Sydamerika - fredag den 17. februar 2012
Carlos Gardel Dinner og tangoshow
I dag havde vi først noget på programmet i aften, hvor vi skulle ud og spise og se tango show, så dagen var til fri afbenyttelse.
Så vi tillod os at sove lidt længe og var først klar til morgenmad, da vi havde læst lidt og skrevet dagbog kl. godt 9.
Så var vi klar til dagens uofficielle program, som Gitte og Hans havde sammensat i store træk. Vi startede med at gå ned til den centrale del af Buenos Aires, hvor en stor obelisk står ved hovedgaden. Her mødes en stor del af alle undergrundsbaner. På undergrundsstationen var der varmere end oppe på gadeniveau, så det var nærmest kvalmende. Alligevel var der masser af små butikker, hvor man kunne købe alt mellem himmel og jord, blive barberet eller få pudset sko.
Det kostede os 10 pesos (ca. 13 kr.) at tage the subway - i alt. Ikke per person!
Vi kørte på den røde linie og steg af ude ved den store kirkegård Cementaria de la Chacarita, som vores guide fra i går havde kraftigt anbefalet os at se. Allerede da vi kom op fra undergrundsbanen, kunne vi se, at det var en speciel kirkegård. Der var en stor indgangsportal i bedste græske stil. Ved indgangen stod en vagt, der på en stille måde forklarede os, at det var et privat område og man derfor ikke måtte tage billeder.
Vi begav os ind på området og det var virkelig et specielt område. Det var her den tidligere argentinske præsidentfrue Eva Peron lå begravet. Vi fandt dog ikke hendes gravsted. Det helt specielle ved denne kirkegård var, at der var bygget små eller større huse omkring gravstederne og så var det simpelthen gravsted for hele familien - vel at mærke for velhavende familier. Flere steder kunne vi se, at kisterne stod inde i "stueplan", selv om de seneste i familien måske var død i 1980'erne. Det var ikke underligt, at der nogle steder var udluftning ovenpå "husene". Det var virkelig en speciel oplevelse at gå rundt på denne kirkegård.
Vi mødtes igen ved indgangen ved 11:30 tiden og tog atter undergrundsbanen mod centrum.
Ved Carlos Esgardel var der et stort shoppingcenter, som vi fik pløjet lidt igennem. Her var bl.a. en Levis butik, hvor jeg kunne købe mig et par cowboybukser.
Efter en god time der, fortsatte vi med undergrundsbanen nogle trin mod centrum. Så var kortene overladt til Marie og Gitte, der førte os videre mod centrum. Alle steder var der masser af mennesker, meget trafik, varmt og klamt, udsigt til en tordenbyge og en eksplosion af indtryk at absorbere alle steder.
Pludselig kunne vi begynde at genkende tingene og vi var tæt på hotellet. Men vi fortsatte ned mod havnen, forbi den brede hovedgade og nærmede os den centrale plads med præsidentpaladset.
På vejen dertil fandt vi en italiensk restaurant, hvor Gitte og Hans fik lidt frokost og Marie og jeg lidt is. Det var vist første gang på turen, vi fik is!
Efter denne frokost fortsatte vi ned forbi præsidentpaladset på vej mod havnen og "den spanske bro" - en gangbro, designet af en spanioler - som vi har mistænkt for, at lave en bro i forbindelse med Expo 1992 i Sevilla.
Vejen ned mod havnen var mere bøvlet end forventet, da vi skulle passere et par meget store veje. Hans og Gitte vendte om og gik retur mod hotellet men Marie og jeg fortsatte og det kom vi ikke til at fortryde.
Efter at have gået et stykke vej langs en yderst trafikeret vej (med store lastbiler), nåede vi ned på havneområdet, hvor der var mere fred og ro. Her fandt vi en lille mondæn restaurant, der godt ville servere en kold øl. Vi satte os ind og da vi kiggede menukortet, blev vi positivt overrasket. Marie faldt for en "White Russian" og jeg var i 7. Himmel, da de havde Ardbeg på kortet. Den unge pige lod vente på sig - næsten som om, det var en stor gang aftensmad, vi havde bestilt - eller var vi bare utålmodige?
Så mødte hun op med Maries drink, en flaske Ardbeg, et glas fyldt med is og en isspand ved siden af. For pokker da. Jeg skyndte mig at frabede mig isen. Så hældte hun ellers en voksen Ardbeg op! Jeg havde også bestilt en god brown ale øl og det fik jeg!
