Sydamerika - fredag den 03. februar 2012

Øen Traquille på Titicaca søen

Tilbage

Efter en superdejlig og fredfyldt søvn, var vi friske før kl. 6 - og før vores værter vækkede os. Vi pakkede sammen og gik ned, for at spise frokost. Den bestod af små bagte brød. De smagte fint. Dertil kokathe. Igen sad vores 2 damer og passe ildstedet og snittede grøntsager, som de spiste med det samme. Det var åbenbart deres morgenmad...

Så var der afgang ned til båden, hvor vi skulle mødes kl. 7:20. Vi tog pænt afsked med den gamle kone og datteren fulgte os ned til båden i et stille og roligt tempo, så vi kunne følge med. På havnen sagde vi farvel til datteren og gik ombord. Vi var åbenbart de første og vi kom til at vente en times tid, inden alle var ombord.

Mens vi ventede, kunne vi se, at mange af værtsfamilierne tog rørende afsked med deres gæster. Vi kunne næsten ikke få datteren til at give os hånd. Vores værter var pænt generte.

Afgang og efter en times sejlads, ankom vi til ø nr. 2, som vi skulle besøge: Traquille. Dagen var atter startet med regnvejr, så vi var iklædt alt vores regntøj. På Traquille gik det straks opad i ca. 45 minutter. Regnen holdt op og det blev hurtigt varmt at have regntøj og sweater på. Det så ud til, at beboerne på øen var lidt mere velhavende, end på Amantani. I det hele taget var forholdende primitive men der var ingen, der brystede sig af, at være fattige på nogen af øerne.

Vi gjorde et holdt på øens centrale plads med rådhus, skole og kirke. Her havde vi lidt tid til at kigge os omkring. Det specielle ved øen er, at mændene strikker og det skulle selvfølgelig demonstreres. I en butik ved den centrale plads kunne vi købe diverse strikvarer. Bruno sagde, at priserne var højere end andre steder, fordi det er mændene, der strikker her. Det var nu mest ment som en spøg.

Vi gik af snørklede stier og blev underholdt om navne og funktioner af de planter og træer, vi kunne se undervejs. Det var ved at være godt lunt i vejret og vi havde stadig vores regnbukser på da vi ellers skulle slæbe på dem.

Så nåede vi pludselig frem til stedet, hvor vi skulle spise frokost. En lille restaurant, hvor vi alle kunne sidde udenfor og nye maden. Vi var blandt de heldige, der have frokost inklusiv ellers måtte man betale 20 soles (42 kr.) for frokosten - dog uden drikkevarer. Vi sluttede af med kokathe, inden vi begav os videre. Vi var tæt på 4.000 meter over havet, så det gik i et roligt tempo videre. I løbet af 30 minutter nåede vi ned til båden, der havde flyttet sig til den modsatte side af øen.

Så var vi klar til at sejle tilbage til Puno. Folk var ved at være lidt matte af dagens oplevelser men det gode vejr fik alligevel mange til at hygge sig og snakke rejseoplevelser.

Ca. 3 kvarter forsinket, ankom vi til Puno og vi tog afsked med Happy Bruno fra Puno og blev kørt tilbage til vores hotel. Her fik vi samme værelse, som vi havde haft et par dage før. Det viste sig at blive lidt en ulempe den kommende nat...

Efter et bad, gik turen op i hovedgaden, Jr. Lima, for at finde noget aftensmad. Vi havde fundet 3 restauranter, som var blevet anbefalet i rejsebøger men ingen af de 3 steder passede på adressen, så vi endte med at gå ind et sted, hvor det så spændende ud. Der var ikke andre gæster. Det plejer at være et dårligt tegn, men vi tog det nu mere som et udtryk for, at vi var tidligt på færde. Marie bestilte spaghetti Carbonara. Ikke så meget, fordi hun havde lyst men mere fordi hendes mave ikke indbød til alt for store udskejelser. Jeg prøvede med en peberbøf, der viste sig at være 2 stk. sålelæder på hver under en cm. Det var godkendt men også kun lige. Til gengæld var den peruvianske rødvin ganske god.

Vi havde fået en pæn drink, da vi kom tilbage til hotellet og en halv flaske rødvin gjorde os meget hurtig klar til at komme i seng.. Vi skulle også tidlig op næste morgen, for vi blev afhentet kl. 6:15.