Sydamerika - torsdag den 09. februar 2012

Santiago byrundtur

Tilbage

Hvilken herlig dag at stå op til. Vi sov længe og var først i gang med morgenmaden kl. godt 9:15. Og vi havde ellers truet Gitte og Hans med, at deres indre danske ur ville få dem ud af sengen kl. 5-6 stykker. De havde også spist morgenmad, da vi kom ned og da vi alle var klar til at udforske Provicendiale området af Santiago, var klokken næsten 11.

Vi slentrede ned til floden, gennem området med de mange butikker, fortrinsvis restauranter og cafeer. Floden Mapocho var ikke særlig kraftig men vandet var gul og grumset. Nøjagtig som vi havde set flodvandet i Peru. På den anden side af floden besøgte vi et par parker. Den første indeholdt en masse fine skulpturer, som vores guide på dagens eftermiddagstur fortalte, var betalt af en bank og givet til byen Santiago.

I parken Uruguay var der en masse maskiner, som vi kender fra diverse fitnesscentre. Her var der bare tale om udendørs maskiner og til fri afbenyttelse. Med instruktionstavler var der alle muligheder for, at man kunne holde sig nogenlunde fit. Det var faktisk en genial opfindelse og selv om maskinerne ikke kunne indstilles i vægt, så var de stadig særdeles brugbare.

Da vi havde listet rundt i ca. 30 graders varme og vi havde næsten passeret frokost, fandt vi ind på en italiensk restaurant, hvor de serverede kolde øl og hvidvin. Det var lækkert, for vi var blevet godt varme af solen.

I dag var det ikke helt så diset, som i går.

Vi endte med at blive siddende så længe på restauranten, dagens menu kom op at hænge, og vi besluttede, at vi lige så godt kunne spise frokost på stedet. En pizza til de 3 af os og en kyllingeret til Hans.

Så var vi mætte og listede tilbage til vores hotel, hvor dagens aftale var kl. 15. Vi skulle på byrundtur. Vi var på hotellet ved 14-tiden og der var tid til at komme en tur i svømmepølen. Det var med kærlige tanker tilbage til det iskolde Danmark, at vi lå i pølen, for at blive kølet af.

Et kvarter før aftalt tid var vores guide og chauffør klar ved hotellet, så vi fik travlt med at gøre os klar. Det er grove løjer, at vi skal have stress på ferien!

Vores guide var en stor fyr. Han havde en lidt speciel stemme (lød næsten som om han var fuld) men det var han ikke og han var forholdsvis let at forstå. Han blev ved med at snakke om, at vi skulle køre hen og hente vores venner. Vi var ikke helt med på, hvad han mente, for vi var alle 4 samlet. Men det viste sig, at der skulle 2 andre danskere med på turen. Eller rettere sagt 2 danskere, der var emmigreret til Canada i 60...erne. Men de talte flydende dansk.

Turen fortsatte med kyndig guidning i bilen med plads til 9 personer. Dejlig aircondition. Flere steder stoppede bilen og guiden tog os med på en lille tur, bl.a. omkring præsidentpaladset og byens centrale plads (plaza de armas) - som det hedder overalt i midt- og Sydamerika.

Det næstsidste stop var på en høj, som var kendt som et sted for de forelskede og der sad da også en del rundt omkring og så meget forelsket ud. Vi andre klatrede helt op på toppen af bakken til et lille udsigtspunkt, hvorfra der skulle være en super udsigt over byen. Det var der også, men der var stadig så meget dis over byen, at vi kun kunne ane nogle af bjergene bag byen.

Så gik det retur mod vores bydel og inden vi kørte til vores hotel, gjorde vi lige et lille stop ved en juvelbutik, hvor der var mulighed for at handle guld, sølv og andre spændende ting. Tankerne var straks ledt hen på Thailand, hvor vi også altid skulle omkring den slags butikker, når vi kørte med tuktuk i Bangkok. Gitte fik købt sin fødselsdagsgave fra Hans. Det slap han jo let om ved :D)

Så gik det tilbage mod hotellet. Klokken havde passeret 7 og turen havde dermed taget mere end en time længere end planlagt.

En kold øl på tagterassen og en snak med Lasse på Skype, så var vi klar til at gå ud og spise. Vi jagtede en thailandsk restaurant men fandt aldrig frem til den, så efter en del vandren, faldt valget på en restaurant med italienskinspireret restaurant Oliva, hvor maden stod på bl.a. kylling, cæsar salat og fiskesuppe.

Ved 23-tiden var vi retur på hotellet. Stadig lidt forundret over, at vi kunne gå rundt i tshirt og korte bukser og stadig have det bekvemt varmt. Det var ferie!