Skotland og England - mandag den 25. juni 2012


En tur til toppen af Craigendarroch

Tilbage

Vi havde taget afsked med Bettina og Michael med en aftale om at mødes i Edinburgh på vej tilbage til Danmark. De skulle nemlig med samme fly hjem og vi kunne køre med dem til Erritsø.

Vi sad på "stamcafeen" og spiste morgenmad, mens vi besluttede, at dagens udfordring skulle være bakketoppen lige uden for Ballater med navnet Craigendarroch. På den måde fik vi en tur ud af det og Jan fik testet, hvordan det gik med knæet.

Vi købte et kort på turistbureauet, så vi kunne finde den rigtige vej til bakken og tilbage igen. Når først man står ved foden af bakken, skal man vel nok finde op til toppen...

Der var længere derop end vi lige regnede med og vi fik noget af det gamle sved ud af kroppen, før vi endelig stod på toppen af bakken, der vist er omkring 400 meter høj.

Vi slappede af og tog de obligatoriske billeder, før vi fortsatte ned til byen igen. På den lokale pub ved Alexandria Hotel kunne vi lige få lov at købe en enkelt øl, før de lukkede for eftermiddagen. Vi havde lige glædet os til at skulle smage deres forskellige øl - men det måtte vente.

I stedet gik vi op til byens centrum (nu er Ballater altså ikke så stor, så der var ikke nogen, der døde af tørst på turen). Vi fandt en bar, der ikke holdt middagslukket og her slappede vi af med lidt øl og en let frokost.

Resten af dagen fortaber sig lidt i tågerne men jeg kan forsikre om, at vi har opført os ordentligt, for vi var friske til at fortsætte turen dagen efter :-)

1
2
3
4
5
6
7