Sydamerika - torsdag den 16. februar 2012
Buenos Aires byrundtur
I dag var vi lidt usikre på, hvornår vi skulle i gang med dagens program, der bestod af en byrundtur i Buenos Aires. I vores program stod, at turen startede kl. 9 eller 14. Vi forsøgte at ringe til den lokale udbyder af rejsen, men her i Buenos Aires vågner man åbenbart ikke op før tidligst kl. 9 på kontoret...
Det var kl. 9, så med 20 minutters forsinkelse dukkede en frisk ung fyr op og tog os med i en 20 personers bus. Så var der opsamling en halv times tid og derefter kunne byrundturen starte.
Vejret var let overskyet med nogle ganske få grå skyer, som selvfølgelig drev væk fra os!
Vi kørte først en tur til den nordlige del af Buenos Aires. Det er området med de fine boliger, dyre restauranter og en masse parker. Det er også her, hvor byens kirkegård for prominente personer er. I blandt dem er præsidentfruen Eva Peron. Til stor irritation blandt byens fornemme befolkning, er hun den mest kendte person på kirkegården, som vores guide gjorde meget ud af at fortælle, at vi absolut skulle se. Det var det vigtigste besøgssted ifølge guiden.
Vi kørte gennem byens midte via. den brede avenue med 7-10 baner i hver retning. Guiden forklarede, at der var meget trafik på denne avenue, fordi 2 meget store hovedveje fører til samme gade fra syd og nord.
I midtbyen besøgte vi det lyserøde palads, hvor præsidenten holder til - og hvor Eva Peron hilste på befolkningen fra en altan på samme måde, som vores dronning gør, når hun har fødselsdag.
Efter en pause på den centrale plads, fortsatte vi mod Buenos Aires' sydlige bydel.
Guiden fortalte om Argentinas periode med militærjunta, hvor en stor gruppe unge mænd forsvandt - og hvor deres mødre i mange år derefter demonstrerede, for at gøre opmærksom på deres tab. Ikke for at finde en forklaring på, hvor deres børn var - for det vidste alle.
Han fortalte også om tangoens historie. Det var ret interessant, for tangoen startede som en forbudt dans blandt byens etablerede befolkning. Kun de allermest fattige dansede tango og det var primært de prostituerede, der udøvede dansen. Men der kom mange unge mænd af rang hos de prostituerede og de lærte også dansen. Så efterhånden blev den "godkendt" i den brede befolkning.
I Boca området besøgte vi det berømte fodboldstadion, hvor Maradonna blev opfostret. Ham var guiden stolt af, selv om han var upartisk mht. hvilket hold, man skulle holde med. Her blev der også en halv times stop, så vi kunne tage billeder af stadion-bygningen. Det var nu lidt svært, for vi holdt helt tæt på bygningen, så det var ikke let at få et billede af hele byggeriet på en gang.
Til gengæld emmede det hele af fodbold i området. Masser af butikker, hvor man kunne købe trøjer og andet merchandise for den lokale klub. Der var også en del steder, hvor man kunne blive fotograferet med figurer af bl.a. Maradonna og Messi.
Så fortsatte turen ganske få gader væk fra stadion - stadig i Boca distriktet, der er et område, hvor befolkningen har dybe rødder fra især Italien. Årsagen hertil var, at italienerne var gode til at arbejde på havnen og Boca distriktet ligger tæt på en del af Buenos Aires' store havneområde.
Atter havde vi en halv times pause til at gå rundt i et meget særpræget kvarter, hvor husene er kendetegnet ved at være meget farvestrålende. Masser af restauranter, cafeer, boder og souvenirbutikker. Vældig spændende at gå rundt i. Overalt var der store figurer, der stod og vinkede ned på gaden fra 1. sal.
Varmen var efterhånden blevet næsten uudholdelig. Så da bussen endelig dukkede op igen, var det bare med at komme ombord til aircondition anlægget.
Den sidste del af turen gik langs havneområdet, der så ud til at være blevet et meget in-sted med masser af restauranter og butikker. Vi blev sat af et sted i midtbyen ved et supermarked, hvor det skulle være billigt at handle og spise. Vi skyndte os ind i det afkølede marked men var forholdsvis hurtigt ude igen, da det så ud til at være masser af mærkevarerbutikker og mondæne spisesteder. Så sultne var vi heller ikke.
Vi havde delt os og aftalt, at mødes igen kl. 5 på hotellet. Så Marie og jeg stilede mod en udendørs restaurant ved siden af supermarkedet. Jeg fortrød vores valg af bord med det samme, vi havde fået serveret vores drikkevarer. Her var meget varmt, det var lige ved at stort gadekryds, så trafikken larmede vildt og der var masser af mennesker overalt.
