Skotland og England - lørdag den 23. juni 2012

Fra River Clova til Ballater

Tilbage

I dag havde vi 2 valgmuligheder, for at nå frem til dagens destination Spittal of Glenmuick for enden af loch Muick. Vi valgte den korteste men dermed også den stejleste rute.

Så kort tid efter vi havde forladt vores camp Clova, forlod vi grusvejen, for at begive os op på The Capel Mounth Road til Glen Muick. Det var en stejl stigning men vi havde efterhånden erfaret, at ved at tage den i små bidder, så nåede man op før eller siden.

På vejen op passerede vi et kraftigt vandløb, der satte mine balanceevner på prøve. Jan vadede bare over men jeg ville gerne være mere elegant, så jeg kravlede lidt længere op af skråningen, for at komme over. Det var ikke så let, så vi blev enige om, at Jan skulle tage min rygsæk, så jeg kunne springe, hvis balancen ikke holdt.

Netop da jeg rakte ham rygsækken, mistede jeg balancen og der var kun et at gøre i farten. Spring! Det gjorde jeg og det gik kun ud over den ene støvle, der blev våd.

Vi kravlede længere op og kunne efterhånden nyde udsigten til Lochnagar plateauet. På vejen op mødte vi et ældre par, der havde nogle klare ideer til, hvilken vej vi skulle gå. Jan kunne ikke rigtigt finde hoved og hale i deres forklaringer. Et par timer senere mødte vi dem igen, hvor de kom gående imod os. De sagde ikke noget men vi kunne godt regne ud, at de var gået forkert, for det var ikke deres plan at komme tilbage. Jan fandt senere ud af, at de var på et helt andet bjerg, end de regnede med.

Vejret havde været med os men da vi nåede toppen af bjerget og begyndte at kunne ane Glen Muick, blev det mørkere og regnfuld. Det blæste også op, så da vi nåede ned på niveau med søen Muick og til Spittal of Glen Muick, var vi lidt møre.

Spittal of Glen Muick er et udstillingscenter, hvor der åbenbart kommer en del gæster. Der holdt også en del biler parkeret, for stedet er åbenbart et yndet udgangspunkt for vandreture.

Vi forsøgte at finde ud af, om der var offentlig transportmuligheder fra stedet men det var ikke sandsynligt. Vi blev opfordret til at spørge en af billisterne og Jan kastede sig resolut over den første, der kom gående mod P-pladsen. Han ville godt give os et lift i hans fine BMW. Han sagde ikke meget på turen mod Ballater - ikke før Jan fik spurgt ham, om han var ude og gå Monroes. Det var han og så vågnede han lidt op. Monroes er bjerge i Storbrittanien af en vis højde og der er sport i at se, om man kan bestige dem alle indenfor en bestemt tid.

Vi blev sat af i byen Ballater og takkede pænt for turen. Vi kunne dog ikke få lov til at betale for liftet.

I stedet gik vi efter en turistinformation, for at finde ud af, om der var et bunkhouse (vandrehjem) i byen. Det fandt vi frem til og snart var vi båset i et værelse, hvor vi kunne få pakket vores grej ud og få et påkrævet (velfortjent) bad.

Så var det tid for en pint eller to - og noget at spise.

Vi nåede lige op i byens centrum (Ballater er ikke ret stor), før Jan genkendte 2 mennesker, som han kendte. Bettina og Michael kommer fra Erritsø og var på tur i Skotland i lejet bil. Destination Orkney øerne og Highland Park destilleriet.

Vi fik et par øl sammen med dem og gik efterfølgende på indisk restaurant, for at blive mætte.

Jans ben skældte lidt ud, da vi forlod restauranten - men ikke mere end det kunne finde ind på pubben på vej tilbage til vores seng.

Efter en enkelt pint, gik det retur til bunkhouset.