Thailand - søndag den 07. marts 2004

Kata Garden Resort

Tilbage

Vi stod op ved 8-tiden. Udenfor var det gråvejr! Det var vi ikke lige vant til på turen men på en måde passede det os godt, for så ville det nok heller ikke blive så pokkers hedt midt på dagen.

Om natten havde det blæst en del, sagde natpisserne. Det kunne vi bl.a. ses ved, at et stort banantræ var knækket lige nedenfor Torbens bungalow.

Morgenmaden var inkluderet i den pris, vi havde aftalt, da vi bookede resortet. Vi skulle betale 1650 bath pr. bungalow og da american breakfast kostede 200 bath pr. person, var det egentlig rimelig billigt, at bo her.

Morgenmaden blev serveret noget hurtigere end de tidligere steder, vi havde boet. Og så var der kaffe ad libitum. Ikke så ringe, så som morgenmadsrestaurant var resortets egen restaurant godkendt selv om deres toast var noget pap og baconen kun halvt stegt.

Torben og jeg gik ned mod Kata Beach, for at få suppleret med øl og vand - og aflægge en internetcafe et besøg. Der var lukket for internetcafeerne. Klokken var 9 og det var søndag morgen. Vi fik handlet og gik retur til resortet. Der var stadig gråvejr, så det var helt perfekt at lægge sig ned til resortets pool. Præcis kl. 11 dukkede far op med en iskold øl, vand og chips. Det er nu rart, at ens far kender klokken - øldrikkeri før kl. 11 er kun for svampe!

Efter lidt dasen ved poolen og småvandren i resortets område blev det tid for frokost. Naborestauranten på den anden side af resortet så pæn og ordentlig ud og havde 2 forkellige 3 retters menuer til 150 bath (ca. 24 kr.). Den valgte alle bortset fra mig. Jg var bange for, at der så ikke ville blive plads til aftensmaden, så jeg nøjedes med en enkelt ret. Jeg spurgte om retten var krydret (spicy) og Marie tilføjede, at jeg godt kunne lide stærk mad - det havde vi ellers aftalt, at sådan måtte vi ikke sige det, for så ville de jo nok pøse chilier på!

Min mad bestod af en risret med æg, grøntsager og tun - og masser af små chilier! Det smagte rigtig godt og jeg blev næsten ristet i de små chilier, men ned skulle de... De andre var også tilfredse med deres 3 retters mad.

Efter frokosten gik jeg på internetcafe, for at melde om nyt fra Thailand. Far og mor gik på jagt, for at udpege en skrædder, så vi kunne få syet nogle skjorter til Torben, far og jeg - og en top til mor.

Efter en tur mere i resortets pool, som vi stort set havde for os selv, og lidt afslapning, var det tid til at aflægge den udvalgte skrædder et visit. Mor sagde, at han var valgt, fordi han så så sød ud. Var det nu betryggende?

Vi fik valgt stof til det hele og det blev til 10 skjorter og en top ialt. Så skulle der jo handles og stemningen skiftede og blev mere alvorlig. Skrædderen havde regnet tingene sammen og givet en pris på 11.400 bath for det hele og vores bud lød på 7.000 bath. Efter en del snakken frem og tilbage, var vi stadig langt fra hinanden og vi sagde til ham, at vi ville sove på det. Venligheden var forsvundet for en stund og han ville ikke lade os forlade forretningen uden vi havde handlet. Det sagde han ikke, men det lå i luften. Han blev ved med at bede os komme med et nyt bud og hans bud gled også langsomt nedad. Han var godt klar over, at hvis vi forlod forretningen, så var der stor fare for, at handlen ikke blev til noget. Vi nåede op på 7.700 bath for de 11 dele og han lå på 9.000 bath. Vi sagde atter til ham, at vi gerne ville sove på det og så ikke ud til, at ville handle mere med ham i dag. Han følte sikkert ikke, at han kunne være bekendt at holde på os mere uden det ville blive pinligt, så han tilbød os at lukke forhandlingen på 8.000 bath. Så slog vi til - og straks var stemningen igen positiv og venligt...

Vi blev enige om at få lavet en skjorte hver og prøve den, inden de øvrige skjorter blev syet. Så var der chance for at ændre på tingene, hvis vi ikke var tilfredse.

Ovenpå sådan en forhandling, gik vi tilbage til resortet for at gøre klar til aftensmaden. Vi var delt i 2 hold til aftenens program. Torben, Marie, Vibe og Lasse ville spise og spille minigolf i den nærliggende Dino Park. Parken skulle ifølge kolleger fra Bankdata være meget flot og en omgang minigolf værd. Vi andre ikke-spillefugle ville noget andet - men hvad, vidste vi ikke endnu.

Vi blev enige om at få en drink på vores frokostrestaurant, inden vores veje skiltes. Der blev serveret flotte drinks i ananas og kokosnødder - bl.a. Mai Thai. Mens vi fik en drink, fik vi helt styr på de ture, vi havde snakket om at tage på. Aftalen blev at vi ville tage på en halvdagstur umiddelbart inden vi skulle til lufthavnen - og så få turarrangøren til at køre os til lufthavnen. Torben havde undersøgt om det var muligt og jeg nøjedes med at fuldføre bestillingen...

Far, mor og jeg listede ned mod Karon Beach. Far ville gerne se på en skjorte af noget specielt silke. Han havde fået en pris på 1.800 bath for skjorten (startprisen havde været 2.100 bath). Far blev ved med at byde den unge ekspedient 1.200 - 1.300 bath for skjorten. Hun ville absolut ikke gå længere ned end 1.600 bath, proklamerede hun. Alligevel endte prisen på 1.400 bath, efter vi var på vej ud af forretningen. Man er altså nødt til at være lidt hård, hvis man vil score de sidste procenter! Jeg syntes også om skjorten og bestilte en tilsvarende.

Mor havde derefter et par shorts, som hun gerne ville købe i en anden forretning, men de var desværre blevet solgt i mellemtiden, så vi gik tilbage mod Kata området, for at finde noget at spise. Mor var meget bestemt på at få sin aftensmad på Den Danske Kro, så vi måtte bøje os. De havde vel også thairetter på menuen, tænkte jeg.

Så snart jeg fik menukortet i hænderne, faldt mine øjne på "Gamle Ole" på rugbrød med rå løg og rå æggeblomme. Jeg skal lige love for, at tænderne løb i vand med det samme - efter en næsten osteløs måned i Thailand. RIGTIG OST!

I sikker forvisning om, at de søde thaipiger ville sige: "No have", bestilte vi 3 gange Gamle Ole. "Jatak" svarede thaipigen i stedet. Hun talte dansk!

Det tog næsten en time inden osten kom. Til gengæld kunne vi slå ventetiden ihjel med iskold Singha fadøl og det forblev koldt, da det blev serveret i dobbeltlaget, frosne glas.

Thaipigen, der serverede osten og en stor snaps, kunne godt se, at det var et stort øjeblik for os, så hun tilbød at forevige det og tage et billede.

Klokken var blevet sent, inden vi var retur på resortet. De andre var kommet hjem og var gået i seng. Far, Torben og jeg delte en øl, inden vi også listede i kanen.

De andre havde i øvrigt været på Pizza restaurant efter deres spil minigolf. Det var for dyrt at spise i Dino Park og der var fyldt op i restauranten.

Vibe var blevet syg efter aftensmaden - sikkert af at have opholdt sig for meget i swimmingpoolen. Hun var dog frisk næste morgen...