Men vi havde afgivet bestilling og Marie fik en sandwich mens jeg fortærede en lille pizza med rocquefort ost. Pizzaen smagte rigtig godt og den kolde øl var også god i starten. Men varmen gjorde, at den hurtigt steg i graderne...
Efter vi havde fået lidt strøm på batterierne, gik vi hjemad. Vi zigzaggede gennem gaderne op mod vores hotel og fik besøgt en del kjolebutikker (med klimaanlæg). Det var som om varmen bare blev værre og værre og tempoet blev sænket efterhånden som graderne steg.
Det sidste stykke tilbage mod hotellet foregik næsten i sneglefart og vi overfaldt næsten den kolde vandflaske, vi havde stående i køleskabet, da vi kom hjem. Heldigvis havde vi købt en stor øl i et kinesisk supermarked lige over for hotellet.
Gitte og Hans bankede på og så var der ikke kold øl nok. Jeg smuttede en hurtig tur i supermarkedet og den kinesiske dame ved kassen gloede noget på mig, at jeg allerede var tilbage i butikken igen. Måske fordi øllene var på 0,75 - 0,90 liter pr. flaske.
Så var der dømt afslapning i airconditionens tegn. Jeg sov en halv time mens Marie gik op på hotellets tag, for at tage lidt sol deroppe. Hun havde åbenbart ikke fået varme og sol nok!
Vi havde aftalt med Gitte, at Hans og jeg skulle arrangere hendes fødselsdag næste fredag, så jeg gik ombord i internettet i håb om, at få nogle gode ideer. Der var gode forslag til eksklusive middage i Buenos Aires. Sejlture eller små, intime restauranter. Den nye trend er åbenbart, at der er dukket en række private spisesteder op - hvor man bliver inviteret hjem til folk og man spiser en 3-5 retters menu i deres hjem. Men de var alle kun åbnet i begrænset omfang (forståelig) og det foregik altid om aftenen. Vi havde aftalt, at vi skulle spise en god frokost sammen, da vi skulle flyve hjem dagen efter.
Hans dukkede op og vi fik gjort en skitse over Gittes fødselsdag færdig - alt imens en ordentlig torden- og regnskylle væltede ind over os. Da planen var på plads og regnen stilnet lidt af, gik vi hen til Gitte og Marie og nød et par gode glas Malbec rødvin. De er slet ikke så tosset, til at lave rødvin i Argentina :D)
Ud på aftenen begyndte vi at trænge til lidt at spise og vi søgte først efter et par takeaway steder, som Gitte og Hans havde set. Men der var lukket som så mange andre steder. Sikkert på grund af eftermiddagens/aftenens regnvejr. Gaderne var også tomme for mennesker.
Så vi fortsatte mod et lokalt Parilla, hvor vi kunne få vores lyst styret. Vi afgav vores bestilling til tjeneren, der ikke forstod et ord engelsk. Men det virkede til, at han fik hele ordren i hus, selv om vi undrede os lidt over, at han kunne holde styr på det hele. Det kunne han så heller ikke!
Drikkevarerne kom fint ind, bortset fra, at vi havde bestilt 4 flasker vand men kun fik leveret 3. Så gik der en halv time og der kom 2 fade ind med muslinger. Dem var der ingen, der havde bestilt, så dem fik han med igen. Efter yderligere et kvarter dukkede tjeneren op med 2 tallerkner med rejer i hvidløg - og kartofler til. Dem havde vi bestilt 1 portion af - men ikke med kartofler men med ris. Marie accepterede kartoflerne og han fik den ene tallerken med ud igen. Så kom Hans' bestilling rigtig ind, men han fik heller ingen ris. Gitte og jeg havde bestilt en ret med oksekød og ben. Den kom fint ind - men vi havde en gevaldig mistanke om, at der kun var en portion i det, vi fik leveret. For der var slet ikke den mængde kød, som vi var vant til. Men der var nu nok til os begge, så det gik. Mine pommes frites dukkede op et par minutter senere. Jo, jo, han havde "næsten" ramt rigtigt.
Regningen var heller ikke helt i orden men vi regnede os frem til, at totalbeløbet kom til at ramme pænt tæt på og drikkepengene havde han ikke fortjent i dag, så vi betalte og gik hjem til hotellet. Regnen var næsten stoppet, da vi gik ud og nu var vejene stort set tørre igen.
Trætheden lagde sig over os, da vi kom retur og ved halv 12 tiden var vi atter i seng efter en varm dag. Der var ikke noget, der tydede på, at tordenvejret skulle skrue ned for varmen.