Nøj, hvor smagte sådan en single malt whisky pragtfuldt!
Så var der kræfter til at fortsætte turen tilbage mod hotellet, over den spanske bro og videre mod nærmeste subway, der kunne bringe os tættere på hotellet. Klokken var efterhånden ved at være mange.. Vi vidste stadig ikke, hvornår vi blev afhentet til aftenens show. Det var noget rod, at vi selv skulle søge denne information. Jeg havde sendt en mail til vores lokale serviceudbyder, så måske var der mere info, når vi var retur på hotellet.
Vi fandt frem til undergrundsbanen og kørte de få stationer, der bragte os tættest på hotellet. Den station hed sjovt nok Uruguay, som vi skulle til i morgen!
På vejen til hotellet, fandt Marie en jagtbutik, hvor vi kunne købe fiskestænger, lygter, lamper, geværer og andet spændende til en jagt. De havde også lidt tøj og jeg fandt en skjorte, der måske kunne klare varmen.
Tilbage ved hotellet måtte vi erfare, at vores lokale rejseudbyder stadig ikke havde ladet høre fra sig, så vi måtte igen bede receptionen ringe til dem.
Så var der tid til et godt bad, køligt hvidvin og opdatering af dagbogen, inden vi blev afhentet ved 8-tiden. Det stod ikke helt mål med vores program, der sagde, at showet startede kl. 20:30.
Efter en del opsamling rundt omkring på hotellerne, kørte chaufføren til fordøren af teatret Carlos Gardel, hvor aftenen skulle tilbringes. Allerede da vi trådte ind af døren, var vi klar over, at det skulle blive en lidt speciel aften. Alle tjenere og medarbejdere var klædt i tøj, der ledte tankerne hen på 1920-1930'erne. Med stor rutine fik de ført de mange gæster gennem lokalet, til en fotografering med et par tangodansere og hen til bordet. Her var der også hurtigt en fotograf over os. Han ville fotografere os parvis og alle 4.
På menukortet kunne vi vælge mellem 3 kolde og 3 varme forretter, 3-4 hovedretter og det samme antal desserter. Der blev serveret rødvin og vand ad libitum, så vi manglede ikke noget. Maden kom på bordet med en hastighed, som var næsten uset.
Teatersalen var ikke kæmpestor. Der var nok omkring 400 gæster til stede. De fleste sad i salen men der var også balkon hele vejen rundt. Hvis teatret ikke var fra den periode, som personalet gav sig ud for, så var det i hvert fald ført tilbage, så det virkede meget gennemført.
Mens vi nød maden (og de kæmpestore bøffer), kunne vi se en film om tangomusikkens historie. Vinklen var mest på selve musikken og de sangere, der har betydet noget for genren. Ikke så meget på selve dansen.
Imens sneg fotografen rundt og delte vores billeder ud. Et billede kostede godt 100 kr., så det var betalt. Marie synes vores billede med de 2 tangodansere så skrækkeligt ud men jeg mente, at det var et sjovt minde fra denne aften, så vi købte det alligevel...
Så var der dømt underholdning. Lyset blev dæmpet og så blev vi ført gennem forskellige stilarter af tangoen. Denne genre er lige så bred og varieret som f.eks. blues og jazz. Forskellige dansere og sangere performede for os. Det var alt lige var unge og fantastisk hurtige dansere til et ældre par, der viste os, at tangoens dans ikke har nogen alder.
Flere gange var jeg imponeret over den hastighed, især de unge dansere bevægede deres ben. Det gik lige så hurtigt, som når vi har set Riverdance.
I løbet af halvanden time var showet overstået. Man kunne købe det med hjem på DVD men sådan en oplevelse skal altså ses live på stedet, for at få stemningen med.
Vores chauffør holdt atter lige uden for døren og i løbet af ganske kort tid, var vi på vej tilbage mod hotellet. Hjemturen gik uden nogen komplikationer og jeg tror, at vi var hjemme ved 1-tiden.
Vi pakkede lidt af vores ting, inden vi kravlede i seng. I morgen skulle vi videre mod Uruguay og vi ville efterlade en del af vores bagage på hotellet i Buenos Aires. Her ville vi være tilbage om en uge, så der var ingen grund til at slæbe det hele med rundt. Især ikke vasketøjet :D)
