Thailand - onsdag den 03. marts 2004
Sejltur omkring Phi Phi
Inden vi tog ud og spise i går, havde vi kigget på leje af båd og mulighederne for at blive sejlet rundt på de forskellige øer omkring Phi Phi. Vi havde bl.a. fået en pris på 8.000 bath for at leje en speedbåd en dag. Inde i byen fandt vi priser på 6.000 for speedbåden, så der var lidt at handle om, når vi helst ville leje båden på hotellet. Vi endte med en pris på 7.500 bath inkl. frokost. Omregnet til danske penge svarer det til ca. 180 kr. for en tur, der skulle vise sig at blive turens højdepunkt. Det var billigt!
Morgenen startede egentlig tidlig for Marie og jeg. Vi stod op kl. 05:45, for at gå ud mod Long Beach. Mit stille håb var at nå rundt om Long Beach og se solen stå op. Det ville jeg jo gerne fotografere... Vi gik en times tid, startende i buldermørke og med lygte hen over sten i alle størrelser. Vi nåede ud på Long Beach efter at have passeret adskillige områder med sten. Det var lidt af en prøvelse. På Long Beach var der en, der lå på stranden og sov. Solen var på vej op, så min skjulte dagsorden lykkedes desværre ikke. Vi kunne ikke nå at gå tilbage igen, så vi hyrede en af de morgenfriske longtailbåde. Der lå iøvrigt longtailbåde på strandene hele vejen, så det var ikke svært at finde en transport tilbage.
Vi fik vores skipper - en ung thailænder med langt hår og gode engelskkundskaber - til at sejle os lidt rundt om pynten, så vi kunne se solen - og stranden. Da vi havde set nok, vendte han båden og sejlede os tilbage til vores resort, hvor de andre var klar til morgenmad. Klokken var 07:30.
Morgenmaden var ikke nogen kæmpeoplevelse. Toastbrødet var tyndt og sejt, hvis det ikke var sat til livs indenfor 5 minutter. I morgen ville vi prøve at spise morgenmad et andet sted, blev vi enige om...
Præcis kl. 9 stod vi på stranden. Dagens tur stod for døren. En fin speedbåd med plads til 12 - 14 passagerer lå klar til os. Vi sejlede først ind til havnen for at få provianteret med et par dunke benzin, øl, vand og sodavand samt isterninger til at holde drikkevarerne kolde med. Vores frokost var med fra resortets restaurant. Med os ombord var - udover skipper - en ekstra hjælper, der primært skulle hjælpe skipper, når vi f.eks. skulle kaste anker.
Snart gik det med fuld fart mod Phi Phi Ley og første stop var Viking Cave, som skulle indeholde nogle gamle beboelsessteder. Vi kunne dog ikke gå i land men måtte nøjes med at se det fra båden. Det endte vist med, at fiskene i vandet var mest interessante...
Siden så vi en række utroligt smukke steder. Det var helt ubeskriveligt. Billeder retfærdiggør ganske simpelt ikke den storslåede natur, som mødte os i Pi Leh Lagoon, hvor vi blev helt omkranset af høje klipper. Vi befandt os næsten i en sø og midt på søen blev vandet pludselig meget lavt (ca. 1,5 meter). Her kunne vi svømme rundt blandt småfisk og nyde den fantastiske natur. Næste stop var Loh Samal, hvor der blev tid til at snorkle. Der var en del fisk og blæksprutter blev også spottet. Vi fortsatte mod Maya Beach, som vi havde glædet os til at se. Desværre var der stopfyldt med både langs stranden og på selve stranden vrimlede det med folk. Da vi hørte, at det kostede 20 bath at komme ind på stranden, valgte vi at vende om og fortsætte videre. Tilbage til Phi Phi Don og Monkey Bay, hvor aberne rendte rundt nede på stranden. Loh Da Lan Bay og Loh La Na Bay var de sidste steder, vi gjorde holdt på Phi Phi Don, inden vi satte kursen over mod Bamboo Island. Halvejs ovre ved Bamboo Island stoppede vi ved et ca. 1 kvardratkilometer stort koralrev ude på åben hav. Vores skipper kaldte stedet "Number one" og han havde ret! Det var forrygende med flotte koraller og farvestrålende fisk. Det var helt fantastisk at se på og det var svært at blive færdig med at snorkle. Efter et længere ophold hér, var det dog blevet frokosttid, så vi sejlede ind til Bamboo Island, for at spise. På øen kostede det også 20 bath at gå i land. Disse penge går til at passe på øen og vedligeholde faciliteter som f.eks. toiletter. Umiddelbart virkede frokosten meget om den tilsvarende oplevelse på Ko Rok. På Bamboo Island var der dog nåletræer og de mange nåle på jordbunden gjorde turen gennem skoven i bare tæer til en blandet fornøjelse.
