagte ganske fint.

De sidste 2 retter skulle tilberedes og spises samtidig. Papayasalat, som vi fik lov at lave fra bunden og som vi kunne krydre med chili efter behag. Kokken anbefalede 1 chili. Thailænderne anvender 5 - 7 chilier, sagde han. Jeg forsøgte mig med 2 1/2 - og jeg fik varmen!

Den sidste ret havde jeg set frem til. Det var stegte nudler thai style. Det er svært at få stegt nudlerne, så de bliver perfekte. Hemmeligheden blev afsløret idag og det handler om at man steger nudlerne i panden. På et tidspunkt skubber man nudlerne op på siden af wokken og slår et æg ud i panden. Så snart ægget er begyndt at blive fast i strukturen, røres nudlerne tilbage i wokken. På den måde absorberer nudlerne æggemassen. Det smagte fortrinligt!

Oven på en god eftermiddag i madlavningens kunst, gik vi op til hovedvejen, for at finde en "taxa" tilbage til hotellet. Nu myldrede det jo ikke ligefrem med flotte taxa'er med aircondition, så vi stoppede en motorcykel med sidevogn. Han ville have 300 bath, for den ca. 10 km. lange strækning. Det synes vi var for meget, så han fik lov at køre igen. Den næste vi stoppede ville have det samme, så det var åbenbart prisniveauet. Ham tog vi. Hvis vi ikke havde prøvet at blive støvede af at køre på vejen fra Bann Saladan til Lanta Palace, så blev vi det nu. Marie og jeg sad helt ubeskyttede på sidevognen og Torben sad bag på motorcyklen, der havde svært ved at trække det store læs danske turister op ad bakkerne på vejen. Det var en oplevelse!

Resten af dagen gik med at slappe af og bade. Vi burde ikke være sulten efter at have spist lidt hele dagen, så det blev til lidt let i restauranten til aften.

Kl. 21:45 var alle i seng. Det lød næste for sygt, at gå i seng så tidlig, men vi var alle meget trætte - måske af varmen. Far havde målt 49 grader omkring middag. Lige inden vi kravlede i seng, regnede det nogle få dråber. Det var en sær fornemmelse, for vi havde ikke set skyer i løbet af dagen...