Frokosten bestod af en risret med kylling. Dertil små poser med chili, så vi selv kunne bestemme hvor krydret maden skulle være. Det smagte fint, selv om det ikke længere var varmt (mit blev istedet meget hot!). Der var også en dessertboks til hver. Den indeholdt et stykke ananas og en banan.
Efter en times afslapning på øen, sejlede vi derfra igen og tilbage til vores number 1. Vi havde bare ikke fået nok af dette område. Der var kommet flere både til og der var også kommet flere bølger på vandet, så det blev slet ikke helt samme oplevelse som om formiddagen. Vi sejlede tilbage mod Bamboo Island, idet skipper kendte et andet koralrev, som vi også burde se. Det lå ret tæt på øen og var også flot, uden dog at komme helt i nærheden af number 1. Det mest fantastiske var egentlig at svømme hen til kanten af koralrevet og observere, hvor stejlt det gik nedad. Det var næsten en lodret væg, som koralrevet voksede på. Der var dybt og mørkt dernede!
Så gik det retur mod Phi Phi Don (vores ø) og et stop ved en strand med masser af palmer (måske Rantee beach). Her var vandet rent og flot. Bunden var af det fineste hvide sand så langt øjet næsten strakte. Kun ude i horisonten kunne man se, at havet blev blåt og dermed dybere. Det var helt perfekt til dagens sidste svømmetur.
Efter et kortere ophold på denne strand, blev vi nødt til at lette anker og sejle tilbage til vores resort. Det var ved at blive lavvande og kom vi for sent, ville båden ikke kunne sejle os ind til resortet. Vi måtte så istedet tage en longtailbåd inde fra havnen. Det viste sig, at det ikke var tomme trusler. Skipper manøvrerede meget forsigtigt de sidste 500 meter ind til vores resort og hans hjælper holdt konstant udkig efter sten ude fra stævnen.
Vi var alle enige om, at det havde været en kanontur.
Aftensmaden skulle indtages på restauranten, der havde tilladt sig at være lige foran vores bungalow. Så var der i det mindste ikke langt i seng, for vi skulle nok blive træt ovenpå dagens oplevelsesrige program.
Vi kunne konstatere, at restauranten faktisk var en del af resortet. Det var nok derfor de havde bygget den foran vores resort... Som set så mange steder før, kunne man pege på de fisk, man ønskede at spise. Der blev peget en del gange, for alle - undtaget Vibe, Lasse og mor ønskede fisk. Far og jeg skulle have red snapper. Der var nok til 2, proklamerede tjeneren. Desværre glemte de det, da de serverede fisken. Vi havde godtnok fået bestik og bagt kartoffel begge 2 man da fisken kom, var det på en tallerken. Vi fandt ud af at dele den alligevel men da jeg bad om ekstra bestik, gik fadæsen op for dem. De gik straks igang med at tilberede en ny, der blev serveret, da vi var færdige med at spise alle sammen. Nu vidste vi ikke om de havde serveret fisken som kompensation for deres fejltagelse eller om de havde tænkt sig at skrive den på regningen. For at være sikker på, at det ikke var det sidste, returnerede vi den til køkkenet. Vi var trætte og disse små misforståelser hjalp ikke på humøret.
Vi var i seng før kl. 21.
